Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk leder til UUC Maglemosen

Ballerup Kommune



Vil du være med til at videreudvikle et spændende uddannelsescenter med gode faciliteter?

UUC Maglemosen er et ungdoms- og uddannelsescenter for unge med særlige behov, handicap og diagnoser. Vi praktiserer en tillidsbaseret ledelsesform, med medansvar og medbestemmelse ud til de forskellige teams.

Som pædagogisk leder udgør du, sammen med 4 øvrige ledere, Maglemosens daglige ledelse.

Som pædagogisk leder har du personaleansvar, du sætter den pædagogiske dagsorden for dine teams, hjælper og vejleder medarbejderne, når arbejdet bøvler og spiller medarbejderne gode, både som individuelle medarbejdere og som ét samlet team. Du skal gå forrest i forhold til fokus på kerneopgaven, samt sætte retning og rammer for Maglemosens udvikling sammen med resten af ledelsen.

Dine vigtigste opgaver

  • Være med til at styrke den faglige udvikling af Maglemosens vifte af tilbud
  • Have personaleledelse for cirka 30 medarbejdere
  • Være tovholder for nogle af Maglemosens tværgående ansvarsområder
  • Indgå og bidrage til den løbende udvikling af ledelsesteamet
  • Være en del af den daglige drift i samarbejde med administrationen
  • Du skal være god til styring og til afslutning af tiltag.

Dine kompetencer

  • Ledelseserfaring – gerne fra et lignende job
  • Relevant lederuddannelse
  • Kendskab til Maglemosens målgrupper samt til specialpædagogik
  • Erfaring med -og brænde for, at videreudvikle et stu og et §104-tilbud.

Dine personlige kompetencer:

  • Du har gode samarbejdsevner, udviser ordentlighed og høj etisk standard
  • Du skal være tydelig og synlig i organisationen, hvor du praktiserer ledelse tæt på brugere og medarbejdere
  • Du skal være en troværdig formidler, der med positiv gennemslagskraft og på en ordentlig og respektfuld måde, kan skabe resultater i samarbejde med resten af Maglemosens ledelsesteam, medarbejdere, brugere og øvrige samarbejdspartnere.

Det får du hos os

  • En organisation, hvor der er en høj grad af inddragelse af medarbejdere, bestyrelse, brugere og pårørende
  • En alsidig og spændende hverdag, med mange muligheder for faglig og personlig udvikling, i et uformelt miljø med engagerede kolleger.

Organisatorisk er Maglemosen en del af Center for Social og Arbejdsmarked, her skal du være med til at opbygge et fælles ledernetværk.

Hvem er vi
Maglemosen i Ballerup er et takstfinansieret Ungdoms- og Uddannelsescenter for unge med særlige behov, handicaps og diagnoser. Vi er selvvisiterende og har samarbejde med ca. 20 forskellige kommuner.

På Maglemosen går der ca. 100 unge fordelt på skolens stu tilbud samt Aktivitets- og samværstilbud §104.

Der er ca. 100 fagligt specialiserede og kompetente medarbejdere, der blandt andet tæller pædagoger, lærere, social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, kommunikationsvejledere samt en seksuel vejleder.

Derudover har Maglemosen en veldreven administration, samt køkken og service med 8 medarbejdere, som også har en lille gruppe unge i beskyttet beskæftigelse §103.

Maglemosens kerneopgave er, at sikre læring, udvikling og fællesskab for unge med handicap.

Vi mener, at alle har ret til en uddannelse og målet for vores unge er, at blive kompetente i eget liv. Det løses bedst ved et helhedsperspektiv, hvor de mange forskellige fagområder bringes i spil.

Du kan læse mere om skolen på http://www.Maglemosen.dk

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Forstander Christine Enø Helmudt på telefon 2155 1516.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2025.

Vi forventer at holde 1. samtaler den 6. november og 2. samtaler inkl. rundvisning, den 13. november 2024.

Ansøgningsfrist: 25. oktober 2024.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ballerup Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ballerup Kommune

Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup

Ballerup Kommune er en københavnsk forstadskommune beliggende i Region Hovedstaden på Sjælland.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2655588//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.