Få opslag som dette inden alle andre

Jobformidler til Ungdomscenter Horsens

Horsens Kommune



Jobformidler til Ungdomscenter Horsens

Vores jobformidler søger en makker.
Vores tilbud i ungdomscenteret ”spot dit mål” udvider og søger derfor endnu en jobformidler - Energi, engagement og vedholdenhed, samt evnen til at tænke kreativt når det gælder om at finde de rette løsninger for de unge, er kodeordene for den profil, vi søger. Vi går nemlig ALL IN på de gode og varige løsninger for vores unge i Horsens kommune.

Spot dit mål er et beskæftigelsesrettet tilbud til de af vores unge som af forskellige årsager har vanskeligheder ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og som har brug for en indsats som bliver skræddersyet til dem og deres behov.
Som jobformidler i spot dit mål skal Du være primusmotor i at hjælpe den unge med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette via praktikker, småjob samt løntilskud og opfølgning på disse. For at dette kan lykkedes, skal du være i stand til at opbygge en god relation til den unge og at se deres ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet. Derudover skal du være med til, fortsat at tilpasse tilbuddet, så det stemmer overens med de behov som resten af ungdomscentret har.

Hvis jeg får stillingen hos jer, hvad skal jeg så lave?
Du får lige en top 7 over de ansvarsområder, du skal kaste dig over, så du kan mærke efter, om stillingen hos os er noget for dig. På den måde kan du også skrive en ansøgning, der rammer plet. Hvis du kan sætte tjek ved punkterne her, bliver vi vilde med dig. Og hvis der nu er et enkelt, du ikke har erfaring med, skal du blot overbevise os om, at du er kvik til at lære det.

  • Du får ansvar for at arbejde med ca. 20 unge mennesker, der er vurderet aktivitetsparate og som alle skal have en god chance for at kunne trives i uddannelse, job og sunde fællesskaber.
  • Du kommer til at iværksætte og følge op på praktikker og evt. andre indsatser efter beskæftigelsesindsatsloven.
  • Du kommer til at arbejde med de unges ressourcer og barrierer i forhold til at komme ud og klare sig i job og uddannelse.
  • Du skal være proaktiv i forhold til at kontakte virksomheder, både private og offentlige for at finde praktikpladser og efterfølgende job til de unge.
  • Du kommer til at arbejde tæt sammen med myndighedsrådgiver i forhold til at skabe de bedste rammer for den unge.
  • Du skal være indstillet på skriftligt at dokumentere indsatsen i vores fagsystem.
  • Du gør os ekstra glad, hvis du har kendskab til beskæftigelsesindsatloven.

Faglige krav og kompetencer
Du kender det garanteret allerede fra tidligere stillinger og måske også fra det job, du sidder i nu. Derfor ved du, at du kommer til at arbejde med nogle af de mennesker i vores samfund, der har det sværest, ligesom du kommer til at arbejde med unge i familier, hvor der kan være store og alvorlige problemer. Du ved også, at det er supergivende, når du finder den rette løsning, der hjælper den unge godt på vej.

Vi har lavet en lille tjekliste til dig, så du kan se, hvad vi har brug for i forhold til din faglighed og hvilke ønsker vi har til dig som kollega:

  • Du skal have en social- og eller pædagogisk uddannelsesbaggrund, og vi ser gerne at du har erfaring med målgruppen og virksomhedssamarbejdet.
  • Du skal lige som os synes, at det er både spændende at finde løsninger på de udfordringer, vores unge er i, og du får lyst til at stikke din nærmeste kolleger en høj femmer, når enten du eller en fra kollegateamet har gjort en forskel – også selvom den bare er lillebitte.
  • Du har blik for dine kollegaer – for vi vægter både højt fagligt niveau men vil også have det sorte bælte i godt arbejdsmiljø.

Du skal have blik for, hvordan man skruer en godt forløb sammen for den enkelte unge. Vi forventer, at du er den slags Jobformidler man altid har lyst til at vende tilbage til: Både fordi du er knalddygtig fagligt, og fordi du er nem og god at arbejde sammen med.

Endelig må du gerne have blik for, hvordan vi hele tiden kan blive bedre og skarpere i vores løsning. Du skal synes, at det er sjovt at tænke udvikling og have blik for, hvordan vi fortsat kan levere de rigtige løsninger til vores unge – og hjælper dem med at skabe retning i livet.

Hvor står dit nye skrivebord – og hvem sidder der ellers?
Du får til huse i Ungeindsatsen som er en del af Ungdomscentret i Horsens. Her løser vi opgaver inden for den kommunale ungeindsats på tværs af Beskæftigelse, uddannelse og Barnets lov. Du får 120 kolleger, der også arbejder med de unge og du kommer derfor i kontakt med rigtig mange forskellige fagområder og kolleger, som kan være med til at berige arbejdet omkring de unge - de er nemlig mindst lige så knalddygtige og passionerede som dig.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi arbejder tæt sammen omkring vores unge. Vi har travlt og har mange opgaver, men vi gør vi alt, hvad vi kan for, at det er både sjovt og spændende at gå på arbejde.

Praktiske detaljer
Der er tale om en midlertidig stilling på 37 timer. Stillingen er med ansættelse den 1.december 2024 og indtil videre med stop den 31. december 2025.

Vi glæder os til at læse din ansøgning. Den skal sammen med dit CV lande hos os senest den 22.10.2024. Vi forventer at afholde samtaler den 28.10. 2024.

Har du specifikke spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder John Jensen på 30563929, koordinator Fenja Damgaard på 30345156, eller vejleder Jess Krarup Geertsen på 23268408.

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk

Afdeling:
Ungdomscentret

Arbejdssted:
Nordvang
Robert Holms Vej 5
8700 Horsens

Kontaktperson:
John V. Jensen

Telefon:
30563929

Ansøgningsfrist:
22. oktober 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Horsens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Horsens Kommune

Rådhustorvet 4, 8700 Horsens

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2656175//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.