Få opslag som dette inden alle andre

Teknisk IT-konsulent til problemknusning på Sygehus Lillebælt - Vil du være sygehusets nye bedste ven?

Region Syddanmark


Med udgangspunkt i en solid teknisk baggrund, skal du være med til at sikre, at regionens sygehuse får den bedste udnyttelse af de systemer, som vi bruger til at sikre god patientbehandling, hver dag og døgnet rundt. Du vil få ansvaret for din egen portefølje af programmer, men de fleste opgaver løses teamorienteret og i samarbejde interne og eksterne interessenter, ligesom du vil overlappe med kolleger ifm. ferie og fridage.

Vores systemer består primært af traditionelle client/server løsninger, som baserer sig på Microsoft produkter. Men vi arbejder også med teknologier som AI og ML. På sigt vil vi sikkert også implementere VR/AR og andre muligheder som giver sygehusets afdelinger mulighed for at give den bedste behandling til regionens borgere. Mange af vores systemer har flere tusinde daglige brugere.

Din uddannelse kan være IT-konsulent eller datatekniker, men du kan også have tilegnet dig lignende kompetencer i dine tidligere ansættelser. Vi forestiller os, at du har arbejdet med IT i flere år. Det er afgørende for opgaveløsningen, at du kan sætte dig ind i klinikkens behov. Derfor er det et stort plus, hvis du har sundhedsfaglig indsigt.

Vigtigst er, at du kan se dig selv i et dynamisk samspil mellem forvaltning, drift, klinik og vores leverandører.

Dine primære opgaver i jobbet

  • Du rådgiver ved tekniske opgaver i dialog med forvalterne, leverandørerne mv.
  • Du udarbejder og validerer teknisk dokumentation for de kliniske systemer
  • Du vedligeholder IT-systemer for SLB forvaltningsområder i hele Region Syddanmark
  • Du er behjælpelig ved 2nd level support for de lokale IT-servicedeske
  • Du arbejder med informationssikkerhed
  • Du deltager i projekter og relevante arbejdsgrupper

Det er en bonus, hvis du har kendskab til teknologier/begreber som:

  • Active Directory, heru nder Group Policies.
  • Microsoft SCCM eller lign. Software deployment system
  • Service-Now eller lign. service/change management systemer
  • GDPR og IT-sikkerhed generelt
  • Windows Server
  • Integrationsteknologier (f.eks. Cloverleaf)
  • Scripting (batch-jobs, PowerShell eller lign.)

Om afdelingen
Region Syddanmark har en decentral IT organisationsstruktur. Det betyder, at IT-Afdelingen på Sygehus Lillebælt har et tæt samarbejde med Regional IT i regionen omkring drift og infrastruktur samt med de øvrige sygehuse omkring de kliniske systemer. Sygehusene har hver især ansvaret for den lokale infrastruktur, support, implementering mv. Ansvaret for de kliniske applikationer er fordelt ud på sygehusene. Det gør, at hvert sygehus i regionen har det regionale ansvar for et systemområde. På Sygehus Lillebælt har vi ansvaret for de diagnostiske systemer, herunder røntgen, patologi, laboratoriesystemer mv. Det betyder, at IT-Forvaltning på Sygehus Lillebælt implementerer og supporterer disse systemer for alle sygehusene i Region Syddanmark. Regional IT har ansvaret for infrastruktur, netværk, drift, fælles IT indkøbsaftaler mv.

IT-Afdelingen på Sygehus Lillebælt består i alt af 84 medarbejdere og er organiseret i de to afsnit IT-Forvaltning og IT-Service, som hver har en afsnitsleder, der referer direkte til den strategiske IT-chef.

Kerneopgaverne i IT-Forvaltning er at sikre, at vi har den rigtige produktportefølje til effektivt at supportere vores klinikere i deres arbejdsprocesser. IT-Forvaltning har ansvaret for hele processen fra strategi, produkt roadmap, udbud, kontraktindgåelse, leverandørstyring, sikkerhed, projekt, implementering frem til drift og support.

Kerneopgaverne i IT-Service er at supportere brugerne, vedligeholde, videreudvikle og optimere IT driften, så vores klinikere får mest muligt tid til deres kerneopgave, nemlig patienterne. En vigtig opgave er at sikre en patientsikker IT-drift og høj IT-service til brugerne.

Sygehus Lillebælt er et velkonsolideret sygehus i en positiv udvikling med en ambitiøs vision om at være Patienternes Sygehus. Vi er kendt for høj kvalitet, effektiv drift, en høj grad af patienttilfredshed samt høj medarbejdertilfredshed.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Stillingen er omfattet af Ny Løn, og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Chef for It Forvaltning, Morten Halvorsen på tlf.: 2022 7434 mellem 8-9, eller
It Konsulent, Brian Møller Petersen på tlf.: 6162 2443 mellem 8-9.

Ansøgningsfrist
Send os din ansøgning og CV via linket nedenfor senest den 12. april
Der forventes ansættelsessamtaler i uge 16.​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Afdeling: IT afdelingen, Sygehus Lillebælt

Stillingsbetegnelse: IT-konsulent

Arbejdstid: Fuld tid

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 12 Apr 2023



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.04.2023
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Sydøstjylland
Sønderjylland
Uddannelse
IT
Medicinal & Sundhed
Naturvidenskab
Teknik & Teknologi
Arbejdsområde
IT - Hardware
IT - Netværk & Telekomm.
IT - Software
Indkøb
Internet & Multimedia
Medicinal & Sundhed
Rådgivning & Support
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering

Damhaven 12
7100 Vejle

Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Vis statistikker
Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/2266180//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.