Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder til enheden Vejgenopretning i Københavns Kommune | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Projektleder til enheden Vejgenopretning i Københavns Kommune
Vil du være en del af holdet, der skaber fremtidens veje i København?
Er du en erfaren projektleder, og brænder du for at styre anlægsprojekter med formål at forny veje, fortove og cykelstier i København så er det dig, vi gerne vil ansætte vores enhed.

Københavns Kommune er under forvandling for at være forberedt på fremtidens udfordringer. Her er Teknik- og Miljøforvaltningen en central aktør, og står for de fysiske forandringer i byen. Det er ambitionen at skabe verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv med god mobilitet for alle.

I Vejgenopretning har vi ansvaret for at forny byens veje, cykelstier og fortove, når de er blevet så nedslidte, at de er for dyre at lappe på. Vi gennemfører således hvert år en portefølje på 20-25 af vejgenopretningsprojekter med en størrelse fra 2 til 20 mio. kr. Vi eksekverer hurtigt og forbedrer trafiksikkerhed, tilgængelighed, mobilitet og sørger samtidig for at København også bliver grønnere.

Om jobbet
Når en vejstrækning er så nedslidt, at den kræver mere end almindelig vedligeholdelse, så udføres der et vejgenopretningsprojekt fra facade til facade.

Dette indebærer at vejafvanding, kørebaner, cykelstier, fortove og eventuelt belysning og trafiksignaler bliver renoveret på én gang. På denne måde, kan der spares en masse penge på dyre reparationer, samtidig med at vi kan bringe strækningen op til nutidig standard, så det bliver nemmere og mere sikkert at komme frem for byens borgere.

Vi er en professionel anlægsorganisation på ca. 30 medarbejdere. Vi har stor fokus på kvalitet, effektivitet og godt samarbejde i hverdagen. Vi arbejder digitalt med programmer som SAP, Dalux, F2, Primavera m.fl., og fremmer en kultur, hvor videndeling, sparring og efteruddannelse prioriteres.

Primære opgaver

  • Igangsætning af projekter med rådgiver og afholdelse af besigtigelser
  • Sikre et godt samarbejde
  • Forestå udbudsprocessen når kommende genopretningsprojekter udbydes
  • Sikre en god overlevering og et godt samarbejde med entreprenører
  • Sikre at projekterne kommer i mål inden for aftalt økonomi, tid og scope/kvalitet
  • Håndtere både interne og eksterne interessenter løbende
  • Sikre fremdrift i projekterne

Om dig
Du er en erfaren og resultatorienteret projektleder. Du er rutineret i at gennemføre anlægsprojekter og er fortrolig med projektstyringsværktøjer samt metoder inden for projektledelse og procesfacilitering.

Du kan være uddannet som ingeniør, landskabsarkitekt, arkitekt eller have en anden relevant faglig baggrund, men du skal have opnået både praktisk og teoretisk viden om projektledelse.

Du trives med projekter, som er udfordrerne og hvor du sammen med projektets byggeleder skal:

  • Skabe nogle gode færdselsarealer for alle trafikanter, så de lever op til nutidens standard
  • Sikre et godt samarbejde med rådgiver og entreprenører for at få projekterne i hus.
  • Give borgere og trafikanter god information om anlægsprojekterne og deres konsekvenser
  • Koordinere projekterne med rigtig mange interne og eksterne interessenter.

Vi tilbyder

  • Enn arbejdsplads med et højt fagligt niveau og gode udviklingsmuligheder, fagligt såvel som personligt
  • Rig mulighed for en fleksibel arbejdstilrettelæggelse med god balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • En høj grad af selvstændighed i jobbet og samtidig gode muligheder for sparring og samarbejde med projektteam og kollegaer
  • En flok af dygtige og søde kollegaer, som gør sig umage. Både med at være skarpe til vores arbejde og med at være gode og støttende kollegaer for hinanden i en travl hverdag

Ansættelsesvilkår
Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at balancere arbejdsliv og privatliv, idet du gennemsnitligt får en 37-timers arbejdsuge inkl. frokostpause.

Arbejdspladsen er beliggende på Islands Brygge.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med Københavns Kommune.

Spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator Henrik Preisler Mathiesen på 51 37 04 40 eller enhedschef Dorrit J. Gundstrup på 24 75 30 71.

Du kan læse mere om Teknik- og Miljøforvaltningen og Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold på vores hjemmeside.

Søg via linket senest den. 20 oktober 2024
Vi forventer at afholde samtaler fra den 23. oktober 2024.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Søg jobbet
Område: Politik og administration

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 20.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2656462//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.