Få opslag som dette inden alle andre

Kvalitetschef på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Region Syddanmark


Har du ledelseserfaring, og er du klar til at lede et team af 10 engagerede medarbejdere inden for kvalitetsudvikling, patientsikkerhed, forbedring, tværsektorielt samarbejde og innovation på et veldrevet, innovativt sygehus med ambitioner om endnu højere klinisk kvalitet og patienttilfredshed?
Vil du være med til at skabe sammenhængende patientforløb i et tæt samarbejde med sygehusets mange samarbejdsparter?

Og har du blik for vigtigheden af, at der er sammenhæng mellem de overordnede visioner/strategier i sundhedsvæsenet og den enkelte patients forløb?

Så er du måske vores kommende kvalitetschef her på Esbjerg og Grindsted Sygehus.
På Esbjerg og Grindsted Sygehus står ”Patienten først” øverst i praksis og i vores strategi. Vi er drevet af løbende at stræbe efter endnu bedre forløb for vores patienter gennem kvalitetsudvikling, innovation og forbedringsprocesser i en tryg, compassionated og lærende kultur. En helt afgørende forudsætning for dette er en stærk og udviklende kvalitetsorganisation i alle afdelinger – tæt på medarbejderne, tæt på patienterne og med udgangspunkt i psykologisk tryghed og compassion.

Den syddanske Forbedringsmodel udgør det solide og velafprøvede grundlag for ledelse af udvikling og forbedring på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Kvalitets- og Forbedringsafdelingen, som kvalitetschefen er leder af, har en væsentlig rolle i at understøtte dette udviklings- og implementeringsarbejde.

Kvalitets- og Forbedringsafdelingens opgave:
Kvalitets- og Forbedringsafdelingens roller og opgaver spænder vidt fra nationale og regionale forbedringsinitiativer til kvalitets- og forbedringsarbejde sammen med kliniske afdelinger tæt på patienterne. Hele tiden med udgangspunkt i sygehusets strategi og den retning, der sættes af direktionen og afdelingsledelseskredsen.

Desuden står afdelingen for koordinering af innovationsarbejdet på sygehuset i samarbejde med gode kollegaer i andre dele af sygehuset.

Kvalitets- og Forbedringsafdelingen er en af flere stabsenheder på Esbjerg og Grindsted Sygehus med reference til direktionen. Afdelingen består ud over chefen af 10 medarbejdere, der er organiseret i tre teams:

  • Team Tværsektorielt samarbejde, som understøtter samarbejdet med kommuner og praksis,
  • Team forbedring, hvor arbejdet med Den Syddanske Forbedringsmodel samt innovation er forankret,
  • Team kvalitet, der bl.a. understøtter sygehuset i at udvikle og sikre den organisatoriske, faglige og patientoplevede kvalitet.

Kvalitetschefens rolle:
Kvalitetschefen er en af sygehusets fem stabschefer, og indgår i dagligdagen i et tæt samarbejde med de øvrige stabschefer i forhold til understøttelse af direktionen og sygehuset. Kvalitetschefens vigtigste rolle er at løfte det ledelsesmæssige ansvar for, at Kvalitets- og Forbedringsafdelingen lykkes med sin opgaver på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Dette sker i samarbejde med kollegaer både internt på sygehuset og sammen med vores eksterne samarbejdsparter.

Kvalitetschefen løser dette ved at skabe, vedligeholde og udvikle de bedste rammer og retning for, at afdelingens medarbejdere løser både drifts- og udviklingsopgaver med udgangspunkt i sygehusets strategi og det konkrete hensyn til, hvad der er bedst for patienten, personalet og sygehuset i de enkelte opgaver.

Desuden forventes kvalitetschefen at have fokus på, hvordan Kvalitets- og Forbedringsafdelingen bedst indgår i det strategiske samarbejde omkring ”patienten først” og de bedste forløb for vores fælles patienter, herunder hvordan kvalitets- og forbedringsafdelingen bedst understøtter Esbjerg og Grindsted Sygehus’ aktive rolle som en kompetent og samarbejdsorienteret aktør i sundhedsvæsenet. Der ligger således en central opgave i forhold til ledelsesunderstøttelse både i forhold til direktionen og i forhold til resten af ledelseskredsen på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Hvem søger vi?
Du er måske vores kommende kvalitetschef, først og fremmest fordi du er en engageret, energisk og compassionated personaleleder, som trives med at have mange bolde i spil. Og som mestrer at skabe fremdrift i både drifts- og udviklingsopgaver. Det vil desuden være en klar fordel, hvis du har en vis forhåndsindsigt indsigt i kvalitetsudvikling, innovation, sundhedssamarbejde og forbedringsmetoder – gerne Den syddanske Forbedringsmodel.

Desuden søger vi dig, fordi du – ud over at være personaleleder – også (med tiden) kan være faglig sparringspartner for afdelingens engagerede medarbejdere. Og du formår at bringe afdelingens faglighed og ikke mindst dit strategiske udsyn i spil over for direktionen og den øvrige ledergruppe på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Er du den ideelle ansøger, har du:

  • erfaring med ledelsesopgaven, gerne fra stilling(er) med personaleledelse
  • en inddragende og anerkendende ledelsesstil – med behørigt fokus på fremdrift i opgaveløsningen
  • god forståelse og tæft for arbejdet i en politisk styret organisation
  • strategisk udsyn og blik for betydningen af entydig konneks mellem daglig drift og overordnet strategi
  • erfaring med strategisk ledelsesunderstøttelse på direktionsniveau
  • stærke samarbejds- og formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt
  • evnen til hurtigt at skabe nyttige relationer, internt såvel som eksternt
  • erfaring med samarbejde med stærke faglige miljøer
  • kandidat- eller mastergrad fra det samfunds- eller sundhedsfaglige område, gerne suppleret med relevant lederuddannelse.
  • joberfaring fra stillinger inden for afdelingens ansvarsområder.

Kan du nikke genkendende eller ”sætte flueben” ved (de fleste af) ovennævnte punkter, så håber vi, at du vil søge stillingen som kvalitetschef på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder et lederjob med spændende og udfordrende opgaver på et af Danmarks bedste, mellemstore sygehuse, hvor vi har ambitioner om hele tiden at gøre det endnu bedre for vore patienter – med blik for at dette lykkes bedst med motiverede, engagerede og dygtige medarbejdere, der oplever trivsel og arbejdsglæde i dagligdagen.

Med behørig hensyntagen til samarbejde, koordination og den overordnede retning for Esbjerg og Grindsted Sygehus vil der for kvalitetschefen være mulighed for selvstændigt at tilrettelægge egen arbejdsdag i en afdeling med en professionel tilgang til arbejdet. Og mulighed for at indgå i et tæt, tillidsfuldt og uhøjtideligt samarbejde med direktionen og afdelingsledelseskredsen, og ikke mindst ledergruppen i staben på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse:
Der er ansøgningsfrist den 5. november 2024. Vi forventer at afholde to samtalerunder hhv.

den 12. november 2024 og den 25. november 2024. Der bliver gennemført en personprofilanalyse mellem første og anden samtalerunde. Såfremt du har søgt den tidligere stilling som kvalitets- og forbedringschef, og du fortsat er interesseret, er du velkommen til at ansøge på ny.

Tiltrædelse den 1. januar 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Løn– og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold efter forhandling og i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.

Stillingen er på 37 timer/uge. Fysisk arbejdssted bliver Esbjerg og Grindsted Sygehus med kontor i Esbjerg.

Kvalitetschefen refererer til direktionen på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Yderligere oplysninger
Her kan du læse mere om Esbjerg og Grindsted Sygehus

Du er også velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte

  • kst. adm. sygehusdirektør og lægelig direktør Anna-Marie Bloch Münster, 24 91 71 42
  • sygeplejefaglig direktør Charlotte Mose Hansen, 29 67 72 87
  • kst. direktør Mads Haugaard, 24 97 71 30

Filnavn: \\Rsyd.net\homedir$\0028\teg9gi\My Documents\Stillingsopslag Kvalitetschef v0.2.docx

Afdeling: Kvalitets -og Forbedringsafdelingen

Stillingsbetegnelse: Afdelingschef

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 05-11-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2655577//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.