Få opslag som dette inden alle andre

Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg hospital søger socialsygeplejerske

Region Hovedstaden



Vi udvider flexteamet med endnu en socialsygeplejerske, som har lyst til at være en del af et team, hvor faglighed, udvikling og godt kollegaskab er i højsædet. Som kollega er du optaget af at skabe gode patientforløb for mennesker med social udsathed, både under indlæggelse og i det tværsektorielle samarbejde.
Flexklinikken udgøres af et tværfagligt team bestående af socialsygeplejersker og speciallæger i almen medicin. Vi er aktuelt 7 socialsygeplejersker, 2 speciallæger i almen medicin og en daglig leder. Derudover arbejder vi tæt sammen med den regionale socialoverlæge og indgår desuden i det faglige netværk af socialsygeplejersker i regionen.

Dine rolle og dine opgaver
Som socialsygeplejerske vil du i samarbejde med resten af flexteamet varetage opgaver både i Flex Almen Praksis og på resten af hospitalet.

  • Dine opgaver er at understøtte mennesker med en kompleks grad af udsathed, eks. alkohol- og stofbrug, hjemløshed, dobbeltdiagnoser og multimorbiditet.
  • Du skal styrke dialogen mellem patient og hospitalets ansatte og være behjælpelig med at behandlingen gennemføres. Således vil der være særligt fokus på abstinens - og smertebehandling, psykiske og sociale problemstillinger, at skabe tryghed og overblik for patienten samt at støtte den gode udskrivelse
  • Du vil få en særlig rolle i at vejlede, rådgive og undervise hospitalets øvrige personale i de komplekse patientforløb.
  • Du skal dele ud af din viden og erfaringer med hensyn til denne særlige patientgruppes baggrund, livsstil, levevilkår, sundhedsmæssige og sociale problemstillinger samt mestringsstrategier
  • Du har en brobyggende og koordinerende funktion mellem patient, hospitalspersonale, kommune og andre samarbejdspartnere
  • Du skal bidrage med din viden om udsatte området til udviklings- og forskningsprojekter i Flexklinikken
  • Du skal varetage klinisk arbejde i Flex Almen Praksis, dvs. udføre blodprøver, EKG, lungefunktionsundersøgelser, sårpleje m.m. Du vil altid arbejde tæt sammen med klinikkens læger omkring patienten.

Vi forventer ikke, at du kan varetage alle opgaver fra start, men at du er nysgerrig og har mod på både personlig og faglig udvikling og ønsker at byde ind med din faglighed i forhold til at løse de fælles opgaver.

Dine kvalifikationer

  • Du har forståelse for sundhedsvæsenets organisering og rammer, har gerne klinisk erfaring fra rusmiddel- og udsatte-området men også somatiske kompetencer fra fx hospital
  • Du har viden om rusmidler, deres virkninger og abstinenssymptomer, forståelse for hjemløseproblematikker, udsathed og marginalisering
  • Du kan tænke kreativt og finde pragmatiske løsninger i konstruktiv dialog og sparring med det øvrige personale omkring patientforløbet
  • Du skal.an arbejde selvstændigt og har erfaring med klinisk sygepleje inden for det somatiske og/eller psykiatriske område.
  • Du skal både have lyst til at undervise og formidle viden om området & turde stå fast og have tro på egen faglighed i hverdagen
  • Du evner at undersøge og forstå patientens behov og sundhedskompetencer og formidle det til andet personale

Udsprunget af et stærkt ønske om at forbedre indsatsen for de mest sårbare og udsatte mennesker åbnede Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital i februar 2022. I januar 2023 blev klinikken udvidet med Flex Almen Praksis, som er et tilbud til borgere, der enten ikke har kontakt til deres egen læge eller ikke har en praktiserende læge.

Vilkår og ansættelsesforløb
Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest den 1. december 2024 med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer, primært i dagtid på hverdage. Arbejdstiden kan ændre sig i takt med at Flexklinikkens tilbud udvikler sig.

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsleder Charlotte Topp på tlf. 29 38 28 94 for yderligere oplysninger om stillingen eller skrive til vores fællespostkasse [email protected]

Ansøgningsfrist
Upload din motiverede ansøgning, CV, relevante bilag senest d. 17. oktober inden kl. 12.00.

Vi forventer at afholde 1. samtale 21. oktober 2024og en evt. 2. samtale den 23. oktober 2024

Afdeling:
Bispebjerg Bakke 23, København

Lokation: Bispebjerg Hospital

Ansøgningsfrist: 17 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2654952//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.