Få opslag som dette inden alle andre

Udbudsjurist/-konsulent til Parker, Kirkegårde og Renhold | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Udbudsjurist/-konsulent til Parker, Kirkegårde og Renhold
Vil du være med til at gøre København ren, grøn og indbydende? Vil du sikre, at dine kolleger har det, de skal bruge for at kunne udføre deres arbejde?
Til enheden Kontrakter i afdelingen Parker, Kirkegårde og Renhold søger vi en udbudsjurist eller -konsulent med interesse for udbud, tilbudsindhentning, kontraktstyring og generel vejledning i forhold til indkøb og udbud. Måske er det dig?

Om jobbet
Enheden Kontrakter står blandt andet for udbud af indkøb af vare- og tjenesteydelser til vej- og parkområdet for hele Københavns Kommune. Enheden består af 24 medarbejdere, tonen er uformel, og der lægges vægt på god trivsel og en sund balance mellem arbejde og privatliv.

Dine nærmeste samarbejdspartnere er din chef, enhedens udbudsjurist, projektledere og kontraktstyrere. Du indgår i et tæt samarbejde med enhedens udbudsjurist, fungerer som sparringspartner og prioriterer afdelingens opgaver imellem jer. I forbindelse med udbud bistår du med at gennemføre udbudsforretninger fra A til Z som projektleder eller rådgiver. Desuden vejleder du om indkøb og tilbudsindhentning. I din rolle ligger der også, at du stiller alle de spørgsmål, der gør, at der bliver indgået de rigtige aftaler, som kan benyttes af kolleger i hele kommunen.

Du skal gennemføre EU-udbud, nationale udbud, bistå med tilbudsindhentninger og indkøb, kunne hjælpe ved gennemførelse af SKI-miniudbud, være med til at skabe overblik over nuværende kontrakter og fremtidige udbud samt bistå i forbindelse med kontraktstyring af forskellige former for kontrakter.

Om dig
Jobbet kræver, at du kan holde overblikket i komplekse processer samtidig med, at du har styr på de vigtige detaljer. Du skal trives med at drøfte juridiske problemstillinger og med at finde løsninger i samarbejde med både kolleger og eksterne parter, fx leverandører. Du er god til at kommunikere med andre om en kompliceret indkøbs- og udbudsproces, hvor det er vigtigt, at du tør sige din mening og give konstruktiv feedback.

Vi søger dig, der

  • har en akademisk uddannelse – gerne cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • har erfaring med at arbejde med udbud, aftaler og kontraktstyring
  • er en god sparringspartner og holdspiller
  • trives med selvstændigt ansvar
  • har evnen til at drive et projekt i samarbejde med forskellige fagligheder

Det er en fordel at have erfaring med en politisk styret organisation, men ikke et krav.

Om os
Udover din nærmeste kollega, der er udbudsjurist, får du kolleger med mange forskellige fagligheder. Foruden udbud varetager enheden en bred vifte af andre arbejdsopgaver. Vi har et uformelt arbejdsklima og lægger vægt på faglighed, engagement, vidensdeling og sammenhold.

Enheden er opdelt i to teams. Team Kontraktstyring og Udbud arbejder primært med udbud og styring af de kontrakter, som afdelingen indgår med eksterne leverandører Desuden arbejder teamet med overblik over de kontrakter enheden er involveret i. Det er primært i indkøbsområdet Vej- og Parkydelser. Team Arealforvaltning arbejder primært med administration af kommunens grønne arealer, når det kommer til anvendelse og brug. Teamet varetager bl.a. også opgaver inden for håndtering af valgplakater, areallejekontrakter, henstillede biler, kommunens fortovsordning og juridisk rådgivning.

Vi er også en enhed, som gerne vil udvikle os. Vi bruger derfor tid på at drøfte problemstillinger og løsninger sammen på kryds og tværs af både faglighed og erfaring. Det er både, når det kommer til det fagfaglige, men også når det kommer til vores processer, samarbejder og kommunikation indadtil og udadtil.

Vi tilbyder

  • arbejde i en politisk styret organisation
  • rum for faglig udvikling
  • tværfagligt samarbejde
  • stor frihed til at balancere privat- og arbejdsliv

Der er mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale, og der er fleksibel arbejdstid med gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, hvortil kommer tillæg efter forhandling. Stillingen er med start den 15. januar 2025 eller efter aftale. I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet referencer.

Arbejdsstedet er Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Kontrakter, Njalsgade 13, 2300 København S.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Sara Lerche-Bachdal på 24 85 04 80.

Søg via linket senest tirsdag den 5. november 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 14. november 2024 og anden runde den 21. november 2024.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Søg jobbet
Område: Politik og administration

Økonomi

Ansøgningsfrist: 05.11.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2656461//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.