Få opslag som dette inden alle andre

Strategisk Konsulent til Steno Diabetes Center Sjælland (Barselsvikar)

Region Sjælland



Brænder du for at arbejde med ulighed i sundhed og drive og udvikle projekter i forhold til diabetesforebyggelse og –behandling? Så er det dig, vi søger til et etårigt barselsvikariat.

Hvem er vi?
I Steno Diabetes Center Sjælland (SDCS) har vi som mål at forbedre diabetesforebyggelse og -behandling i hele Region Sjælland via projekter, forskning og uddannelse. Vi har et særligt fokus på mennesker i sårbare positioner og arbejder helhedsorienteret, tværfagligt og tværsektorielt. Vi kan i SDCS kun lykkedes, ved at få partnere til at hjælpe os med til at løfte opgaverne, og vi har derfor stort fokus på eksterne samarbejder og partnerskaber.

Stillingen
Du vil blive ansat i den Regionale Enhed i Holbæk og indplaceret i vores konsulentteam. Arbejdsopgaverne vil primært bestå af udviklingsopgaver, og du vil have en stor berøringsflade på tværs af samarbejdspartnere inden for sygehuse, i kommuner og civilsamfund samt forskningsinstitutioner.

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

  • Forebyggelse og partnerskaber i udsatte boligområder. Konkret at understøtte udviklingen af et partnerskab med Boligselskabet Sjælland og Roskilde Kommune med fokus på fællesskaber som løftestang for sundhed
  • At udvikle samarbejdet med civilsamfundsorganisationen ”Social Sundhed” hvor sundhedsstuderende fungerer som brobyggere ml. sårbare patienter og sundhedsvæsen
  • At udvikle og igangsætte masterclassforløb for sundhedsaktører i Region Sjælland om organisatorisk sundhedskompetence
  • At facilitere, beskrive og udvikle nye initiativer i fællesskab med dine kollegaer

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med projektledelse og kan drive processer selvstændigt
  • Kender sundhedsvæsenet, ulighed i sundhed og har erfaring herfra
  • Er god til at samarbejde – også med eksterne og fx i partnerskaber
  • Har gode skrive-, faciliterings- og præsentationskompetencer
  • Er relationelt stærk og løsningsorienteret
  • Er selvdrevet og sikrer fremdrift
  • Har en akademisk uddannelse inden for det samfundsvidenskabelig felt eller en sundhedsfaglig baggrund med en efterfølgende overbygning

Vi tilbyder:

  • Et uformelt og udviklingspræget arbejdsmiljø med masser af energi, hvor der er plads til humor
  • En arbejdsplads, der er i konstant udvikling, og hvor vi tilpasser os nye krav og forventninger
  • En afdeling fuld af ildsjæle, hvor opgaverne løses med nysgerrighed og med vægt på gensidig respekt for hinandens kompetencer
  • Stor indflydelse på dine opgaver og hvordan du løser dem
  • Fleksibel arbejdstid og mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og til besættelse d. 1. december, 2024 eller snarest herefter. Du vil blive ansat i en tidsbegrænset stilling i den Regionale Enhed i Holbæk frem til 1. december 2025. Du vil referere til Programchefen for Sårbare, Lige Adgang og Forebyggelse.

Der må regnes med mødeaktivitet på andre geografier i og uden for regionen, så det er en fordel at have adgang til bil. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere
Ring til Programchef for Sårbare, Lige Adgang og Forebyggelse Peter Bindslev Iversen på tlf. 93 56 62 33.

Ansøgning
Stillingen søges via linket i annoncen. Ansøgningsfristen er d. 14. oktober 2024, og samtalerne forventes afholdt i uge 43 i Holbæk.

Mere om Steno Diabetes Center Sjælland
SDCS er et decentralt center, som understøtter og udvikler forebyggelse og behandlingen af diabetes i hele Region Sjælland.

Vi er en del af alle de sygehusafdelinger i Region Sjælland, der arbejder med diabetes, og vi samarbejder med dem om at udvikle ny viden og udbrede nye behandlings- og forebyggelsestiltag. SDCS fungerer også som samarbejdspartner for almen praksis og kommuner.

SDCS er forankret i Region Sjælland, og SDCS er et en del af et nationalt netværk af diabetescentre i de fire andre danske regioner, lige som vi har søsterorganisationer i Grønland og på Færøerne. Alle syv centre er støttet af Novo Nordisk Fonden.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Peter Bindslev Iversen

Email
[email protected]

Stilling
Chefkonsulent

ARBEJDSSTED
Holbæk Sygehus

QUICKNR.
037467

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
26. september 2024

ANSØGNINGSFRIST
14. oktober 2024

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. december 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2655680//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.