Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til Monitering og Analyse af Eksisterende Konstruktioner

Ramboll Group



  • Hannemanns Allé 53, Copenhagen, dk
  • Intern

Job Description
Vi har travlt, og afdelingen er i en rivende udvikling. Behovet for professionel håndtering af eksisterende konstruktioner er stigende, og vi er sat i verden for at udnytte kapaciteten til det yderste! Det gør vi via avanceret modellering, monitering og databehandling, plasticitetsteori og sandsynlighedsbaserede analyser. Resultatet heraf - optimal drift og udnyttelse, samt levetidsforlængelser af eksisterende konstruktioner - er vores bidrag til både økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.

Vi søger derfor en praktikant til assistance indenfor afdelingens ydelsesområder. Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds
Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af vores afdeling for Monitering og Analyse af Eksisterende Konstruktioner
Monitering og Analyse af Eksisterende konstruktioner er en fagligt stærk afdeling på 20+ medarbejdere, som i høj grad arbejder på tværs af enhederne i Rambøll. Derved får du en unik mulighed for at arbejde på tværs i Rambøll og potentielt på tværs af landegrænser.

Du vil indgå i et stærkt og meget fagligt kompetent team af erfarne og nyuddannede ingeniører. I tæt dialog med kunder, samarbejdspartnere, andre Rambøll afdelinger og myndigheder gennemfører vi udfordrende og interessante opgaver inden for bæreevneanalyse, sandsynlighedsbaserede analyser og udarbejdelse af projekt for forstærkning-, nedrivning- og ombygning af eksisterende broer og bygværker, moniteringsopgaver mv.

Dine ansvarsområder og muligheder som praktikant
Som vores nye praktikant vil du assistere ingeniører med statiske beregninger af eksisterende konstruktioner, herunder bæreevneberegninger og klassificeringer af broer, samt i forbindelse med moniteringsopgaver og evt. databehandling.

Du vil blive ansvarlig for den daglige organisering af Administration af Særtransporter, herunder ekstern kommunikation, styring af studentermedhjælpere og samarbejde med ingeniører.

Du vil få et stort indblik i dagligdagen i Rambøll og viden om, hvilke kompetencer, der er nødvendige, hvis du fremadrettet vil arbejde med avanceret analyse af konstruktioner.

Du får mulighed for at udvikle et stort netværk internt i Rambøll via vores brede samarbejde med bro-, havne- og tunnelkolleger både nationalt og internationalt.

Dit udgangspunkt for konstant udvikling
Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Vi regner med, at dit udgangspunkt er, at du:

  • Er ingeniørstuderende med +2 års studieerfaring med en stærk teoretisk baggrund inden for primært statik, beton- og stålkonstruktioner, og du har ambitioner om at udvikle dig inden for faget. Flair for programmering og databehandling vil desuden være et stort plus.
  • Kan skrive og tale dansk og engelsk på professionelt niveau. Hvis du kan tale, skrive og/eller læse tysk, vil det være et stort plus.
  • Er grundig og lærevillig.

Velkommen til vores Transport-division
I Rambøll er vi 3.200 transport-eksperter, der arbejder sammen med myndigheder, private kunder og byer om at udvikle holistiske mobilitetsløsninger. Fra lufthavne over broer til tunneller og jernbaner arbejder vi for, at mennesker og varer kan komme frem på den mest effektive og bæredygtige måde. Vores fokus på ’Smart Mobility’ sikrer, at vi er med til at skabe urbane planløsninger, der integrerer alle former for transport og digitalisering.

Sådan ansøger du
Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning. Deadline: Senest 01.10.2023.
Vil du vide mere om stillingen, kontakt da afdelingsleder Jan Vig Nielsen på telefon +45 5161 6997 eller på [email protected].

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning i god tid inden fristen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ramboll Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ramboll Group

Hannemanns Allé 53, 2300 København S

Ramboll is a leading engineering, design and consultancy company founded in Denmark. Ramboll employs 13,000 committed professionals, working in numerous teams. We are always on the lookout for innovative, resourceful, professional and experienced colleagues.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2368079//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.