Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionsstilling i Klinisk Farmakologi i Region Sjælland

Region Sjælland



Klinisk Farmakologisk Enhed i Region Sjælland søger en læge til en 1-årig introduktionsstilling (stillingsnummer: 3800C60-67-i-01) med start den 01.12.2024 eller efter nærmere aftale.

På Klinisk Farmakologisk Enhed vægter vi faglighed og et godt arbejdsmiljø. Vi tilstræber at gøre farmakologien klinisk anvendelig og har stor opmærksomhed på at yde en god service til både klinikere og administratorer. Klinisk Farmakologisk Enhed betjener hele Region Sjælland, og er fysisk placeret på SUH Roskilde, men vi forventer indenfor en overskuelig tid at skulle flytte til det nye universitetshospital i Køge. Enheden består af 4 speciallæger i klinisk farmakologi og en række forskningsmedarbejdere.

Vores hovedopgave er at støtte rationel lægemiddelanvendelse i Region Sjælland. Vi rådgiver sundhedspersonale i både primær- og sekundærsektoren, samt administratorer om klinisk farmakologiske problemstillinger. Enheden varetager bivirkningsindberetninger for det kliniske sygehuspersonale via regionens bivirkningsmanager. Desuden har vi stor forskningsaktivitet samt post- og prægraduate undervisningsforpligtigelser.

Du vil skulle samarbejde med enhedens øvrige læger om vores driftsopgaver, herunder lægemiddelrådgivning og bivirkningsmanagement. Erfaring med forskningsprojekter og undervisning er en fordel, men ikke et krav.

Til stillingen hører et godkendt uddannelsesprogram som opfylder målbeskrivelsen for introduktionsstillingen i klinisk farmakologi.

Dine opgaver bliver at:

  • Besvarelse patientrelaterede lægemiddelspørgsmål fra sundhedspersoner
  • Indberette og rådgive om bivirkninger i funktionen som regionens bivirkningsmanager
  • Deltage i arbejde relateret til at fremme rationel anvendelse af lægemidler i begge sektorer
  • Deltage i undervisning af sundhedspersonale
  • Deltage i enhedens forskningsaktiviteter

Vi ser gerne, at du:

  • Er yngre læge med lidt eller nogen klinisk erfaring
  • Har dokumenteret interesse for farmakologi og rationel brug af lægemidler
  • Er fagligt nysgerrig og god til at samarbejde
  • Er serviceminded
  • Har lyst til at dykke ned i farmakologiske problemstillinger
  • Har gode danskfærdigheder både i skrift og tale

Vi tilbyder

  • Et lægejob på en overskuelig arbejdsplads med en høj faglighed og et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for at prøve kræfter med forskellige aspekter af den kliniske farmakologi
  • Mulighed for at deltage i forskning i et aktivt forskningsmiljø
  • Gode muligheder for indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag

Ansættelsesforhold
Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og YL. Arbejdstilrettelæggelsen indebærer deltagelse i bemanding af Medicininformationen og Bivirkningsmanagerfunktionen på hverdage mellem 09 og 15. Herudover er stillingen vagtfri.

Yderligere oplysninger
Jobsamtaler i uge 43.

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Kenneth Skov

Email
[email protected]

Stilling
Overlæge

Telefon
47323243

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde

QUICKNR.
037450

SPECIALE
Klinisk farmakologi

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
25. september 2024

ANSØGNINGSFRIST
11. oktober 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. december 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2654792//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.