Få opslag som dette inden alle andre

Molekylærbiolog til Klinisk Molekylærbiologisk Laboratorium (KML), Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA) Esbjerg Sygehus

Region Syddanmark


Om stillingen:
På Esbjerg og Grindsted Sygehus, Klinisk Diagnostisk Afdeling, Klinisk Molekylærbiologisk Laboratorium (KML) har vi brug for en molekylærbiolog pr. 1. januar 2025 eller efter aftale. Der er tale om en fast 37 timers stilling.

Om os:

Klinisk Diagnostisk Afdeling:
KDA er en unik og spændende afdeling, som omfatter specialerne Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi, Patologisk Anatomi, Klinisk Mikrobiologi, samt et tværgående Molekylærbiologisk Laboratorium og Infektionshygiejnisk enhed. De fire laboratoriespecialer er alle akkrediterede. KDA har desuden et aktivt forskningsmiljø. Afdelingen betjener Esbjerg og Grindsted Sygehus samt primærsektoren i det sydvestjyske optageområde fra matriklerne i henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Varde samt psykiatrien. Der er i alt ca. 200 medarbejdere i KDA bestående af læger, bioanalytikere/laboranter, akademiske medarbejdere, lægesekretærer og kapelbetjente.

KDA’s mission er at være grundlaget for det bedste patientforløb, og vi ønsker, at du vil engagere dig i denne mission og i dit daglige arbejde bidrage til vores vision: at være én afdeling med højeste faglighed og begejstrede medarbejdere.

I KDA har vi et sæt fælles værdier og leveregler. Levereglerne skaber en fælles og kendt ramme for måden, vi arbejder på og måden, vi er sammen på i KDA. De beskriver vores fælles kultur og adfærd, og de viser retningen for, hvordan vi omsætter vores værdier til levet praksis.

Introvideo til KDA

Klinisk Molekylærbiologisk Laboratorium (KML):

I KML udfører vi bl.a.

  • Diverse rutine PCR-analyser med forskellige analyseplatforme
  • POCT-analyser
  • Sekventering på bakteriestammer
  • Projektsamarbejde med bl.a. ph.d.-studerende og forskere på sygehuset

KML er en arbejdsplads med mange nye udfordringer og med fokus på, at yde den bedste kvalitet over for vores patienter samtidig med at sikre en effektiv drift og et godt arbejdsmiljø. Vi er et afsnit bestående af 7 bioanalytikere, 1 bioinformatiker og 2 molekylærbiologer. Vi er en arbejdsplads med fokus på udvikling samt forbedring af metoder og arbejdsgange med stor medindflydelse fra medarbejderne. Vores afsnit er desuden præget af en høj grad af respekt samt ansvarsfølelse med samarbejde og et godt humør i særklasse.

Dine arbejdsopgaver vil være afhængig af forudgående erfaring:

  • Udvikling af afsnittets fagområde herunder tværfaglige udviklingsopgaver
  • Implementering og verificering af nye analyser
  • Vedligehold og fejlfinding i analysesetups samt udstyr i samarbejde med bioanalytikere
  • Akkrediteringsarbejde

Om dig:

  • Har erfaring med udvikling og verificering af nye analysesetup
  • Kan sætte patienten først
  • Er indstillet på, at aktivt medvirke til et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø.
  • Er god til at samarbejde, også på tværs af fagligheder og afsnit
  • Er god til at problemløse – også i akutopståede situationer
  • Er åben for forandringer

Vil du vide mere:

Kontakt overbioanalytiker Ditte Nørgaard Jørgensen på tlf. 24873806 eller mail .

Løn og ansættelsesforhold:
I henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling afhængigt af kvalifikationer.

Ansøgning:

Ansøgningsfrist 13 oktober 2024

Ansættelsessamtaler: uge 44 2024

Esbjerg og Grindsted Sygehus:
Esbjerg Sygehus er med sine mere end 2.700 ansatte én af Esbjergs største arbejdspladser. Sygehuset er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en Veneklinik i Brørup. Esbjerg Sygehus rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en velfungerende Fælles Akutmodtagelse.

Kvalitets- og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Esbjerg Sygehus i den Syddanske forbedringsmodel. Der er gode samarbejdsrelationer i det tværsektorielle samarbejde, og der er mulighed for at deltage i udviklings- og forskningsinitiativer.
Det kan nævnes, at Esbjerg Sygehus er blevet universitetshospital fra september 2022 med varetagelse af undervisning af medicinstuderende på kandidatdelen.

Afdelingens mission og vision

Afdelingens værdier og leveregler

Afdeling: Klinisk Diagnostisk Afdeling KDA

Stillingsbetegnelse: Molekylærbiolog

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 13 Oct 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2655580//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.