Få opslag som dette inden alle andre

Vuggestuepædagog til ”Det lille i det store”, Kildemosen

Kolding Kommune



Lyst til nye udfordringer i et vuggestueteam, hvor høj faglighed, samarbejde og ambitioner om det bedste børneliv går hånd i hånd? Så har vi stillingen i Kildemosen.

Kildemosen er en integreret institution med 96 vuggestuebørn, 160 børnehavebørn og 10 gæstehusbørn, som bor i nye lokaler, som vi flyttede ind i januar 2020.

Vores kendetegn er ”Det lille i det store”. Det ”lille” ses på, at institutionen er inddelt i fire klynger i fire selvstændige hus, som hver især rummer 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Så forældrene skal kun forholde sig til én klynge fra de går ind ad døren med deres lille vuggestuebarn på armen, til børnene går ud med skoletaske på ryggen på vej i skole.

Børn og forældre oplever klyngen som den lille institution med tæt kontakt og nærvær fra personalet og ledelse tæt på.

Det ”store” opleves især af personalet, som har god mulighed for at finde kollegaer at sparre med og have fælles faglige drøftelser med. Det giver os mulighed for at lave fælles kompetenceudvikling i eget hus og vi har læreplansteams på tværs af huset. Vi har det seneste år arbejdet intensivt med KIDS som et redskab til sikring og udvikling af kvalitet i hverdagen. Vi arbejder desuden med udgangspunkt i GROW tilgangen.

Vi søger en pædagog til vuggestue. Børn og personale er primært tilknyttet den ene af to stuer, men da vores samarbejde er bygget op omkring teamtankegangen, er vi fælles om den pædagogiske tilrettelæggelse og udførelse, som ofte sker på tværs af stuerne, tilpasset den aktuelle børnegruppe.

Vi arbejder ud fra følgende barnesyn:

  • Barndommen har en værdi i sig selv
  • Barnet er unikt, kompetent og gør altid sit bedste
  • Barnet er socialt orienteret, søger fællesskaber og er grundlæggende eksperimenterende

Vi er meget optaget af relations arbejdet omkring børnene og vægter fællesskaber højt. Vores tilgang til børnene tager udgangspunkt i ressourcetænkningen. Legen er hos os indgangen til læring og vi deltager gerne aktivt eller på sidelinjen. Vi vægter ligeledes udelivet højt og bruger det aktivt dagligt, både på vores legeplads og i nærmiljøet.

Vi har en stor mangfoldighed i børne- og forældregruppen og derfor er rummelighed og en anerkendende tilgang nøglebegreber i vores hverdag.

Vores ønsker til dig som kollega er, at:

  • du er nærværende og respektfuld og møder børn, kolleger og forældre positivt med et ressourcesyn.
  • du er tydelig og god til rammesætning.
  • du er faglig nysgerrig og vil gerne dialog og fælles refleksion med dine kollegaer
  • du kan vise glæde og begejstring og bruge humor som en del af hverdagen
  • du vil tage del i uddannelsen af vores pædagog studerende i praktik

Stillingen er på 34-37 timer/uge.

Stillingen er ledig 1. november, hvis du er klar ellers med start 1. december.

Ansøgningsfrist 16. oktober. Vi holder samtaler i uge 43.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Karin Bremer, tlf. 29497125

Læs gerne mere på vores hjemmeside:

Daginstitution Kildemosen (aula.dk)

Afdeling:
Ålegården 1, Kolding

Lykkegårdsvej 48, Kolding

Ansøgningsfrist: 16 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kolding Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kolding Kommune

Nytorv 11, 6000 Kolding

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2656366//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.