Få opslag som dette inden alle andre

To stillinger som kirurgisk fysioterapeut på Kolding Sygehus

Region Syddanmark


Brænder du for det tværfagliglige samarbejde til gavn for patienterne? Så læs mere her!
Fysio- og Ergoterapi på Kolding Sygehus søger to fysioterapeuter til

  • Et fuldtids sommerferievikariat på 37 timer fra 1. maj til og med oktober
  • En fast stilling på 37 timer. Vi har brug for dig fra den 1. juni 2024

Hvem er vi?
Vi er et akutsygehus med højt tempo. Vi har høje faglige ambitioner, som skal gå hånd i hånd med trivsel og stolthed over at arbejde her. Vores fokus på ”patienten først” gennemsyrer vores dagligdag.
I Fysio- og Ergoterapi er vi 65 medarbejdere; udover fysio- og ergoterapeuter, består afdelingen af et sekretariat, et hjælpemiddeldepot, en forskningsenhed og op til 12 fysio- og ergoterapeutstuderende i praktik. Vi har en arbejdsplads hvor vi arbejder aktivt med vores arbejdsmiljø og vægter personlig og faglig udvikling.
I kirurgisk gruppe er vi ni fysioterapeuter og syv ergoterapeuter. Vi tilbyder dig et godt sammenhold i et ungt team. Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, læger og mange andre faggrupper. Vi prioriterer den gode overlevering til kommunen.

Opgaver i kirurgisk gruppe

  • I kirurgisk gruppe dækker vi afdelingerne: Ortopædkirurgi, Karkirurgi, Organkirurgi, Børne- og Ungeafdelingen, Intensiv og Skadestuen.
  • Vores arbejdsopgaver er primært at vurdere og træne patienterne i husets sengeafdelinger, hjælpemiddelformidling, samt specialiseret ambulant genoptræning.
  • Vi har en del spændende fagspecifikke områder som vi dækker. Blandt andet ambulante lymfødempatienter, som skal bandageres, intensivafdelingen og indlagte amputationspatienter. Det kunne vi godt tænke os at du var med til at løfte.
  • Vi sørger for at vores patienter får et aktivt indlæggelsesforløb og en god overlevering til vores trænende kolleger i kommunen.
  • Vi arbejder i tidrummet fra 8:00-18:00. Vi er på weekendvagt cirka hver 8. uge samt nogle helligdage.

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion i dine arbejdsopgaver
  • En mulighed for at møde patienter på flere forskellige afdelinger
  • Du får tilknyttet både en faglig og en trivselsmentor, som hjælper med til en god opstart
  • Et dedikeret, fagligyt stærkt personale, der er klar til at modtage dig som en ligeværdig kollega

Vi vil gerne have at du …

  • har autorisation og erfaring som fysioterapeut
  • er god til at samarbejde – både mono- og tværfagligt
  • kan arbejde selvstændigt og kan prioritere opgaver i en travl hverdag
  • har gode pædagogiske og kommunikative evner
  • kunne være interesseret i at få uddannelse i - og arbejde som lymfødemterapeut, samt arbejde med indlagte amputationspatienter.
  • har lyst til at engagere dig i det tværfaglige og tværsektorielle arbejde omkring vores patienten
  • har løsningsfokuseret tilgang til de daglige udfordringer, har humor og bidrager til et godt arbejdsmiljø

… så vil vi gerne høre fra dig. Send os en ansøgning!

Det er vigtigt, at du motiverer din ansøgning og beskriver, om du kun søger vikariatet, kun den faste stilling eller begge.

Praktiske oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte overterapeut Jesper Frehr på telefon 5115 3413 eller på mail
Ansøgningsfristen er søndag den 21. april 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler fredag den 26. april 2024
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Afdeling: Fysio- og Ergoterapi, Kolding Sygehus

Stillingsbetegnelse: Fysioterapeut

Arbejdstid: fuld tid

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 21 Apr 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (21.04.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2535994//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.