Økonomirådgiver til rådgivningsvirksomhed med stor fleksibilitet
velas
Økonomirådgiver til rådgivningsvirksomhed med stor fleksibilitet
Brænder du for at udarbejde og opstille regnskaber, og kan du se dig selv være en vigtig spiller i en af Danmarks største rådgivningsvirksomheder, hvor fleksibilitet, frihed og høj faglighed går hånd i hånd med førsteklasses kunderådgivning? Så læs endelig videre her.
Hvad kan du se frem til?:
En hverdag hvor du får din egen eksisterende kundeportefølje og hvor du i tæt samarbejde med dine kollegaer i afdelingen og på tværs af organisationen samarbejder med fagspecialister om at tilbyde dine kunder professionel rådgivning. Du bliver derfor en vigtig brik i dine kunders forretning og i din afdeling, hvor holdånd, passion og store ambitioner bliver en naturlig del af din hverdag.
Dine opgaver omfatter udarbejdelse og opstilling af regnskaber samt skatteoptimering. Desuden vil du være i en løbende dialog med dine kunder ift. økonomisk rådgivning og sparring omkring deres virksomhed.
Hvor, hvornår og hvordan – vi er fleksible!
Du får stor fleksibilitet i jobbet, da du selv er med til at planlægge din hverdag i forhold til de deadlines, vi skal nå sammen. Også med hensyn til geografi er vi fleksible, da du selv bestemmer hvilken lokation, der er mest optimal for dig at arbejde ud fra: vores kontor i Viborg, Søften, Horsens eller Vissenbjerg.
Maria Haugstrup Nautrup
Afdelingschef
Du får stor fleksibilitet i jobbet, da du selv er med til at planlægge din hverdag i forhold til de deadlines, vi skal nå sammen.
Kan du nikke genkendende til følgende, så tøv ikke med at sende dit CV:
- har en revisions-, skatte- eller regnskabsmæssig baggrund og er fagligt godt klædt på
- har en professionel kunde- og forretningsorienteret tilgang
- følger op på aftaler med både kunder, samarbejdspartnere og kollegaer
- er en stærk kommunikator og nyder at være i dialog med dine kunder
Du er udadvendt, positiv og entusiastisk og du får energi af at være i tæt kontakt med dine kunder. Desuden er dit overblik og dit faglige engagement stort og du søger gerne sparring, når det skaber merværdi for dine kunder og Velas.
Hvad kan du forvente af os?
- 220 dygtige medarbejdere i økonomi- & regnskabsafdelingen fordelt på vores forskellige lokationer, der glæder sig til at tage imod dig
- En sund work-life balance hvor omgangstonen er uhøjtidelig og hvor vi har et stærkt kollegialt miljø
- Vi vægter det faglige niveau og efteruddannelse højt. Derfor laver du årligt, i samarbejde med din leder, en individuel udviklings-/karriereplan som I naturligvis løbende følger op på i fællesskab
- Vi lytter til, hvilke ønsker du har til dit job og vi vil gøre, hvad vi kan, for at efterkomme dine ønsker. Derfor er vi også åbne for dine ønsker ift. ugentligt timeantal.
Vil du vide mere om stillingen eller Velas, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Maia Haugstrup Nautrup på tlf.: 23369471. Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning
Er du klar til et udfordrende og spændende job? Søg stillingen og vedhæft cv og relevante bilag ved at klikke på ”Søg jobbet” nedenfor. Ansøgninger sendt på anden vis, vil grundet GDPR ikke blive læst og derfor ikke komme i betragtning.
Ansøgningerne vil løbende blive gennemgået, ligesom samtaler afholdes løbende, og der vil blive lukket for ansøgninger, når vi har fundet den rette kandidat.
Om Velas
Velas er en professionel rådgivningsvirksomhed med 510 dedikerede medarbejdere og en omsætning på ca. 400 mio. kr. Vi udspringer af landbruget og blandt vores 11.000 kunder udgør landbrugsvirksomhederne stadig kernen. Derudover består vores kundegruppe i stigende grad af mindre og mellemstore virksomheder inden for handel, håndværk og servicefag. Vi har et fælles mål om at skabe merværdi og udvikling for vores kunder. Vi tilbyder rådgivning indenfor en bred faglighed omfattende bl.a. økonomi, finansiering, skat, HR, ejendom og jura samt alle de landbrugsfaglige områder. Vi har kontorer på 7 forskellige lokationer placeret i Års, Viborg, Søften, Horsens, Vissenbjerg, Samsø og på Ærø.
Du kan læse mere om os på www.velas.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: