Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til skole og SFO på Tallerupskolen

Assens Kommune



Pædagog til skole og SFO på Tallerupskolen

Vi søger en uddannet pædagog, der vil være årgangspædagog i skolen, og som vil være med til at skabe den bedste SFO for vores børn.

Der er tale om en fast stilling på 32 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. december 2024.

Hvem er vi
Tallerupskolen er en moderne folkeskole for 0.-9. årgang beliggende i Tommerup Stationsby – kun 12 minutters togtur fra Odense. På skolen er der pt. 400 elever og cirka 50 pædagogiske medarbejdere.

Vi har gode fysiske rammer både inde og ude med rig mulighed for at planlægge en varieret skoledag. I vores SFO har vi cirka 150 børn.

Vi har en anerkendende, ressourceorienteret og inkluderende tilgang til vores elever. Vi vægter det tværprofessionelle samarbejde højt – både internt på skolen og eksternt med vores samarbejdspartnere.

Om jobbet
I skolen vil du i dette skoleår blive tilknyttet 0. årgang, hvor der er to klasser.

Som skolepædagog vil du stå for den understøttende undervisning, hvor der blandt andet er fokus på de timeløse fag, konflikthåndtering, bevægelse og trivsel.

I forhold til den faglige undervisning drøftes det på ugentlige teammøder, hvordan du som pædagog bedst understøtter elevernes faglige, sociale og personlige udvikling.

Du vil også have mulighed for at holde læringssamtaler med eleverne.

I SFO’en arbejder vi med udgangspunkt i læreplanstemaerne.

Vi arbejder i værksteder, som børnene melder sig på, ligesom vi holder mange forskellige traditioner i hævd. Derudover har vi en række faste temaer, fx rekorder, vand, tivoli, rollespil.

Det er vigtigt for os, at du har mod på at byde ind på at stå for værksteder.

SFO-teamet afholder månedlige teammøder, hvor aktiviteter planlægges i henhold til årshjulet og læreplanstemaerne.

Derudover er der henover året nogle længere udviklingsmøder, hvor der sættes fokus på relevante tematikker, som fx legens betydning for børns udvikling.

Vi kan tilbyde dig:

  • engagerede og fagligt dygtige kollegaer
  • en arbejdsplads med højt til loftet og gode udviklingsmuligheder
  • en alsidig stilling, hvor der er mulighed for både at være skolepædagog og pædagog i vores SFO

Hvem er du
Vi forventer, at du:

  • er uddannet pædagog
  • er dygtig til at opbygge positive relationer med både elever og forældre
  • er engageret og brænder for at bringe din faglighed i spil til glæde for elevernes læring og udvikling
  • kan se værdien af et ligeværdigt teamsamarbejde med fokus på kerneopgaven
  • har lyst til at videreudvikle vores SFO
  • kan arbejde i tidsrummet 6.15-17.00

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes reference samt straffe- og børneattest, før ansættelsen kan finde sted.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk afdelingsleder Joan Clausen på tlf. 21 34 12 07 eller skoleleder Lone Wrøbell på tlf. 40 24 38 98.

Du kan finde yderligere oplysninger om vores skole på www.tallerupskolen.dk eller på vores facebookside.

Du kan også få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en kommune som vores ved at følge #vierassenskommune på de sociale medier.

Ansøgningsfristen er søndag den 20. oktober 2024, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 29.oktober.

Flyt til Vestfyn
Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling:
Rådhus Allé 5, Assens

Rådhus Allé 5, Assens

Rådhus Allé 5, Assens

Lilleskovvej 3, 5690

Lokation: Tommerup

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Assens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Assens Kommune

Rådhus Allé 5, 5610 Assens

Vi har fokus på udvikling, skaber rammer & muligheder for en god livskvalitet for borgere & tilflyttere samt understøtter, at alle i kommunen får en uddannelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2655571//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.