Head of Market Research
NordiMED ApS
Vil du være med til at sikre høj kvalitet, optimal koordinering og stærk beslutningstagning i en dynamisk produktionsafdeling? Har du erfaring fra et analyseinstitut eller medicinalindustrien og evt. kendskab til SurveyXact?
Så er du måske vores nye leder for produktionen af analyser i NordiMED!
Om rollen:
Som leder for produktionen af analyser i NordiMED vil du spille en central rolle i at styrke vores interne processer og sikre en ensartet høj kvalitet i alle aspekter af vores produktion. Denne rolle bygger på din erfaring som f.eks. leder af en analyseafdeling. Du vil have ansvaret for både operationelle og strategiske opgaver og får ledelsesansvar for fem personer.
Dine ansvarsområder vil omfatte:
Kvalitetssikring i produktionen
- Sikre, at alle medarbejdere følger standardiserede processer og skabeloner for respondentlister, spørgeskemaer, databeregninger og rapporter.
- Opsætning og vedligeholdelse af SurveyXact, herunder håndtering af respondenter, dataudtræk, skemaopsætning, dataanalyse og udarbejdelse af rapport
- Identificere og rette fejl for løbende kvalitetsforbedringer.
- Tage ansvar for løbende udvikling af standardiserede processer
Ressourcekoordinering
- Overblik over medarbejdernes arbejdsbelastning og kapacitet for optimal fordeling af projekter.
- Planlægning af hjemmearbejde og sikring af, at alle medarbejdere har tilstrækkelige opgaver.
- Være kontaktpunkt for produktionsrelaterede spørgsmål og behov for support.
Center of Excellence
- Uddelegering af ansvarsområder inden for specifikke ekspertiseområder som ESG, Compliance audit og bivirkningsrapportering.
- Koordinere viden og sikre løbende opdatering og træning i relevante processer.
Samarbejde mellem salg og produktion
- Være bindeleddet mellem produktion og salg for at sikre optimalt samarbejde.
- Deltage i salgsmøder og udvikle løsninger, der imødekommer salgsafdelingens behov.
- Prioritere og implementere løsninger for løbende at forbedre samarbejdet.
Hvem er du?
- Du har stærke analytiske kompetencer og gerne erfaring fra et analyseinstitut. Alternativt har du kendskab til medicinalindustrien.
- Du er vant til at arbejde med data og rapportering. Har du dertil erfaring med SurveyXact er det et plus.
- Du er en dygtig leder, der dels kan motivere og udvikle medarbejdere, dels kan sikre en løbende evaluering af teamets effektivitet, herunder implementering af forbedringer
- Du har stærke kommunikationsevner og kan samarbejde effektivt på tværs af produktion og salg.
Vi tilbyder:
- En spændende rolle med stort ansvar og mulighed for at sætte dit præg på produktionen i NordiMED.
- Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på personlig og faglig udvikling.
- Mulighed for at arbejde med dedikerede og dygtige kolleger i en velkonsolideret og succesrig virksomhed.
Om NordiMED:
NordiMED laver markedsundersøgelser til førende medicinalvirksomheder i Europa inden for mange forskellige terapiområder. Vi er præget af en høj faglig stolthed, båret af gensidig respekt og elsker at der er fart på. Dine kollegers faglige baggrund dækker bredt fra erhvervsøkonomi til naturvidenskab.
Du kommer til en mindre og entreprenant virksomhed med hovedkontor i Danmark og medarbejdere i Danmark, Sverige og Norge. Vi arbejder tæt sammen, og alle har flere kasketter på. Derfor skal du være indstillet på, at du kan få opgaver af meget varierende karakter, og det er vigtigt, at du træder til der, hvor du kan gøre en forskel. Du får tingene til at ske og det betyder noget for dig at være en del af et stærkt og engageret hold, der sætter en ære i med et smil på læben at levere kvalitet til tiden.
Vi har brug for en leder, der har lyst til at lytte, inspirere og motivere vores medarbejdere i produktionen. Vi forventer, at du kan begå dig perfekt på engelsk, både i skrift og tale. Hvis du tænker, at dette passer godt på dig - og det er præcis i sådan et miljø, du stortrives - så hører vi gerne fra dig.
Kontakt os gerne:
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Partner Morten Søndberg på eller på telefon +45 26129606.
Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2024, samtaler afvikles løbende. Tiltrædelse i efteråret 2024.
Hvis du har den rette baggrund og lyst til at tage næste skridt i din karriere som leder af produktionen i NordiMED, ser vi frem til at modtage din ansøgning!
Send din ansøgning og dit CV via e-mail til