Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationskonsulent med interesse for politik til Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler


Har du en skarp pen, blik for politisk kommunikation og kan du begå dig på sociale medier? Er du politisk interesseret, og kan du koble kommunikation med interessevaretagelse? Så er det måske dig, der skal hjælpe os med at løfte vores kommunikation om uddannelse af bl.a. fremtidens sygeplejersker, pædagoger og finansøkonomer.

Danmark mangler dygtige fagprofessionelle: Både pædagoger, sygeplejersker og lærere, der udgør en del af fundamentet i det danske velfærdssamfund. Men også fagprofessionelle knyttet til den grønne omstilling, der skal bidrage til ambitionerne om Danmark som et grønt foregangsland.

En stor del af de fagprofessionelle uddannes i dag på en af landets seks professionshøjskoler. Og i fremtiden er der behov for, at endnu flere vælger den uddannelses- og karrierevej.

Med udsigt til en større politisk reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, står professionshøjskolerne netop nu overfor en afgørende tid. Vi ser reformen som en afgørende mulighed for, at det bliver mere attraktivt at vælge en professionsuddannelse og -karrierevej til. Derfor arbejder vi for, at reformen får det bedst mulige resultat.

Vi søger nu en dygtig og ambitiøs kommunikationskonsulent, der kan være med til at sætte professionshøjskolernes interesser på dagsordenen – og sikre at vores interessevaretagelse altid fremstår professionelt.

Om jobbet

Vores stemme og perspektiver skal nå ud til alle, der har indflydelse på vores uddannelser: Fra Christiansborg, eksperter og journalister til kommuner og regioner. Vores ambition er, at vi står skarpt som den uddannelsesekspert, vi er. Det skal sikre, at Danske Professionshøjskolers perspektiver bliver inddraget i afgørende beslutninger om fremtidens professionsuddannelser.

Som kommunikationskonsulent i Danske Professionshøjskoler skal du – sammen med vores nuværende kommunikationskonsulent og med resten af Politik og Kommunikationsteamet – drive og udvikle det daglige kommunikations- og pressearbejde. Det gælder alle dele af opgaveporteføljen fra den dagsordensættende kommunikationsindsats til de løbende opgaver såsom:

  • Proaktiv og reaktiv pressehåndtering
  • Produktion af pressemeddelelser, debatindlæg i medier og nyheder til vores hjemmeside
  • Produktion af indhold til og monitorering af sociale medier – primært X og LinkedIn
  • Opdatering og vedligehold af vores digitale kanaler, herunder hjemmeside

Vores kommunikation er en central del af vores politiske interessevaretagelsesarbejde, hvor både timing, skarphed, de rette balancer mv. skal være på plads. Det kræver, at du har interesse for politik, og at du har mod på at bringe det i spil sammen med resten af teamet.

Om dig

Vi leder efter en kollega, der:

  • Har styr på din kommunikationsfaglige redskabskasse
  • Skriver godt, præcist og klart
  • Er kreativ og idérig – og gerne blik for det visuelle såsom infografik og lign.
  • Er politisk interesseret og har viden og erfaringer med brugen af kommunikation i en politisk kontekst. Du har fx et par års erfaring fra en interesseorganisation, et politisk parti eller lignende
  • Er omhyggelig og har sans for detaljen – også i perioder med højt tempo og korte deadlines
  • Tager ansvar og kan arbejde selvstændigt og fokuseret, men drives af at skabe resultater sammen med andre

Vi forventer derudover, at du har en relevant videregående uddannelse indenfor kommunikation eller journalistik

Om Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler er en interesseorganisation for de seks professionshøjskoler i Danmark. Vi udbyder uddannelser i 36 byer – og uddanner mere end hver tredje studerende på de videregående uddannelser. Vores fem største uddannelser er lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut.

Vi er 13 ansatte i sekretariatet, som har til huse i Vester Voldgade i hjertet af København.

Vi løfter i flok med professionalisme, nysgerrighed og udsyn som centrale pejlemærker i vores daglige arbejde både internt i organisationen og i relation til vores kolleger på professionshøjskolerne og samarbejdspartnere.

I Danske Professionshøjskoler bliver du en del af et sekretariat med et højt fagligt ambitions- og aktivitetsniveau. Vi er drevet af både resultater – og af at blive dygtigere til det, vi gør. Det skal du som ny kollega bidrage til.

Læs mere om Danske Professionshøjskoler på www.danskeprofessionshøjskoler.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes på baggrund af din erfaring og kvalifikationer. Tiltrædelse 1. august 2024.

Praktisk

Vi skal have din ansøgning, CV og eksamensbevis senest søndag d. 2. juni via linket her.

Vi forventer at afholde første samtale d. 12.-13. juni og anden samtale d. 20.-21. juni. Du kan forvente, at der vil være en opgave ml. første og anden samtale.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte chef for politik og kommunikation Kristian Birk på 3165 3916 /



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Danske Professionshøjskoler

Vester Voldgade 107, 1552 København V.

Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for landets seks professionshøjskoler, der tilsammen udbyder uddannelser i 36 byer – og uddanner mere end hver tredje studerende på de videregående uddannelser. Vores fem største uddannelser er lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og fysioterapeut.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2564102//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.