Finansiel rådgiver til Rådgivningscenter Højbro Plads
Lån & Spar Bank
Er du fyldt med højt humør? Og ser du muligheder frem for begrænsninger? Så er stillingen som finansiel rådgiver hos Lån & Spar Bank det rette for dig.
Om jobbet:
Som finansiel rådgiver vil arbejdsopgaverne og ansvarsområderne blandt andet bestå i, at du vil arbejde ud fra egen kundeportefølje, hvor du kommer til at pleje eksisterende kunder og samtidig tiltrække nye kunder på baggrund af de tilsendte leads fra vores faglige organisationer, der er bankens ejere.
Vores erfaring fortæller os, at den bedste kundeoplevelse fås, når du har været hele vejen rundt om kunden, så du kommer til at rådgive om bolig, finansiering, investering og pension, og vi har gode systemer og klare regler at agere ud fra. Kundesegmentet er højtuddannede kunder med stort potentiale.
Hverdagen er i et højt tempo, og du vil skulle håndtere at have mange bolde i luften. Vores Supportafdeling og Kundeservice er i verdensklasse og klarer stort set alle administrative opgaver for os, så vi kan bruge tiden på rådgivning og kunderne.
Afdelingen:
Du bliver del af en entusiastisk afdeling med højt tempo og åbenhed. Filialen er tilknyttet vores hovedkontor, så du vil derfor sidde tæt på bankens stabsfunktioner, og der er derudover god kantineordning. Dette medfører god og faglig sparring og det skaber en god dynamik.
Afdelingen har 10 dygtige kollegaer, der alle har et godt humør, og alle prioriterer fællesskabsfølelsen højt, hvor alle løfter i flok, så afdelingen kommer sikkert i mål.
Udover fællesskabsfokus er der samtidig frie rammer til at tage ansvaret. Lederstilen i afdelingen er frihed under ansvar, hvor der er tillid til, at alle medarbejdere kan tage de rigtige beslutninger og ønsker at bidrage.
Hvem er du?
Vi forventer at du:
- Har en uddannelse inden for den finansielle sektor
- Har 3-5 års erfaring med finansiel rådgivning
- Kan have mange bolde i luften
- Er udadvendt og positiv
- Har et ønske om nye udfordringer med høj grad af medbestemmelse og beslutningskraft.
En personlig bank med høje standarder:
Lån & Spar Bank er en personlig bank, hvor den gode kundeoplevelse er i fokus. Alle vores medarbejdere arbejder hver eneste dag for at give kunderne den bedst mulige oplevelse og for konstant at udvikle vores service, så vi konsekvent kan levere høje standarder.
Hos Lån & Spar lægger vi vægt på, at den enkelte medarbejder udvikler sine faglige og personlige kompetencer, hvilket giver dem muligheden for at forme deres egen karrierevej.
Lån & Spar Bank adskiller sig fra andre banker. Vores kunder er ikke blot kunder – de er medlemmer af en af de mere end 55 forskellige foreninger og organisationer, der ejer banken. Gennem et tæt samarbejde sikrer vi, at vores ejerkreds’ medlemmer nyder særlige fordele og får rådgivning, som er skræddersyet.
Kan du se dig selv hos os?
Så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.
Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handikap til at søge stillingen. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte filialdirektør, Kirsten Hummelgaard, på telefon: 27 74 20 05 eller mail: [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig.
Tilbage til joblisten
Send ansøgning
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Fuldtid
Arbejdsdage:
Dag
Stillingstyper:
Finansiel rådgivning
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Højbro plads 9-11, 1200 København K
Yderligere oplysninger fås hos:
Kirsten Hummelgaard, filialchef
Telefon: +45 33 78 23 19
Mobil: +45 27 74 20 05
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: