Aarsleff Rail søger ingeniørpraktikanter med interesse for projektledelse
Per Aarsleff A/S
Er du ingeniør-eller konstruktørstuderende, og ønsker du en praktikplads, hvor du får indflydelse og ansvar? Vil du være en del af en travl og voksende organisation, som har fokus på kvalitet og samarbejde? Så har vi praktikforløbet til dig i Aarsleff Rail A/S.
Vi tilbyder:
- En spændende praktik med en varierende hverdag og gode muligheder for hands-on erfaring
- En praktik med en stejl indlæringskurve og gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt
- At blive en del af Aarsleff-koncernen og dermed et bredt udvalg af jobmuligheder.
Aarsleff Rail er en af landets største entreprenører, når det kommer til anlæg og vedligehold af jernbanen. Vi er specialister i at udtænke, planlægge og gennemføre store projekter inden for infrastruktur og byggeri – fra projektering til aflevering.
Bliv en del af projektledelsen
”Mit praktikforløb i Aarsleff Rail har været spændende, udfordrende og virkelig lærerigt! Jeg har været en del af to projekter – og på et af dem, havde jeg 90 procent af ansvaret. Der er blevet vist tillid til mine evner, og den store mængde af ansvar, jeg har fået, har gjort, at jeg har fået en masse praktisk viden på kort tid” – Shaza Al-Asmi, ingeniørpraktikant i Aarsleff Rail, 2022
Som praktikant bliver du en del af projektledelsen, og du skal sikre, at arbejdet udføres ud fra tidsplanen, med en høj kvalitet og på en sikker måde. Vi skaber rammerne for, at du får et lærerigt praktikforløb, hvor du får mulighed for at prøve dig selv af.
Dine opgaver bliver blandt andet:
- At assistere i styring af mandskab og maskiner samt medvirken til indkøb af materialer
- At bidrage til daglig planlægning og koordinering
- At medvirke til styring af produktion og underentreprenører
- At deltage i sikkerhedsrundering og sikkerhedsmøder
- At udarbejde dokumentation i forbindelse med kvalitetssikring.
Vi søger praktikanter til projekter på både Sjælland og Fyn samt i Jylland. Vi har kontorer i Fredericia, Hvidovre og Viby J. Hvilket kontor, du vil blive tilknyttet, afhænger af din bopæl og dine egne præferencer.
Hos os er ingen dage ens
Som praktikant i Aarsleff Rail kommer du ikke til at kede dig. Du vil veksle mellem at være på kontoret og ude i marken på vores byggepladser. Vores kultur bærer præg af, at vi ønsker at have det sjovt, mens vi udfører arbejde af højeste kvalitet.
Vi har et godt fællesskab og en særlig holdånd, som gør, at der altid er støtte at hente hos dine kolleger. Du får en bred kontaktflade, fordi du både skal supportere og koordinere med kolleger på projekterne. Du får også et kursus, som er nødvendigt for at arbejde ved banen (pas på - på banen).
Lyder det som et praktikforløb for dig?
Klik på ”Send ansøgning” for at søge praktik.
Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at søge.
Du er velkommen til at kontakte nedenstående medarbejdere i Aarsleff Rail for yderligere informationer.
Konstruktioner, øst og vest:
Sektionsdirektør Claus Dam Christophersen tlf.: 2949 7465, [email protected]
Spor og baneanlæg, øst og vest:
Sektionsdirektør Morten Hansen tlf.: 2942 6752, [email protected] (Øst)
Sektionschef Johan Laursen tlf.: 2027 2567, [email protected] (Vest)
Baneteknik, øst og vest:
Sektionsdirektør Kim Staunstrup tlf.: 2324 4978, [email protected]
Elektrificeringsprogrammet:
Seniorprojektdirektør Søren Riber Carlsen tlf.: 2490 0612, [email protected]
Hovedstadens Letbane:
Projektdirektør Hans Frost tlf.: 4017 9808, [email protected]
Afdeling: Hasselager Allé 5, Viby J
Lokation: Øst Danmark
Ansøgningsfrist: 30 Jun 2023
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: