Få opslag som dette inden alle andre

Sekretariatsleder til Center for Tandplejen

Odense Kommune



Sekretariatsleder til Center for Tandpleje
Kan du lede en administration, der skal understøtte en bredtfavnende faglig drift? Kan du bevare overblikket i tværgående processer og konkrete projekter, så blikket for detaljen bevares, og projekterne også kan leve i en daglig drift? Er du god til at skabe strukturerede samarbejder, inddrage og spille andre gode? Så kan du være vores nye sekretariatsleder.

Center for Tandpleje søger en sekretariatsleder til ledelse og udvikling af vores sekretariat. Du skal understøtte Overtandlægen og vores 9 ledere af de tandfaglige afdelinger i håndtering og udvikling af de administrative opgaver på tværs af hele Center for Tandpleje. Overtandlægen er øverste leder for Tandplejen og varetager ledelsen af det tandfaglige spor. Som sekretariatsleder får du ansvaret for det administrative spor i tandplejen og skal sikre og koordinere de administrative opgaver, så de varetages på en måde, der understøtter en effektiv faglig drift og gør at kliniklederne får frigjort mest mulig tid til den tandfaglige ledelse. Hovedvægten af dine opgaver vil ligge på understøttende funktioner, bl.a. IT, bygningsdrift samt projektledelse af opgaver relateret til udbud, varekøb, leverandør- og serviceaftaler, men der er også mulighed for at komme til at arbejde med mere HR-relaterede opgaver som sygefraværs- og samarbejdssamtaler og/eller kompetenceudvikling alt efter dine interesser og erfaring. Som sekretariatsleder indgår du i Center for Tandplejes ledergruppe.

Om os
Center for Tandpleje er en del af Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune. Center for Tandpleje er forvaltningens største enhed og vil blive større i løbet af de næste år. Tandplejen omfatter Odense Kommunes Børne- og Ungetandpleje, Omsorgstandpleje, Specialtandpleje, Socialtandpleje, Tandreguleringscenter Fyn samt sekretariatet. Tandplejens økonomi- og regnskabsopgaver varetages af stabsfunktioner i Sundhedsforvaltningen, mens løn- og personaleopgaver varetages centralt i Borgmesterforvaltningen – begge områder i et løbende samarbejde med særligt sekretariatet. Herudover har Tandplejen mulighed for at trække på en lang række stabsfunktioner, der kan understøtte i forbindelse med konkrete arbejdsopgaver.

Odense Kommune vokser, og samtidig er målgruppen for den kommunale børne- og ungdomstandpleje blevet udvidet. Vi skal dermed sikre god tandpleje for en stadig større målgruppe, og vi har behov for, at vores kliniske personale kan få frigjort mest mulig arbejdstid til de tandfaglige opgaver. Sekretariatet kommer således til at spille en stadigt større rolle i at sikre, at projekter og administrative opgaver varetages på en måde, så flest mulige af de tandfaglige ressourcer frigøres til den faglige opgave og med blik for en fortsat relevant udvikling.

Dine opgaver er:

  • At være daglig leder af Tandplejens sekretariat, der består af 8 medarbejdere, som alle arbejder selvstændigt med deres opgaver. Opgaverne spænder bredt fra administration af ITaftaler og den daglige drift af disse, indkøbsaftaler og udbud, bestilling af forbrugsvarer og varekørsel, koordinering af kliniktøj og vaskeri, bogføring, bygningsdrift, daglig administration af fritvalgsaftaler med private aktører, køkkenhjælp mm.
  • At være projektleder på meget forskelligartede udviklingsprojekter (fx. IT, byggeri- og driftsudviklingsprojekter), herunder sikre at relevante kompetencer i Tandplejen inddrages på det rigtige tidspunkt, og at der koordineres med relevante aktører i Odense Kommune.
  • At være det praktiske daglige bindeled mellem Center for Tandpleje og Sundhedsforvaltningen samt resten af Odense Kommune.
  • At være den daglige understøttelse af kliniklederne i arbejdet med at sikre udvikling af og effektuering af administrative procedurer, der kan frigøre flest mulige faglige ressourcer i driften.
  • At have det forkromede overblik over personalebrøker og fordeling på klinikkerne.
  • At sikre overholdelse af interne retningslinjer og lovgivning, der ikke handler om det tandfaglige.
  • Alt efter dine interesser og erfaring kan du desuden være den, der understøtter kliniklederne i gennemførelsen af sygefraværssamtaler og indgår i det løbende trivsels og arbejdsmiljøarbejde, herunder facilitere håndtering af eventuelle konflikter og problemer i forhold til trivsel og arbejdsmiljø. Du har også mulighed for at indgå i kompetenceudviklingsarbejdet på tværs af Center for Tandpleje.

Vi forventer, at:

  • Du har erfaring med administrative opgaver, projekt og processtyring samt facilitering fra en større politisk styret organisation og ved, at dine beslutninger får betydning i driften.
  • Din uddannelse er ikke afgørende, men det er væsentligt for os, at du har en konkret driftsforståelse.
  • Du er struktureret, og du er vant til at have det store overblik med blik for detaljerne.
  • Du er god til at samarbejde. Du er en udpræget holdspiller og er optaget af, hvordan du bedst kan tage ansvar for, at hele organisationen kommer godt i mål.
  • Du er stærk kommunikativt og kan formidle komplekse sammenhænge på en letforståelig måde.
  • Du har en god organisatorisk forståelse.
  • Det er en stor fordel, hvis du har erfaring med administrativ understøttelse i en organisation, der har en faglig kerneopgave og er præget af en stor faglig stolthed. Det er en yderligere fordel, hvis denne erfaring er fra sundhedsvæsnet.
  • Du har ledelseserfaring.

Vi tilbyder en spændende stilling med mangeartede opgaver, gode udviklingsmuligheder og en arbejdsplads, hvor det, vi laver, giver mening for tusindvis af borgere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er en fuldtidsstilling.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Overtandlæge Irene Lund på [email protected] eller 23 80 62 15. Send gerne SMS for aftale om telefonmøde.

Det praktiske
Der er ansøgningsfrist d. 5. november 2024 og forventet tiltrædelse d. 1. januar 2025.
Vi forventer at holde 1. samtale i uge 46 og 2. samtale i uge 47. I forbindelse med 2. samtalen vil der være personprofil og evt. en case.

Center for Tandpleje er den del af Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune og består af Børne- og Ungetandplejen, Tandreguleringscenter Fyn, Voksentandplejen, Socialtandplejen og den centrale administration. De tandfaglige områder er bemandet af dygtige og engagerede teams af tandlæger, specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter og tandteknikere, og sammen med den centrale administration er vi i alt 220 medarbejdere, som samarbejder og udvikler os med hinanden for at sikre den bedste service for borgerne. Børne- og Ungetandplejen foregår på 8 lokalklinikker beliggende på skoler i Odense Kommune. Tandreguleringscenter Fyn varetager alle ortodontiske behandlinger til børn og unge fra fem fynske kommuner. Voksentandplejen behandler omsorgspatienter fra Odense Kommune og specialtandplejepatienter henvist fra det meste af Fyn. Disse specialer er samlet på Grønløkkevej i Odense. Center for Tandpleje råder desuden over eget dentallaboratorium og egen røntgenafdeling og har en kirurgisk afdeling tilknyttet et fast narkoseteam. Center for Tandpleje i Odense byder ind på de nationale dagsordner og har høje ambitioner for at være med til at skabe løsninger på det kommunale tandplejeområde.

SØG STILLING

Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje

Ansøgningsfrist:
5. november 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
01-01-2025

Kontaktperson:
Irene Lund

Tlf. nr.:
23806215 kl. 8-10 eller e-mail [email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2656278//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.