Få opslag som dette inden alle andre

Region Syddanmark søger en dygtig systemadministrator til vores infrastruktur afdeling

Region Syddanmark


Vil du være en del af et kompetent core team og være med til at give vores brugere en fantastisk digital hverdag, så er det lige dig vi søger hos Regional IT. Core teamet har blandt andet ansvaret for driften af storage, virtualiseringsplatformene VMware og Xen, Windows og Linux servere. Vi søger nu en kollega, der ønsker at specialisere sig inden for primært VMware med et skarpt fokus på VMware NSX.

Core teamet består af 12 kollegaer, der organisatorisk er placeret i vores Infrastruktur afdeling og der er et tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i afdelingen. Foruden en høj grad af professionalisme, er Infrastruktur bl.a. kendetegnet ved godt samarbejde på tværs, samt humor og en uformel omgangstone.

Som medarbejder hos os bliver du en del af Region Syddanmarks værdifællesskab, der bygger på tre grundprincipper:

  • Ordentlighed i det vi gør og siger
  • Vækst i fagligheden
  • Rum til fornyelse og begejstring.

Dine opgaver:
Du får medansvaret for at sikre løbende drift og vedligehold af hele vores server infrastruktur, med primær fokus på VMware. Vores server infrastruktur er fysisk placeret i Region Syddanmarks datacenter og består både af fysiske servere og virtuelle servere.

Opgavefeltet er bl.a.:

  • Bidrage til drift og vedligehold af VMware NSX, i forbindelse med segmentering, herunder analyse af netværkstrafik og opbygning af firewall regler
  • Sikre at de driftsmæssige opgaver løses inden for VMware platformen, samt vores Windows server miljø
  • Designe nye sikre og robuste infrastruktur løsninger til gavn for forretningen – med høj grad af sikkerhed for øje
  • Fejlsøgning på VMware platformen, samt vores Microsoft Windows servere
  • Efter behov vil det være muligt at indgå i en vagtordning (fra hjemmet), som typisk vil være hver 6. uge.

Din profil:
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra tilsvarende stilling og er vant til at tage ansvar for driftsopgaverne i en stor og kompleks infrastruktur. Du har desuden et teknisk bredt fundament, der gør dig i stand til at have dialogen med de øvrige teknikere i infrastruktur-afdelingen omkring flere teknologier.

  • Du har erfaring med drift af VMware
  • Du har erfaring med administration af firewalls
  • Du har erfaring med Microsoft Windows servere
  • Du skal brænde for automatisering og scripting, da det er en vigtig del af vores hverdag
  • Du har analytisk sans og evne til at arbejde struktureret og målrettet i forbindelse med avanceret fejlsøgning
  • Du er god til at dokumentere dit arbejde
  • Du har erfaring med ITIL principperne
  • Du evner at kommunikere på skrift og gøre dig forståelig på både dansk og engelsk
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt.

Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet, administrative enheder samt regional udvikling.

Regional IT er den centrale IT-driftsorganisation i Region Syddanmark, og tæller i alt ca. 400 medarbejdere. Dertil kommer yderligere ca. 300 it-medarbejdere, der er ansat på sygehusene.

Vi er en organisation i vækst og vi tilbyder et varierende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug til gavn for borgerne og patienterne.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi lægger således meget vægt på, at både arbejds- og privatliv skal fungere i hverdagen.

Vi lægger vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.

Regional IT er fordelt på tre lokationer i henholdsvis Kolding, Vejle og Odense. Du vil som udgangspunkt få arbejdsplads i Kolding.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor der efter indkøring vil være mulighed for at deltage i en hjemmearbejdsordning.

Din ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgningsfristen er den 16. august 2024 og samtaler vil blive afholdt i uge 35 og 36 og vi vil under rekrutteringsforløbet anvende tests.

Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionschef Henrik Lasota Gregersen på telefon 29 2010 95. Er du nysgerrig på stillingen og afdelingen, giver jeg også gerne en uformel kop kaffe på kontoret i Kolding

Stillingen ønskes besat hurtigst mulig – forventeligt 1. november 2024. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med forhandlingsberettiget organisation.

Afdeling: Regional IT

Stillingsbetegnelse: IT-medarbejder

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 16 Aug 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2605723//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.