Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark søger it-sikkerhedskonsulent til Operationel Sikkerhed i Regional IT

Region Syddanmark


Ønsker du at bidrage til at sikre et højt operationelt it-sikkerhedsniveau i Region Syddanmark, hvor medarbejderne er i stand til arbejde effektivt og samtidigt sikre at følsomme data for de 1,2 millioner borgere i Region Syddanmark er godt beskyttet i systemerne?Motiveres du af at arbejde sammen med fagligt dygtige og engagerede kolleger, der hver især er specialister på egne områder? Så er du måske vores nye it-sikkerhedskonsulent i Operationel Sikkerhed.

Kerneopgaven for Operationel Sikkerhed er at styrke Region Syddanmarks evne til at forhindre og håndtere cyberangreb bl.a. ved at overvåge trends, varsler og trussels-vurderinger, hærde miljøer og monitorere alarmer og logs.

Til at hjælpe med at løfte denne vigtige opgave søger vi en ny it-sikkerhedskonsulent til at indgå i teamet, der p.t. tæller 8 specialiserede kolleger.

Som it-sikkerhedskonsulent bliver du en støttende rolle i håndtering af hændelser fra både vores interne RIT SOC og den eksterne 24/7 SOC og de værktøjer Operationel Sikkerhed selv benytter, for at identificere og afvise trusler. Nogle opgaver er reaktive, andre er proaktive, men fælles for dem alle er, at der fordres nytænkning og problemløsning, der aktivt lukker hullerne. Konkret kommer du til at arbejde med opgaver som trusselssporing, trusselsundersøgelse, optimering af logs og modning af vores SIEM platform.

Operationel Sikkerhed har også en rådgivende rolle omkring it-sikkerhedsmæssige aspekter af de mange projekter, der gennemføres i Region Syddanmark. Derfor er det vigtigt, at du er kan formidle, ofte komplekse problemstillinger, til interessenter på forskellige niveauer.

Din profil
Det er ikke afgørende, hvilken baggrund du kommer med, men det vi leder efter er, at du kan nikke ja til en eller flere af nedenstående:
• 3-5 års erfaring i infrastrukturdrift af server, storage eller netværk
• Har arbejdet professionelt med både Windows og Linux i produktion
• Har erfaring med at lave scripts
• Tænker udvikling og optimering ind i arbejdsopgaverne
• Har arbejdet med logmanagement og har gerne erfaring inden for emnet
• Har udpræget gode analytiske evner fra f.eks. problemstillinger om performance eller egentlige sikkerhedshændelser
• Kan kombinere evnen til at arbejde selvstændig og være en aktiv holdspiller.
• Har set lyset i automatisering og derigennem forbedringer
• Handlekraft og udholdenhed i forhold til at fastholde dine ideer og holdninger til trods for umiddelbar modstand
• Evnen til at vidensdele og samarbejde med kolleger på forskellige niveauer, både organisatorisk og vidensmæssigt
Ovenstående liste af krav skal ikke afholde ny-uddannede fra at søge stillingen, hvis man bare har mod på at udvikle sig i den retning.

Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Region Syddanmark er med sine mere end 26.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet, administrative enheder samt regional udvikling.

Regional IT er den centrale IT-drift organisation i Region Syddanmark, og tæller i alt ca. 330 medarbejdere. Dertil kommer yderligere ca. 300 IT-medarbejdere, der er ansat på sygehusene.

Vi arbejder med udbredt digitalisering af arbejdsgange for at øge kvaliteten og gennemsigtigheden i vores projekter. Vi lægger vægt på, at supplere hinanden og bruge hinandens kompetencer. Og fordi vi ved, at det gode liv ikke kun foregår på arbejdspladsen, får du et job med en fleksibilitet og en samlet pakke, du får svært ved at finde andre steder.

Vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere.

Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige, for at kunne løse deres opgaver.

Regional IT er fordelt på to primære lokationer i henholdsvis Kolding og Vejle og en mindre lokation i Odense.

Yderligere informationer
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionschef for Netværk og Operationel Sikkerhed, Knud Nissen på 2369 5164 eller .

Ansættelsessted er i Kolding. Der er mulighed for hjemmearbejdsordning.

Din ansøgning
Ansøgningsfrist d. 6. februar 2023. Vi forventer at afholde 1. samtale d. 15. februrar og evt. 2. samtale efterfølgende.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.

Afdeling: Regional IT

Stillingsbetegnelse: IT-konsulent

Arbejdstid: Fuld tid

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 06-02-2023



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.02.2023
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Uddannelse
IT
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
Data & analyse
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Internet & Multimedia
Rådgivning & Support
Socialvæsen
Teknik
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering
Damhaven 12
7100 Vejle
Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?


Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger
Nyeste tweets
Facebook feed

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/2221491//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.