Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Tingbakken børnehus afd. Esbønderup

Gribskov Kommune



Da vi er i den herlige situation at vores børnehave udvides med flere dejlige børn, søger vi en pædagog på 37 timer ugentligt pr. 1. december 2024 eller snarest muligt.

Vil du være med til at skabe rammerne for det bedste børneliv, er du ambitiøs på både egne og andres vegne og brænder du for teamsamarbejde og faglig udvikling krydret med godt humør og generøsitet er det lige dig vi mangler.

Her er der mange muligheder!
Forestil dig at hver dag du er på arbejde, vil du være omgivet af et lokalsamfund der værner om det nære miljø, skønne tur områder og glade børn.
Hos os er nærvær, hygge og fællesskab en del af vores DNA. Det kommer til udtryk i vores tilgang til børnene og i de aktiviteter vi sætter rammerne for hver dag. Vi er meget bevidste om rollen og det ansvar vi som voksne har, i relationen med børnene. Vi anerkender vigtigheden i, og arbejder blandt andet ud fra, at vi skaber rum og mulighed, for at børnene kan udvikle sig i eget tempo og at de føler sig inkluderet i fællesskabet.
Om os
Tingbakkens børnehus er en integreret institution bestående af 2 afdelinger. Esbønderup ligger tæt ved gadekæret i det hyggelige villakvarter i Esbønderup, med geder og heste i gåafstand. Skovkanten ligger i to gamle villaer og er adskilt fysisk i hverdagen. Begge huse ligger på kanten af skoven og i hjertet af Esrum.

  • I Skovkanten har vi plads til 24 vuggebørn og 48 børnehavebørn
  • I Esbønderup har vi plads til 20 vuggebørn og 30 børnehavebørn

Vi arbejder målrettet og systematisk med viden om børnenes trivsel og læring. Dette gør vi med Rambølls løsninger i ”Hjernen og Hjertet”, og vi kobler med vores faglighed dette til den løbende udvikling af de pædagogiske læringsmiljøer og den styrkede pædagogiske læreplan.
Find vores læreplan her: https://tingbakkensboernehus.aula.dk/

Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og med inkluderende fællesskaber, hvor børnene er aktiv del af hverdagen. Vi er lige nu i fuld gang med kurser omkring mellemformer i vores institution, for at kunne skabe et endnu bedre børneliv i vores institution.
Vi har stort fokus for kompetenceudvikling af personalet, så vi kan få de bedste medarbejder, til gav for vores små samfundsborgere.
Vi har masser af skønne børn som ønsker udfordrende aktiviteter og nærværende voksne. Vi er et stærkt team med masser af erfaring og en kultur hvor der er plads til nye idéer og kreativiteter. Vi arbejder med stærke arbejdsfællesskaber, psykologisk tryghed og vægter et godt arbejdsmiljø højt.

Vi erkender også, at vi til tider har travlt og at du som vores kommende kollega skal være indstillet på, at det til tider også kræves at du træder til, så enderne kan mødes så hverdagen hænger sammen. Du skal også kunne se muligheder i den travle hverdag, fremfor begrænsninger.
Hvad kan vi tilbyde
Samarbejde og faglighed – det kan ikke siges meget kortere, men lad os alligevel lige knytte lidt mere tekst til det.

  • Du vil ikke gå i stå hos os rent fagligt. Vi prioriterer højt, at der er mulighed for at videreudvikle på ens faglighed eller sågar tilegne sig en ny viden og kompetencer. Det får du mulighed for at gøre gennem diverse kurser og uddannelser.
  • Du vil komme ind i et arbejdsfællesskab, hvor der er åbenhed for nye ideer og hvor det at være et frisk pust anerkendes og værdsættes.
  • Et arbejdsfællesskab hvor fokus er på børnenes trivsel, læring, udvikling og hvordan vi gennem hverdagens rutiner og aktiviteter, bedst kan understøtte børnene i dette.
  • Du vil opleve, at vi for at højne det pædagogiske arbejde og give os kolleger tid til at snakke om retning og hvordan – holder personalemøder en gang om måneden (juli og december undtaget).
  • For at højne samarbejdet med forældrene holder vi også forskellige forældrearrangementer, fordi vi oplever at tilliden og samhørigheden styrkes meget i det uformelle.

Ledelsen
I Tingbakkens børnehus har vi en dagtilbudsleder og en daglig pædagogisk leder. Vi jonglerer vores tid mellem alle afdelinger hver uge.
Vi har i ledelsen fokus på at:

  • Fastsætte en faglig retning.
  • Understøtte og udvikle den faglige kvalitet.
  • Lede professionelle læringsfællesskaber og evalueringskultur.
  • Udvikle medarbejdernes faglige kompetencer.
  • Arbejde med at skabe et godt arbejdsmiljø.

Om dig
Du er en tydelig, empatisk, humoristisk og afbalanceret person, der kan lide at skabe de bedste udviklingsbetingelser for børn, er kollegial og finder det tværfaglige samarbejde spændende.
Du brænder for at skabe en hverdag, hvor tryghed og omsorg går hånd i hånd med børns leg, læring og udvikling. Du ser muligheder frem for begrænsninger i en til tider travl hverdag.
Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har en positiv og anerkendende tilstedeværelse med børn i 0-6 årsalderen
  • kan tage ansvar og har et godt overblik over både børnegruppen og opgaverne som pædagog
  • er en faglig, tydelig og reflekterende pædagog med nogle års erfaring.
  • prioriterer det gode forældresamarbejde
  • er i stand til på skrift og tale at synliggøre din faglighed
  • byder ind, men er også klar til at gribe andres ideer.
  • Have lyst til, at arbejde målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og omsætte databaseret viden til pædagogisk praksis.
  • Kendskab til IT på brugerniveau.
  • skal være indstillet på at aftenmøder og arrangementer også kan være en del af det pædagogiske arbejde (personalemøder 1 x pr. måned, personale lørdag, halloweenfest, julefest, påskefest, spiseaftner etc).

Det praktiske
Har du lyst til at høre mere og komme forbi kontakt daglig leder Liv Forslund Christensen telefon 72 49 68 66.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest mandag den 14. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 22. oktober 2024.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum en reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Tiltrædelse:
1. december 2024

Arbejdssted:
Tingbakkens Børnehus

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Daglig leder Liv Forslund Christensen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gribskov Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gribskov Kommune

Rådhusvej 3, 3200 Helsinge

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2656157//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.