Få opslag som dette inden alle andre

Dygtig tandlæge med lyst til både små og store tænder

Assens Kommune



Dygtig tandlæge med lyst til både små og store tænder

Hos Assens Kommunale Tandpleje søger vi 1-2 tandlæger, som har lyst til at arbejde med børn og unge.

Vi hører gerne fra dig, uanset om du er erfaren eller nyuddannet.

Og ja, vi ved godt, at du er dygtig og eftertragtet, og at du kan få en stilling alle steder. Men vi håber, at du vil overveje et job hos os. Vi er en god arbejdsplads, og vi vil strække os langt for dig!

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid men færre timer er også en mulighed – vi er åbne for alle forslag.

Tiltrædelse 1. januar 2025 eller efter aftale. Vi venter gerne på den rette.

Hvem er vi
I Assens Kommunale Tandpleje arbejder vi med børn og unge op til 22 år og socialtandpleje. Vi har udliciteret omsorgstandplejen, men den kan trækkes hjem, hvis du har interesse for området.

Vi lægger stor vægt på forebyggende og tidlige indsatser i forhold til børn og unges trivsel og udvikling, ligesom vi også lægger vægt på vores egen faglige udvikling.

OG – vi lægger lige så stor vægt på er, at vi har det godt sammen og trives.

Det betyder meget for os, at vi har et godt samarbejde både internt og tværfagligt, så vi opnår bedst mulige samarbejde omkring vores børn og unge.

Vi har også lavet en lille video, hvor du kan se mere om vores skønne arbejdsplads:

Se video om Assens Kommunale Tandpleje

Om jobbet
Hos os står du aldrig alene. Du er del af et team bestående af dygtige klinikassistenter og tandplejere.

Vi har pt. en konstitueret overtandlæge, der sammen med daglige driftsleder Karina Nordbo Nielsen passer godt på butikken. Vi har intet efterslæb og ventelisterne er korte, så du møder ind til en frisk start.

Hos os skal forvente en alsidig hverdag, hvor du både er på klinik, deltager i møder og kan være med til at udvikle tiltag i Tandplejen.

Vi har to klinikker, og vi regner med, at du er halvdelen af tiden i Tommerup og den anden halvdel i Assens.

Hvem er du
Måske er du erfaren tandlæge, som har behov for nye tænder at behandle. Eller måske har du lige fået din jus og har lyst til at prøve kræfter med den Kommunale Tandpleje. Vi er åbne for det hele.

Det vigtigste er bare, at du er lige så nysgerrig og positiv som os andre, og kan grine af bump på vejen og forskelligheder.

Hos os er der ingen over eller under. Alle er lige vigtige, og vi bidrager alle både til et højt fagligt niveau og den gode stemning. Det skal afspejle sig i dit menneskesyn.

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag, men det er vigtig for os, at du spørger om hjælp og søger sparring, hvis der er noget, du er i tvivl om. Du har en hel organisation, der står klar til at hjælpe dig. Du vil også få mulighed for kurser og efteruddannelse.

Vil du vide mere
Hvis du er det mindste interesseret i stillingen, så håber vi, at du vil ringe til Karina på tlf. 21 77 42 37 eller overtandlæge Ebbe Kurtmann på tlf. 51 14 26 67 og høre mere.

Du er også altid velkommen til at komme forbi til en rodbehandling og en uforpligtende snak.

Og hvis du bare tænker: ”av min visdomstand, hvor lyder det fedt!”, så send os en kort ansøgning!

Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2024, og vi forventer at holde samtaler den 13. november 2024.

Er du nysgerrig på, hvad Assens Kommune er for en arbejdsplads, er du velkommen til at følge os på LinkedIn eller Facebook.

Flyt til Vestfyn
Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling:
Rådhus Allé 5, Assens

Rådhus Allé 5, Assens

Rådhus Allé 5, Assens

Lokation: Assens

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Assens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Assens Kommune

Rådhus Allé 5, 5610 Assens

Vi har fokus på udvikling, skaber rammer & muligheder for en god livskvalitet for borgere & tilflyttere samt understøtter, at alle i kommunen får en uddannelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2654887//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.