Få opslag som dette inden alle andre

Ergo-/fysioterapeut, SSA og pædagog til Limfjordsbakken

Skive Kommune



– Ny borger flytter ind
På Botilbuddet Limfjordsbakken skal vi byde velkommen til en ny borger, og derfor søger vi ergo-/fysioterapeuter, pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Brænder du for at arbejde tværfagligt og gøre en reel forskel for borgere med erhvervet hjerneskade eller anden skade i hjernen? Så er du måske vores nye kollega!

Om Botilbuddet Limfjordsbakken
Vi er et specialiseret botilbud for voksne borgere med moderat til svært kognitivt og fysisk tab af funktionsevne, herunder også borgere med komplekse udfordringer. Vores fokus er hverdagsrehabilitering med udgangspunkt i neuropædagogik, hvor borgerne støttes i at leve et værdifuldt, selvstændigt og meningsfuldt liv. Vi har 24 pladser fordelt på tre afdelinger, hvor borgernes behov spænder fra vedligeholdende træning til pædagogiske og sundhedsfaglige tiltag.

På Limfjordsbakken ser vi det tværfaglige som en styrke, og vi arbejder på tværs af faggrænser. Det betyder, at de pædagogiske medarbejdere indgår i det sundhedsfaglige arbejde lige så vel som de sundhedsfaglige medarbejdere også indgår i det pædagogiske arbejde. Samtidig med vi har fokus på monofaglig understøttelse og udvikling.

Vi søger fagpersoner, der

  • Kan arbejde tværfagligt og bringe deres faglige perspektiver i spil i samarbejdet med andre.
  • Har erfaring med eller interesse for at arbejde med borgere med erhvervet hjerneskade.
  • Har neuropædagogisk viden eller lyst til at tilegne sig det.
  • Er stærke i både pædagogisk og sundhedsfaglig dokumentation.
  • Værdsætter at arbejde i en dynamisk hverdag, hvor både pleje, støtte og deltagelse i sociale og kulturelle aktiviteter er en del af opgaverne.

Vi tilbyder

  • En fast stilling på op til 37 timer pr. uge, i blandede vagter, med arbejde hver anden eller fjerde weekend.
  • Et engageret tværfagligt team med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter.
  • Mulighed for faglig udvikling gennem kurser, supervision og vejledning
  • En arbejdsplads, hvor borgerens livskvalitet og selvbestemmelse er i centrum
  • Mulighed for at være med til at videreudvikle Limfjordsbakken som et botilbud, hvor borgerne er meget mere end deres skade

Borgerne har fortalt os, at de ønsker sig en person, som

  • Lytter og viser respekt
  • Kan grine med dem og tage tingene alvorligt, når det er nødvendigt
  • Deltager i forskellige aktiviteter og skaber en hyggelig og positiv stemning
  • Har energi og kan tilpasse sig forskellige situationer

Vi har blandt andet fokus på

  • Dysfagi, sanseintegration og terapeutisk støtte til mobilisering og aflastning for at fremme borgernes fysiske velvære
  • Værdifuldt indhold i hverdagen, der tager udgangspunkt i borgernes livshistorie og interesser, for at understøtte det hele menneske
  • Sikker medicinhåndtering og tværfagligt samarbejde om komplekse borgerforløb

Hos os arbejder alle medarbejdere tværfagligt og understøtter hinandens fagligheder, samtidig med at vi vægter den monofaglige udvikling. Du vil indgå i et team, hvor vi i fællesskab udvikler vores praksis og deler viden.

Samtaler med borgerne
Vi prioriterer inddragelse af borgerne, og derfor deltager de aktivt i ansættelsesprocessen.
Ansættelsessamtalen vil blive opdelt i to dele, hvor borgerne deltager i den ene del og medarbejderne i den anden.

Interesseret?
Ansøg nu - vi ser frem til at høre fra dig!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Susanne Thomassen på telefon 20 98 46 73 eller Mette Bak Jeppesen på telefon 50 75 01 35, eller kig forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak.

Ansættelsesstart
1. december 2024.

Ansøgningsfrist
20. oktober 2024.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 23. oktober og torsdag den 24. oktober 2024.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Ansøgningsfrist:
20. oktober 2024

Tiltrædelse:
1. december 2024

Arbejdssted:
Botilbuddet Limfjordsbakken

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Kontakt:
Leder Susanne Thomassen
Tlf. 20 98 46 73

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Skive Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Skive Kommune

Rådhuspladsen 2, 7800 Skive

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2656187//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.