Få opslag som dette inden alle andre

Job- & karrierekonsulent Odense

Lærernes a-kasse



Lærernes a-kasse i Odense søger Job- & karrierekonsulentKender du lærernes og undervisernes arbejdsmarked på Fyn?
Kan du hjælpe vores medlemmer til det helt rigtige arbejde?
Så er du netop den kollega, vi søger.
I Lærernes a-kasse er det vores kerneopgave at sikre et professionelt og økonomisk sikkerhedsnet for vores medlemmer. Vi hjælper det ledige medlem hurtigt i arbejde med relevant jobrådgivning, og vi klæder de beskæftigede medlemmer på, så de mindsker risikoen for at blive ledige. Vi er en fagligt afgrænset a-kasse for lærere og undervisere.

Kendskab til lærerens og underviserens arbejdsmarked
Igennem en aktiv jobindsats hjælper du den ledige til det rigtige job. Du skaber en tryg og tillidsfuld relation til det ledige medlem, forstår at sætte dig i den lediges sted og skabe et motiverende ”rum”, som hjælper den ledige i arbejde igen. Du er ansvarlig for de ledige medlemmers kontakt- og vejledningsforløb. Du sikrer korrekt vejledning i forhold til gældende lovgivning samt afholder løbende og rettidige samtaler i ledighedsperioden. Du bistår den ledige med vejledning i de digitale værktøjer: Jobnet, Joblog, Jobvejen m.v.

Vi kender lærerens og underviserens arbejdsmarked, og derfor er det vigtigt, at du vedligeholder og udbygger et godt netværk til de mange spændende uddannelsesinstitutioner på Fyn. Kendskabet til medlemmernes arbejdsmarked skal du også bruge, når du arbejder med at matche medlemmer til ledige vikarstillinger. Det er et vigtigt strategisk mål.

I samarbejde med dine kollegaer udvikler og faciliterer du også workshops og orienteringsmøder. Workshops tilbyder vi vores medlemmer, som inspiration i jobsøgningsprocessen og arbejdslivet generelt. Vi forventer, at du kan byde ind med relevant læring ved workshops til netop vores medlemmers jobsøgning.

Om dig
Du er stærk i dit relationsarbejde og ved, hvordan du får åbnet mennesker op, så de kan se muligheder. Du skal have kendskab til vores medlemmers arbejdsmarked, og så er det en fordel, at du har et solidt kendskab til beskæftigelseslovgivning og dokumenteret vejledningserfaring.

I det daglige arbejde planlægger og strukturer du selvstændigt samtaler med medlemmer, afholder workshops og formidler vikariater. Du trives med den form for administrativt arbejde, som er en stor del af arbejdet. Du har flair for at arbejde i forskellige IT-systemer, da det administrative arbejde håndteres i flere forskellige IT-systemer.

Du er en stærk formidler og facilitator, både til fysiske og digitale workshop. Det er naturligt for dig at motivere flere deltagere på workshops og du jonglerer nemt mellem flere forskellige emner.

Du bevarer overblikket og får energi af, at der er mange bolde i luften og bliver inspireret af gensidig sparring med dine kollegaer. På samme måde som du selv byder ind med nye ideer og har blik for, hvordan I kan optimere opgaverne.

Networking er en naturlig del af dig, og du er tryg ved at ”slå nye døre” ind hos kommende samarbejdspartnere, og kan fremvise resultater for dette. Du er en stærk formidler og facilitator, både til fysiske og digitale arrangementer.

Du har en relevant mellemlang uddannelse (fx vejlederuddannelse, professionsbachelor).

Du har kørekort og kan stille bil til rådighed, når vi kører til vores andre lokalkontorer og orienteringsmøder på uddannelserne.

Om din nye arbejdsplads
Du får kontor i kontorfællesskabet Forskerparken og sammen med én anden job- og karrierekollega udgør du vores team i Odense. Du vil få en grundig oplæring. Du vil i de første fire uger skulle arbejde og blive oplært på vores hovedkontor i København.

"Vi er 14 job- & karrierekonsulenter fordelt på fem teams rundt om i landet. Der er god dynamik og kemi i vores "små" job- & karriereteams. I det daglige er der god sparring og hjælp mellem alle teams. Vi arbejder med særlige indsatser for dimittender, vikarmatch og strukturel ledighed", siger job- & karrierechef Søren Juul Larsen.

Sammen med omkring 80 dygtige og engagerede kollegaer er du dagligt med til at gøre en forskel for vores medlemmer og bidrage til et professionelt sikkerhedsnet for den ledige lærer og underviser. Vi har et godt arbejdsklima med høj medarbejdertilfredshed og er positive over for ønsker om kompetenceudvikling.

Du ansættes på attraktive ansættelsesvilkår med bl.a. arbejdsgiverbetalt pension på 18%. Arbejdstiden er 37 timer inkl. pauser. Du får reference til job- & karrierechef Søren Juul Larsen.

Vil du være vores nye kollega?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit cv via nedenstående link. Ansøgningsfristen er 21. oktober. 1. samtale er den 1. november og 2. samtale holdes den 8. november (online). Tiltrædelse senest 1. januar 2025. Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte job- & karrierechef Søren Juul Larsen.

Lærernes a-kasse ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vi behandler alle henvendelser fortroligt.

Lærernes a-kasse er en fagligt afgrænset a-kasse for alle undervisere. De nyuddannede, folkeskolelærerne, børnehaveklasselærerne, voksen- og ungdomsunderviserne, lærerne ved de frie grund- og efterskoler, AMU-centre, FGUer og institutioner for specialundervisning. Vi har ca. 70.000 medlemmer og kontorer i København, Odense, Esbjerg, Aarhus og Aalborg.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lærernes a-kasse



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lærernes a-kasse

Kompagnistræde 32, 1208 København K

Vi er Danmarks billigste a-kasse for lærere og undervisere.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2656037//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.