Få opslag som dette inden alle andre

Økonomiministeriet søger nysgerrige og samarbejdsorienterede generalister med analytisk tæft og lyst til at arbejde med struktur- og reformpolitik

Økonomiministeriet



Økonomiministeriet søger nysgerrige og samarbejdsorienterede generalister med analytisk tæft og lyst til at arbejde med struktur- og reformpolitik

Vi er på udkig efter nye kolleger med interesse for struktur- og reformpolitik, som har lyst til at arbejde med de store samfundsdagsordener på fx velfærdsområdet og det grønne område.

Du vil både skulle arbejde med at udvikle og implementere større regeringsdagsordener, herunder via større analyser, samt bidrage til at rådgive vores minister om konkrete sager inden for dit område. Økonomiministeriet er bl.a. aktivt involveret i regeringens arbejde med den grønne omstilling (bl.a. den grønne trepart), uddannelsesreformer, økonomisk planlægning, velfærdsreformer, beskæftigelsesindsatsen og erhvervsområdet.

Økonomiministeriet er et stadig nyt, lille fleksibelt hus med et stærkt fællesskab, og vi er i fuld gang med at indfri ministeriets høje ambitioner, hvor vi bl.a. sætter teamperformance, resultater, holdånd og trivsel i højsædet.

Om stillingen
Vi søger dygtige generalister til at løfte opgaverne med udvikle og koordinere vigtige regeringsdagsordener. Bliver det dig, får du chancen for at udvikle dig selv og din karriere i et ministerium med en helt central rolle i rådgivningen og planlægningen i forhold til regeringens arbejde.

Vi ønsker at finde de helt rigtige kandidater - både med stor erfaring og nyuddannede - og spændet derimellem.

Stillingen vil give dig stor faglig indsigt i samspillet mellem den politiske beslutningsproces og tilrettelæggelsen af regeringens prioriteter.

Du vil særligt komme til at beskæftige dig med:

  • Beslutningsoplæg og analyser til regeringen inden for væsentlige samfundsområder
  • Ministerbetjening
  • Regeringskoordination

I opgaveløsningen lægger vi vægt på, at problemstillinger tilgås analytisk og med blik for tværgående politiske prioriteringer.

Du kan forvente varierende arbejdsdage, hvor der er perioder med plads til fordybelse og perioder med dagsaktuelle sager med kort frist. Den ene dag er du måske fordybet i en større analyse eller regeringssag, og den næste dag skal du bidrage til at rådgive ministeren om en konkret sag på lige netop dit arbejdsområde.

Om Økonomiministeriet
Vi har en klar ambition om at være en arbejdsplads med høj faglighed og højt engagement, plads til nytænkning, og ikke mindst at vi løfter som et hold – særligt når arbejdet til tider vil foregå i et højt tempo.

Vi lægger stor vægt på at have en læringskultur, hvor vi både udfordrer og hjælper hinanden. Du vil opleve at udvikle dig selv og din karriere i et relativt nyt ministerium med en helt central rolle i rådgivning og planlægning af regeringens politik.

Derudover er Økonomiministeriet et lille departement med ca. 75 ansatte, hvor vi kender hinanden, samarbejder på tværs af huset og har stort fokus på trivsel, fællesskab og udvikling. Vi har en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og forstår, at vores medarbejdere har forskellige behov for fleksibilitet i hverdagen.

Økonomiministeriet har et stort fokus på trivsel. Torsdag morgen er der fællessang for dem, der har lyst, og derudover har vi en aktiv personaleforening, der bidrager til fællesskabet på tværs af huset.

Du vil have din dagligdag i et kontor, hvor man er mere end kollegaer og har en stor faglig nysgerrighed på omverdenen. Du vil derfor også opleve, at vi jævnligt tager på faglige besøg i såvel den offentlige som den private sektor. Derudover er der løbende sociale og faglige kontorarrangementer.

Du vil have din dagligdag i et ungt miljø i Kontor for Struktur- og Reformpolitik.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse (cand.polit., cand.oecon. cand.scient.pol. eller lignende). Derudover er det vigtigt for os, at du:

  • er en holdspiller, tillidsfuld og ordentlig i dit samarbejde med andre
  • er fagligt ambitiøs, analytisk stærk og nysgerrig. Vi lægger vægt på, at du både formår at se de store sammenhænge og at gå i detaljen.
  • følger med i og forstår samfundsøkonomiske udfordringer, og du kan identificere mulige løsninger.
  • formidler klart og præcist. Du skal kunne skære ind til benet i en sag, og din analyse skal være til at forstå - også for kolleger og samarbejdspartnere uden for dit fagområde.

Du har lyst til at arbejde tæt på de politiske processer og trives i en hverdag, hvor det til tider går stærkt med korte deadlines.

Derudover har du lyst til at bidrage til opbygningen af et motiverende og udviklende arbejdsmiljø, hvor trivsel og performance går hånd i hånd.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Økonomiministeriets departement.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jakob Jonassen på telefon (33 92 42 12).

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse efter nærmere aftale.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 21. oktober 2024.

Vi vil løbende afholde samtaler med relevante ansøgere.

Økonomiministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Ved Stranden 8, København K

Ansøgningsfrist: 21 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Økonomiministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Økonomiministeriet

Ved Stranden 8, 1061 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2656170//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.