Få opslag som dette inden alle andre

Contract manager med indkøbserfaring

Aalborg Forsyning



Bliver du motiveret af at være en del af i et arbejdsmiljø, hvor du har masser af mulighed for at lade din faglighed gøre en forskel. Sætter du pris på at have et job, hvor der er fokus på den gode balance mellem arbejde og privatliv? Betyder det noget for dig at være med til at gøre en forskel gennem bæredygtighed og grøn omstilling?

– Så er du netop den kandidat, vi søger til at blive en del af vores kontraktstyringsteam
Brug din kontrakt- og indkøbserfaring
Indkøb og Kontrakter har ansvaret for, at Aalborg Forsyning har de rette indkøbsaftaler og rammeaftaler samt at der løbende bliver fulgt op over for leverandørerne. Teamets opgaver spænder derfor bredt og består både af strategisk indkøb, kontrakt- og leverandøropfølgning, tilbudsindhentninger samt administrative opgaver i relation til vores kontraktstyringssystem samt underskrift af kontrakter.

Indkøb og Kontrakter arbejder på at styrke Aalborg Forsynings kontrakt- og leverandørstyring. I den forbindelse er vi i gang med at implementere kategoristyring – vi har taget de indledende skridt og vi vil gerne have dig med i processen. Du vil få tildelt dine egne indkøbskategorier, hvor du vil være ansvarlig for kontraktindgåelse, implementering, overvågning og rapportering af compliance samt løbende dialog med leverandørerne for at sikre et godt leverandørforhold og bedst mulig udbytte af kontrakterne.

I de kommende år skal vi udskifte vores ERP-system, hvilket får en stor betydning os i Indkøb og Kontrakter. I tæt samarbejde med teamet og kollegaer på tværs af organisationen kommer du derfor til at arbejde målrettet med at optimere vores fælles indkøbsprocesser samt implementere dem.

Vi er midt i en spændende udvikling og du skal derfor have lyst og motivation til at bidrage hertil og være med til at etablere de processer og relationer, der skal danne grundlag for teamets succes.

Dine nærmeste kollegaer
Indkøb og Kontrakter er et team pt. bestående af 5 medarbejdere, hvoraf 2 af dem arbejder med de samme opgaver som dig. Derudover arbejder teamet med CSR-opfølgning, indkøb af CO2-kvoter samt indkøb af kul til Nordjyllandsværket.

Indkøb og Kontrakter er placeret i en afdeling sammen med 2 andre teams: Udbud & Entreprise samt ESG & Risiko. Udbud og Entreprise består primært af jurister, der varetager de udbudsretlige opgaver i forbindelse med EU-udbud og licitationer, og du vil derfor få et tæt samarbejde med udbudsjuristerne. ESG og Risiko har ansvaret for Aalborg Forsynings ESG-rapportering samt den overordnede risikostyring.

Vi er en faglig stærk afdeling med en fornuftig spredning ift. både erfaring, kompetencer, alder og køn. Vi hjælper hinanden og lægger vægt på at have et godt samarbejde. Vi prioriterer de sociale relationer både i og udenfor arbejdstiden.

Hvad kan vi tilbyde dig?
I stillingen som contract manager kan vi tilbyde dig:

  • Et godt job med fokus på trivsel, frihed under ansvar og god work/life-balance
  • En spændende og givende hverdag, hvor der ikke er to dage, der er ens
  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde
  • En bred kontaktflade til fagfæller, teknisk faglige kollegaer og mange andre specialister

Du får derfor rigtig gode muligheder for at udvikle dig. Det gælder både fagligt, hvor vi prioriterer efteruddannelse og læring gennem projekter og relevante opgaver – men også personligt gennem mødet med mange forskellige mennesker med samme ambitioner som dig.

Hvem er du?
Vi vil gerne ansætte dig som vores nye kollega, hvis:

  • Du har flere års erfaring med kontraktstyring og/eller indkøb
  • Du kan arbejde selvstændigt og er initiativrig
  • Du har lyst til at udvikle dig og dygtiggøre dig yderligere
  • Du kan samarbejde på tværs af alle faggrupper
  • Du har høj faglighed og godt humør.

Som person har du en naturlig gennemslagskraft og er vedholdende når det kræves for at opnå gode resultater. Du har stor erfaring med indkøbsområdet og med kontraktopfølgning samt analyse af indkøb. Det vil være en fordel, at du har noget teknisk indsigt og erfaring fra en lignende branche – dog ikke er krav. Det vil endvidere være en fordel, hvis du har erfaring fra en (halv)offentlig organisation.

Din arbejdsdag kommer til at foregå i et åbent miljø med en uformel omgangstone, hvor godt humør og omsorg for kolleger vægtes højt i alle afdelinger. Du får en central og udadvendt rolle. Du har mod på at tage del i de forskelligartede opgaver, vi møder i teamet i løbet af en arbejdsdag, hvor der naturligvis er plads til grin, smil og fælles frokost.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde, efteruddannelse, fitnessfaciliteter og kantineordning.

Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.

Samtaler forventes afholdt den 23. og 24. oktober. Tiltrædelse den 1. december 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Anne Sofie Muchitsch på tlf. 25 20 01 34 eller contract manager Carina Kleis Andreasen på tlf. 22 50 75 48. Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning er midt i en ambitiøs udvikling af vores forsyning. Med mere end 500 medarbejdere leverer vi hver dag varme, gas, køling og rent vand til vores kunder. Vi håndterer regnvand, spildevand med ambitioner om at bidrage til den grønne omstilling. Med afsæt i vores fælles værdier – tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling – arbejder vi hver dag på at skabe attraktive arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet. Vi indgår i både offentlige og private partnerskaber, hvor innovation, udvikling og test er i fokus. Det sker bl.a. i vores erhvervsområde Norbis Park, hvor vi i disse år bygger og afprøver nye teknologier, der skal skabe fremtidssikker forsyning. Vi er organiseret i tre direktørområder for innovation, teknik og økonomi, og så er Aalborg Forsyning Danmarks 2. største kommunalt ejede multiforsyning.
Vores mission er at skabe tryghed og bæredygtighed – også for kommende generationer.

Fakta om Aalborg Forsyning

  • 500 medarbejdere
  • 65.000 kunder
  • Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
  • 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling

Læs mere om vores arbejdsplads

Afdeling: Aalborg ForsyningAnsøgningsfrist: 14 October 2024Placering: Vodskov Norbis Park 100

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Forsyning



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.10.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Forsyning

Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2655887//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.