Få opslag som dette inden alle andre

Varefakta søger teknisk og regulatorisk konsulent

Varefakta



Teknisk og regulatorisk konsulent, til fødevareafdelingen, til fast ansættelse
Varefakta er en almennyttig erhvervsdrivende fond, hvis hovedopgaver er at udarbejde varedeklarationer og gennemføre løbende kontrol af forbrugerprodukter. Alle i Varefakta har et stort ansvar og stor medindflydelse. I Varefakta har vi krav om høj faglig kvalitet, det bedst mulige serviceniveau, samt en tæt dialog med vores samarbejdspartnere.

Om jobbet
Vi søger en kollega, som har minimum 6 måneders erfaring indenfor deklarationer og mærkning. En kollega der trives i et miljø, hvor der er en god blanding af nørderi og fart over feltet. Og sætter en ære i at lave fejlfrie deklarationer og mærkning til fødevarer, der lever op til lovgivningen.

Arbejdsopgaver

  • Udarbejde varedeklarationer på fødevarer for Varefaktas nationale og internationale kunder. Deklarationerne udarbejdes på dansk, norsk og svensk på basis af specifikationer og anden relevant dokumentation i henhold til EU- og national lovgivning samt Varefaktas egne krav.
  • Vurdere oplysningerne om fødevaren og efterregne QUID og næringsberegninger, kontrollere om tilsætningsstoffer, vitaminer og mineraler lever op til fastsatte grænseværdier m.m.
  • Rådgive kunder om generelle krav til mærkning, kvalitets-, ernærings- og sundhedsanprisninger, vildledende illustrationer, ernæringsmærker som Nøglehullet og Fuldkornsmærket samt andre kvalitetsmærker som økologi og RSPO mm.
  • Gennemføre stikprøvekontrol af fødevarer og dyrefoder med Varefaktas mærke. Herunder vurderer analyser og foretage emballagekontrol samt udarbejde kontrolrapport og videreformidle resultaterne til kunden.
  • Registrering af arbejdstid og kontrol af faktureringsgrundlag inden udsendelse.
  • Vedligeholde kontakt til samarbejdspartnere.
  • Evt. afholdelse kurser og deltagelse i eksterne møder afhængig af din profil.

Vi arbejder tæt sammen i fødevare/kosttilskud/dyrefoder-teamet, der består af 12 medarbejdere. Vi har desuden tæt kontakt til vores kollegaer i nonfood-teamet.

Kvalifikationer
Det er vigtigt, at du har et højt sprogligt niveau i dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt. Hertil skal du være vant til at arbejde med Office-pakken. Arbejdet foregår på dansk, norsk, engelsk og af og til svensk.

Vi forestiller os, at du har en bachelor, kandidatgrad, eller er ingeniør inden for fødevarevidenskab med erfaring inden for lovlig mærkning af fødevarer. Du kan også have været ansat i en kvalitetsafdeling i en fødevarevirksomhed, hvor mærkning af fødevarer har været en del af din hverdag.

Vi ønsker os, at du har erfaring med:

  • Fødevarelovgivning, EU-forordninger og -direktiver samt branchestandarder i Danmark, Norge og EU.
  • Nationale danske og norske lovgivningstekster inden for mærkning af fødevarer.
  • Samarbejde med eller et godt kendskab til dagligvarehandlen, producenter og myndigheder.
  • Kundepleje.

Du skal være god til at bevare fokus på mål og resultater, da teamet bliver målt på faktureringsgrad. Desuden skal du sætte en ære i at være den bedste rådgiver for vores samarbejdspartnere.

Du skal have lyst til løbende at være med til at udvikle Varefakta, så vi får flest mulige gode deklarationer ud til forbrugerne, så de kan handle trygt.

Som person er du mødestabil, serviceminded og empatisk. Du skal kunne lide at have travlt og have mange opgaver i gang samtidig og trives i et tæt og dialogbaseret miljø, hvor det er obligatorisk at spørge, hvis man er i tvivl om noget. Vi lægger samtidig stor vægt på, at du er venlig og hjælpsom i dagligdagen.

Yderligere oplysninger
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Teknisk og regulatorisk leder af Varefaktas fødevareafdeling, Agnete Jürgensen på tlf. 46304504 eller [email protected].

arbejdstid
Aftales efter dine ønsker, 30-37 timer pr. uge ekskl. frokost. Vi har flextid.

løn
Aftales.

tiltrædelse
Hurtigst muligt.

Arbejdssted
Varefakta, Stationsparken 26, 3.tv., 2600 Glostrup. Tæt på S-tog.

Ansøgning
Søg stillingen snarest muligt via linket herunder. Vi holder samtaler løbende.

Søg stillingen Varefakta varetager hensynet til forbrugersikkerhed herunder detailhandlens behov for juridisk korrekt mærkning i forhold til et ofte kompliceret regelsæt. Dette arbejde udføres for en bred kundekreds af producenter, leverandører og detailhandlen i Danmark og i udlandet. Deklarationerne udarbejdes på basis af tekniske specifikationer og testrapporter i henhold til lovgivningen og Varefaktas egne krav på området. Vi er 25 personer i Varefakta. Varefakta bestræber sig, på at være verdens bedste arbejdsplads og vores kunders foretrukne samarbejdspartner.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Varefakta



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.


CA a-kasse: Få gratis kurser, coaching og meget mere.

Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Varefakta

Stationsparken 26, 2600 Glostrup

Varefakta er en unik mærkningsordning, som sætter en ære i at levere præcise og lovpligtige varedeklarationer og efterfølgende kontrollere, at deklarationen holder, hvad den lover. Varefakta-mærkede produkter er tjekket for lovlighed, men produkterne opfylder også yderligere krav, alt afhængig af hvilken kategori der er tale om.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2439899//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.