Få opslag som dette inden alle andre

To tekniske testere til stort agilt digitaliseringsprogram

Domstolsstyrelsen



To tekniske testere til stort agilt digitaliseringsprogram

Vil du være med til at sikre høj kvalitet i koden på et af de største og mest spændende offentlige digitaliseringsprogrammer lige nu? Har du erfaring med teknisk test og vil du arbejde agilt med Leapwork, Spock, Playwright og automatiseret test? Så er du måske vores nye kollega.

Domstolsstyrelsen er i gang med en omfattende digital modernisering af to af domstolenes største sagsområder – straffe- og skiftesagerne. Vi bygger it-systemerne fra bunden, og brugerfokus er kernen i alt, hvad vi laver. It-systemerne vil skabe større gennemsigtighed, øge brugervenligheden og sikre hurtigere sagsbehandling for titusindvis af brugere i hele landet.

For at kunne gennemføre denne digitale udviklingsopgave har vi etableret en programorganisation under styrelsens Center for It, der er ansvarlig for at udvikle den nye løsning. Og her har vi brug for dig!

Vi søger nu to tekniske testere, som vil være med til at sikre høj kvalitet i programmets releases.

Hos os får du:

  • rig mulighed for at arbejde med nye, moderne teknologier
  • et miljø med høj faglighed, hvor du arbejder tæt sammen med dygtige specialister inden for DevOps, interaktionsdesign, it-udvikling, løsningsarkitektur, kommunikation, jura og forretningsområderne
  • en transparent og tillidsfuld ledelsesstil samt et godt kollegaskab i en organisation med mange sociale aktiviteter.

Om stillingerne
Som teknisk tester vil du arbejde med automatisk og manuel regressionstest af idriftsatte løsninger og nye leverancer. Du får en vigtig rolle i at sikre kodekvaliteten ved at finde fejl så tidligt som muligt og dermed reducere omkostninger og øge brugertilfredsheden ved nye releases.

Vi arbejder på seks større releases frem mod 2026, hvor det nye systemkompleks skal være færdigudviklet. Tre af de seks releases er idriftsat, og test af de kommende releases er højt prioriteret.

I samarbejde med dine kolleger bliver dine vigtigste opgaver at:

  • designe, oprette og vedligeholde automatisk regressionstest
  • oprette og vedligeholde testcases og testdata
  • køre og udføre automatisk regressionstest og manuel test
  • rapportere testresultater
  • medvirke til procesforbedring på testområdet
  • udføre load og performancetest samt API og integrationstest.

Vi benytter os blandt andet af følgende teknologier:

  • End-to-end regressions test med Spock, Groovy, Playwright,Geb og Leapwork
  • JMeter,TestRail og AzureDevOps
  • Kodesproget Java (nyeste version)
  • OpenAPI spec Java med Spring Boot
  • Jira/Confluence.

I den ene stilling bliver du ansat i Straffe- og skifteprogrammets enhed for Product Management og Udvikling. Du vil indgå i et af enhedens fire agile udviklingsteams.

I den anden stilling bliver du ansat tidsbegrænset i et barselsvikariat i Center for It’s testmanagement team. Du vil primært løse opgaver for Straffe- og skifteprogrammet. Du vil dog ca. en dag om ugen arbejde med automatisk regressionstest i værktøjet Leapwork på andre af Domstolsstyrelsens projekter.

Test om du er vores nye kollega
Stillingerne kan tilpasses dine erfaringer og kvalifikationer inden for test. Vi søger både dig, som har et par års erfaring, og dig med mange års erfaring som teknisk tester. Du kan også være en dygtig udvikler, som brænder for automatiseret test og ønsker at skifte karrierespor.

Vi lægger vægt på, at du har interesse og flair for at kvalitetssikre og levere gode løsninger til brugerne. Derudover ser vi gerne, at du har erfaring med automatiseret regressionstest og værktøjerne Spock, Playwright eller Leapwork. Det er en fordel, hvis du er ISTQB-certificeret og har erfaring med de øvrige teknologier, vi anvender.

Du har formentlig en uddannelse inden for it, fx datalogi, softwareteknologi, informationsvidenskab eller lignende. Det er dog ikke afgørende, så længe du har relevant erfaring.

Endeligt er det vigtigt at:

  • du kan kommunikere klart og tydeligt på dansk om testrelaterede emner, herunder også til andre faggrupper
  • du er samarbejdsorienteret og kan indgå i en konstruktiv dialog med vores udviklere, forretningsspecialister m.fl., som er dybt involveret i udviklingen
  • du kan prioritere og planlægge dine opgaver og levere dem til tiden.

Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, vil du blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der vil eventuelt kunne forhandles et pensionsgivende kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kompetencer.

Er du ikke omfattet af AC-overenskomsten, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAO-S-fællesoverenskomsten.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til ”Hemmeligt” og opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele din ansættelse. Du kan læse mere om sikkerhedsundersøgelser her.

Den ene stilling er et barselsvikariat af 8 til 12 måneders varighed. Den anden stilling er en fast stilling. Begge stillinger er fuldtidsstillinger.

Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt i København K og Amagerfælledvej i København S. I stillingen som barselsvikar får du arbejdssted både på Gammel Mønt og Amagerfælledvej. I den anden stilling får du arbejdssted på Gammel Mønt.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Mere om stillingen
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef for Product Management & Udvikling Martin Buur på tlf. 5363 0105 eller teamleder for Testcenteret Irene Nybo på tlf. 2060 7221.

Læs mere om Straffe- og skifteprogrammet her. Se også vores film om arbejdet som it-specialist hos os.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk.

Ansøgning
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” nederst på siden.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, udtalelser og relevante eksamenspapirer m.v.

Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt og senest den 18. oktober kl. 12.00.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Afdeling:
Amagerfælledvej 56, København S

Lokation: Domstolsstyrelsen

Ansøgningsfrist: 18 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Domstolsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Domstolsstyrelsen

St. Kongensgade 1-3, 1264 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2656115//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.