Få opslag som dette inden alle andre

GDPR-specialist

Forca A/S



Er du jurist, der sætter pris på en hverdag i forretningens maskinrum, så er her muligheden for at bringe dig i spil imellem forretning og lovgivning med klar og entydig governance.

Din hverdag bliver foranderlig, men du vil få en central rolle og blandt andet skulle:

  • Understøtte rollen som databeskyttelsesrådgiver. Sikre Forcas compliance i forhold til lovgivningen på området.
  • Tydeliggøre overblikket over risici relateret til GDPR. Identificere, minimere og evaluere GDPR-risici særligt i forhold til Forcas databehandlere
  • Sikre rette governance og compliance. I alt lige fra processer, aftaler og dokumentation til bestyrelse, ledelse, kunder og myndigheder.

Du vil arbejde i afdelingen Governance og Operationel Risikostyring, en afdeling med et højt humør og en uformel tone, hvor samarbejde er i fokus. Som en del af 2. forsvarslinje understøtter vores afdeling forretningen i at sikre compliance i forhold til GDPR, dataetik, outsourcing og risikostyring. Vores fokus er at sikre, at vi er en professionel servicepartner, der bidrager med rådgivning, sparring og kontroller. I afdelingen bliver du kollega med syv andre. Organisatorisk er vi placeret i Finans, hvor vi samlet er cirka 70 medarbejdere.

Tydelig og nysgerrig
Dit afsæt er en kandidatuddannelse. Måske har den bragt dig til et job inden for revision eller jura, men du ønsker nu en mere operationel rolle, hvor du kommer ud i forretningen. Vigtigst skal du, for at få succes i dette job:

  • Tilegne den rigtige viden. Du stiller de rigtige spørgsmål og kan give svar. Sammen med forretningen skaber du grundlaget for GDPR-risikovurdering af persondatabehandling både hos Forca og Forcas databehandlere.
  • Inddragende. Du kommer væk fra skrivebordet, og arbejder i tæt dialog med forretningen herunder Jura, IT-sikkerhed, kontraktsansvarlige i forretningen og Forcas store udviklingsorganisation.
  • Du forbliver rolig, og er præcis i din udlægning. Selv når det er hektisk, søger kollegaer retning hos dig.
  • Er en empatisk regelrytter. Du elsker procedurer, men allermest elsker du at få andre til at forstå vigtigheden bag.

Sådan ser din arbejdsdag ud
Opgaverne og opgavesammensætningen kan du selv være med til at definere og forme. Der er dog en række opgaver, som vi allerede nu ved, at du skal være med til at løse som del af vores team:

  • Udarbejde GDPR-risikovurderinger og konsekvensanalyser af persondatabehandlingen i Forca herunder outsourcing vurdering og dokumentation af databehandlere.
  • I samarbejde med vores outsourcing team skal du føre tilsyn med vores databehandlere.
  • Stille krav til foranstaltninger for efterlevelse af GDPR hos databehandlere og ved persondata behandlinger internt.
  • Sikre awareness på GDPR-området hos Forca og Forcas kunder.

Vi glæder os til at høre fra dig
Lyder det som noget for dig, så send os din motiverede ansøgning samt CV. Har du spørgsmål eller andet til stillingen, så kontakt endelig afdelingschef Catharina Dreyer telefon 25 36 36 32 eller på mail [email protected].

Vi er en væsentlig spiller på pensionsmarkedet
På vegne af vores kunder servicerer Forca mere end 700.000 pensionsmedlemmer. Med vores unikke koncept sikrer vi, at vores kunder får stordriftsfordele og services af høj kvalitet inden for både medlems-, aktuar- og fondsområdet såvel som IT, compliance, økonomi og regnskab. Vi leverer løsninger, der kan skræddersys og skaleres efter vores kunders behov.

Forca er et stærkt fagligt kompetencefællesskab af over 400 professionelle og passionerede medarbejdere, der kan lide at arbejde agilt og vil være med til at gøre en markant forskel for vores kunder og deres pensionsmedlemmer.

Du kan læse mere på www.forca.dk

Afdeling:
Tuborg Boulevard 3, Hellerup

Ansøgningsfrist: 26 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forca A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forca A/S

Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup

Forca er strategisk outsourcing partner og tilbyder skræddersyet stordrift og pensionsservice med digitalt udviklingsfokus og agil tilgang.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2655643//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.