Få opslag som dette inden alle andre

Vil du være med til at føre en af landets højt specialiserede øre-næse-halsafdelinger ind i fremtiden?

Region Syddanmark


Cheflæge til Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F, OUH, Odense og Svendborg
Det er OUH’s ambition at være patientens universitetshospital. Som universitetshospital udvikler og varetager vi både behandling, forskning og uddannelse på højt internationalt niveau inden for alle somatiske specialer og fagområder.

Vi søger nu en ambitiøs og visionær cheflæge til Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F.

Som leder på OUH vil du være med til at vise vejen i forhold til at sætte patienten først ved at sikre, at medarbejderne er godt klædt på til opgaven. Vores ambition er sammenhængende patientforløb, der både rummer universitetshospitalets høje faglighed og den enkelte patients ønsker. Som leder på OUH er det derfor afgørende, at du inddrager patientens og de pårørendes perspektiver i det løbende udviklings- og forbedringsarbejde.

En vellykket flytning til det nye OUH er en højt prioriteret opgave for hele OUH i de kommende år. Forberedelsen, flytningen og den første tid på det nye OUH vil berøre alle ansatte og er derfor også en væsentlig opgave for dig som leder på OUH.

Mere om opgaven
Om afdelingen og opgaven
Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F er Region Syddanmarks universitetsafdeling inden for specialet oto-rhino-laryngologi og audiologi og varetager specialets funktioner på hovedfunktionsniveau, regionsniveau samt højt specialiseret niveau jf. specialeplanen. Afdelingen servicerer primært Region Syddanmark.

Afdelingen har aktiviteter på både Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. I Svendborg varetager vi stor ambulant aktivitet og dagkirurgi. I Odense er der i overvejende grad regions- og højtspecialiserede funktioner, indlæggelser samt akutte forløb.

Vi arbejder ambitiøst og konkret med, at patienter og pårørende får et godt forløb i afdelingen, og at de oplever et miljø, der er præget af tryghed, omsorg og professionalisme. Patienter/pårørende deltager aktuelt i forskningsudvalg, dialogforum, udvikling af beslutningsstøtteværktøjer og øvrige udviklingstiltag.

Du skal kunne gå forrest med et strategisk og visionært blik på uddannelses-, forsknings-/udviklings- og forbedringsmuligheder, inden for alle faglige og ledelsesmæssige områder, samtidig med at du medtænker at Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F er et godt sted at arbejde.

Du får sammen med chefsygeplejersken det overordnede ansvar for afdelingen, hvor ledelsesopgaverne varetages i tæt samarbejde med ledergruppen.
Du kan læse mere detaljeret om kerneydelse, organisation, nøgletal og forskningsaktiviteter i den uddybende stillingsbeskrivelse her.

Om dig
Direktionen og afdelingsledelserne på OUH har identificeret fire karakteristika, som vi mener, man skal besidde, hvis man skal være leder hos os. Disse karakteristika er, at du som leder:

  • kender vores fælles ramme, kan lede inden for den og udforsker nye muligheder, der understøtter OUH’s patientorienterede kultur
  • er bevidst om din ledelsesret og –pligt
  • søger selvindsigt og gerne vil udvikling
  • er empatisk og samarbejdssøgende – du lytter til og inddrager andres synspunkter

Du er den ideelle kandidat, hvis du herudover har erfaring med ledelse og har en lederuddannelse eller ønske om at erhverve en. Desuden ser vi gerne, at du har klinisk erfaring inden for oto-rhino-laryngologi.

Du er ventet og velkommen
Som ny cheflæge på OUH bliver du taget godt imod gennem vores onboarding-program for afdelingsledere ’Ventet og Velkommen’. Du får en veltilrettelagt første tid i jobbet, hvor der er taget hånd om praktiske forhold og fx muligheder for ledelsesmæssig sparring – kort sagt din samlede faglige, sociale og kulturelle integration i organisationen OUH.

Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Stillingen søges elektronisk via HR-manager. Ansøgningsfristen er den 12. juni 2023, og ansøgningen skal forholde sig til ansøgerens kompetencer i relation til de syv lægeroller. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. og 21. juni for henholdsvis første og anden samtalerunde.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og FAS.

Tiltrædelse den 1. oktober eller tidligere efter aftale. Ansøger skal være indstillet på at besvare en case og gennemføre en personlighedstest. Vi indhenter referencer efter aftale.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte:

  • Chefsygeplejerske Vibeke Tilgaard Jensen, , tlf. 6541 5970
  • Sygeplejefaglig direktør Mathilde Schmidt-Petersen, , tlf. 2288 5498

Afdeling: Direktionen

Stillingsbetegnelse: Cheflæge

Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 12 Jun 2023



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.06.2023
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Angiv venligst i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Opslagstype
Fuldtidsjob
Geografi
Fyn
Sønderjylland
Uddannelse
Human Resources
Medicinal & Sundhed
Organisation & Ledelse
Arbejdsområde
Forskning & Udvikling
Human Resources
Ledelse & Planlægning
Medicinal & Sundhed
Socialvæsen
Topledelse
Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark - hurtigt overblik


Region Syddanmark
Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Placering

Damhaven 12
7100 Vejle

Logo: Region Syddanmark
Efterspørgsel efter nye talenter

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt og hvor mange nye talenter søger vi efter?

Vis statistikker
Uopfordrede ansøgninger

Vi modtager IKKE uopfordrede ansøgninger

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.




https://jobbank.dk/job/2319852//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.