Praktikanter til udviklingsprojekter, innovation, IT/Tech, analyse, events og kommunikation hos gadeidræts-NGO
GAME Denmark
Kunne du tænke dig at være en del af en NGO, der bruger gadeidræt til at gøre en forskel for børn og unge? Som praktikant hos GAME får du virkeligheden i hænderne og masser af muligheder for at udfordre dig selv og udvide dine kompetencer!
GAME arbejder for social forandring gennem ungeledet gadeidræt og gadekultur. Vi uddanner unge frivillige Playmakere, der arrangerer ugentlige træninger i gadeidræt i boligområder i hele Danmark. GAME driver også gadeidrætshusene GAME Streetmekka i Aalborg, Esbjerg, København og Viborg. Alle fire huse inviterer til åbne træninger og events fyldt med alt det bedste fra gadeidrætten og streetkulturen. GAME gør også en forskel i bl.a. Norge, Grønland, Ghana, Jordan, Libanon, Tunesien og Somaliland.
Vi søger lige nu praktikanter inden for følgende områder:
DK: Praktikant i udviklingsprojekt MEREGADE
Bliv praktikant på GAME’s nyeste udviklingsprojekt med fokus på gadeidrætsfaciliteter og mødesteder.
DK: IT/Tech intern
Do you want to support and develop IT and tech in a fast-growing and innovative organization? And do you want to develop skills and capabilities that can benefit your study, job opportunities and create a social change at the same time? Then apply for the IT support intern position at GAME.
DK: Praktikant til GAME Streetmekka Esbjerg
GAME Streetmekka Esbjerg søger praktikanter til forårssemesteret 2024, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge gennem gadeidræt og gadekultur.
DK: Praktikant til socialt projekt i GAME Streetmekka København
GAME’s sociale projekt ’Med på Asfalten’ søger en praktikant til forårssemesteret 2024, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge med psykosociale udfordringer gennem gadeidræt og gadekultur.
DK: Praktikant til GAME’s frivilligprogram på Sjælland og Fyn
I Playmakerprogrammet arbejder vi for at klæde unge, primært fra udsatte boligområder, på til at tage ansvar i deres eget boligområde. Du vil i stor grad blive involveret i udvikling og støtte af de frivillige, der på mange måder adskiller sig fra frivillige i andre ungdomsorganisationer, ved at have en tæt tilknytning til det område de arbejder i.
DK: Praktikant til GAME’s frivilligprogram i Jylland
Du vil i stor grad blive involveret i udvikling og støtte af de frivillige, der på mange måder adskiller sig fra frivillige i andre ungdomsorganisationer, ved at have en tæt tilknytning til det område de arbejder i.
DK: Internship in analysis and evaluation
GAME is looking for a student in the field of analysis and evaluation for an internship in the spring of 2024. The internship is based within GAME’s innovation and learning team.
DK: Praktikant i kommunikation
Har du en nysgerrig tilgang til medier – særligt de sociale? Og har du lyst til at prøve dine kommunikationsevner af i en international NGO, der insisterer på at gøre en social forskel for børn og unge gennem gadeidræt og streetkultur? Så er du måske GAME’s nye kommunikationspraktikant!
Mere om praktik i GAME
Praktikperioden er i forårssemestret 2024, typisk med start i februar. Starttidspunkt og længde på praktikperioden kan tilpasses dit studie.
Arbejdstiden ligger normalt i hverdagene mellem kl. 8.00 og 17.00, men nogle gange er der også events i weekenden og aftenmøder. Hos GAME respekterer vi, at du selvfølgelig også skal have tid til eventuelle studieopgaver og eksamener. Du vil få tildelt en praktikvejleder, der vil holde månedlige 1-on-1 samtaler om mål, opgaver og trivsel.
Som praktikant i GAME vil du varetage specifikke faglige opgaver og være inde over den generelle drift. Din hverdag vil derfor være en kombination af fagligt relevante projektopgaver, administrative opgaver og praktiske opgaver.
Praktikken er ulønnet.
Ansøgning
Indsend venligst din ansøgning hurtigst muligt, da ansøgningerne vil blive gennemgået og kandidater kontaktet løbende. Ansøg via det enkelte opslag på https://game.ngo/get-involved/work-with-us/
Vi glæder os til at høre fra dig!