Få opslag som dette inden alle andre

Analytisk og udviklingsorienteret økonom med stærke samarbejdsevner til investeringsområdet

Energinet



Er du en udviklings- og samarbejdsorienteret økonom med en dyb faglighed og solide analytiske evner? Så har vi brug for netop dig til at videreudvikle rammerne for investeringsområdet, analysere og rapportere porteføljens performance samt gennem sparring og kvalitetssikring bidrage til transparente og letforståelige beslutningsgrundlag. Igennem jobbet får du mulighed for at spille en central rolle i en virksomhed, der er omdrejningspunktet for den grønne omstilling af Danmark.

Du er med til at sikre velfungerende investeringsprocesser og -governance samt kvalitetssikre business cases
På kontoret i Fredericia bliver du en del af afdelingen Styring & Analyse, som fastsætter rammer og governance for den økonomiske styring på tværs af Energinet. Vi gennemfører kvalitetssikring og review af business cases, gennemfører tværgående økonomiske analyser og rapporterer til koncernledelsen og koncernbestyrelsen.

Energinet investerer blandt andet årligt for DKK 8-15 mia. og godkender årligt mellem 50-100 nye infrastrukturinvesteringer. Som en del af investeringsteamet i afdelingen får du mulighed for at jonglere med store beløb og komplekse projekter og problemstillinger.

Dine hovedopgaver omfatter blandt andet:

  • Identificere, udvikle og dybdeimplementere løbende forbedringer og effektiviseringer af governance-strukturer, business cases, værktøjer og processer for investeringsområdet i tæt samarbejde med projektøkonomer og forretning
  • Gennemføre tværgående analyser af porteføljens fremdrift og økonomi samt udvikle koncernrapporteringen relateret til investeringsområdet, herunder definerenøglepræstationsindikatorer (KPI'er) og sikre den gode løbende rapportering
  • Sikre den gode overordnede koordinering, forventningsafstemning, planlægning og løbende dialog internt i investeringsteamet i Styring & Analyse samt mellem teamet, projektøkonomer og forretning
  • Fungere som Center of Excellence på investeringsområdet og sparrer med forretning og projektøkonomer i forbindelse med udarbejdelsen af business cases for store el- og gasinfrastrukturprojekter samt it-investeringer
  • Reviewe og kvalitetssikre business cases, herunder bl.a. rationale, alternativer, anlægsbudgetter, tidsplaner og risici inden de fremsendes til beslutningstager

Du er udviklings- og samarbejdsorienteret og har en dyb økonomisk faglighed
Du har en lang videregående uddannelse inden for økonomi, finans, business administration eller lignende. Derudover har du:

  • Erfaring fra større organisationer eller konsulentbranchen med at udvikle og implementere investeringsprocesser, beslutningstemplates og governance-strukturer, håndtering af analyser mv.
  • Erfaring med udarbejdelse eller review af business cases
  • Dyb økonomisk faglighed kombineret med solide analytiske evner og strategisk/holistisk tænkning, som gør det muligt at identificere, trykprøve og validere de centrale beslutningsparametre
  • Gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt med fokus på letforståelige budskaber målrettet beslutningstagerens informationsbehov

Personlige egenskaber:

  • Du identificerer selv problemområder og optimeringspotentialer og forfølger løbende kontinuerte forbedringer
  • Du trives med udviklingsopgaver, hvor du ikke kender løsningen fra starten, og hvor du gennem en problemorienteret tilgang selv skal bidrage til at forstå behovet/problemet
  • Du er struktureret med solide koordinerings- og planlægningskompetencer
  • Du er samarbejdsorienteret og har fokus på at dyrke det relationelle som et centralt middel til at opnå resultater
  • Du er god til at håndtere komplekse situationer, multiple interessenter og mange sideløbende opgaver i en hverdag fyldt med forandringer
  • Du er selvstændig, men med forståelse for, hvornår en problemstilling eskaleres
  • Du har sans for både detaljen og det holistiske
  • Du handler med beslutsomhed og overbevisning, og viser initiativ ved at adressere potentielle risici samt stille relevante spørgsmål til beslutningsprocesser

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.

Hvis selskabet finder det nødvendigt, vil der blive foretaget et baggrundstjek forud for sikkerhedsgodkendelsen.

Vi tilbyder dig
Hos Energinet er der stor åbenhed og en kultur, der støtter alle medarbejderes udvikling. Vi stræber efter at skabe en hverdag med engagement, innovation, tæt samarbejde og fællesskab baseret på engagerede og dygtige kolleger, hvor alle er værdsatte og motiverede til at yde deres bedste.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 15. august 2024. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 22. august, hvor vi holder 1. samtale online, og 29. august, hvor vi holder 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Senior Manager, Lars Klejnstrup på tlf. 2333 8945.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service.

Lokation: Fredericia

Ansøgningsfrist: 15 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2581321//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.