Få opslag som dette inden alle andre

Ølstykke hjemme- og sygepleje søger dig som kan se værdien i at lede i et makkerskab

Egedal Kommune



Er du træt af at køre solo, og har du lyst til samledelse? Kan du se mulighederne i et ledelsesfællesskab, hvor vi deles om de spændende ledelsesopgaver? Og er du en person med god energi og godt humør?

Så har du her muligheden for et makkerskab, hvor du både får og giver sparring og andre guldkorn, som gerne skulle højne vores trivsel og udvikling - og i sidste ende, skabe tryghed og trivsel for medarbejderne og borgerne.

Hjemmepleje- og sygeplejegruppen i Ølstykke, søger en ny Leder, der kan lede med hjertet.

Om stillingen:
Som et nyt tiltag, har vi i Egedal Kommune besluttet at ansætte 2 ledere til vores hjemme- og sygeplejegrupper. Det gør vi, fordi vi tror på, at et mindre ledelsesspænd frigiver mere tid til ledelsesopgaverne. Samtidig tror vi på, at den tætte sparring om ledelsesopgaverne - som fælles samledelse kalder på, løfter kvaliteten i opgaveløsningen.

I Ølstykke bliver en af dine første opgaver derfor at være med til at ansætte en ledermakker, som du skal dele dit lederskab med.

Som leder af hjemme- og sygeplejen i Ølstykke, vil du sammen med en anden leder, have det overordnede ansvar for at lede og udvikle vores tværfaglige teams.

I Egedal kommune er der 4 hjemme- og sygeplejegrupper, en tværgående sygeplejegruppe samt en intern vikargruppe. Du vil derfor få en masse skønne kollegaer der byder dig velkommen i teamet, og sætter pris på dig og dine input.

Du vil have personaleansvar for egne medarbejdere, og samlede med din ledermakker om øvrige ledelsesopgaver. Vi vil fortsat gerne være kendt for den høje kvalitet og pleje, og vi skal derfor sammen sikre, at leve op til dette.

Derudover skal vi sikre et godt arbejdsmiljø for vores fantastiske medarbejdere, så de kommer glade på arbejde, og har de bedste forudsætninger for at gøre en forskel for borgerne, ud fra deres behov og ønsker.

Om os
Vi er en gruppe af omkring 45 glade og fagligt engagerede medarbejdere, der er kendetegnet ved gensidig respekt og en medfødt omsorg for vores borgere. Vi er en tværfaglig personalegruppe, der dækker både dag- og aftenvagter. Mange af os har været ansat i mange år, og føler et stærkt fællesskab og tilknytning til området.

Dine primære opgaver vil være:

  • Overordnet ledelse af de tværfaglige udekørende teams.
  • Sikre høj faglig kvalitet og kontinuerlig udvikling af denne i plejetilbuddene.
  • Personalemæssige opgaver - herunder rekruttering, onboarding og medarbejderudvikling.
  • Budgetstyring og ressourcestyring.
  • Sikre overholdelse af lovgivning og interne retningslinjer.
  • Samarbejde med borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere.

Vi søger en leder, der:

  • Har en baggrund som sygeplejerske, gerne med en diplomuddannelse i ledelse - men det er ikke et krav.
  • Har dokumenteret ledelseserfaring, gerne inden for ældrepleje.
  • Er god til at skabe overblik og træffe beslutninger.
  • Er engageret, empatisk og har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Har mod til at dele dit ledelsesrum, og til at gå ind i andres med sideordnet kollega.
  • Kan arbejde strategisk og målrettet med udvikling af plejen.
  • Er innovativ og kan tænke nyt i forhold til fortsat faglig udvikling i vores tværfaglige teams.
  • Er god til at motivere og udvikle medarbejderne i teamet.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende lederstilling i en organisation i udvikling.
  • At samlede/dele ledelsesopgaven med sidestillet kollega.
  • At være en del af en ambitiøs og dygtig ledergruppe.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et engageret og fagligt dygtigt team af medarbejdere.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at præge egen hverdag.
  • En arbejdsplads der vægter dit arbejdsmiljø højt
  • Løn efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef Britt Ekelund på telefon 2112 5514 eller mail [email protected].

Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest den 14. oktober 2024. 1. samtale afholdes tirsdag den 22. oktober 2024 i tidsrummet 13.00 – 17.00. 2. samtale afholdes tirsdag den 29. oktober 2024 i tidsrummet 13.00-16.00. Imellem de 2 samtaler vil du blive bedt om at lave en test.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ønsker du mere information om Egedal Kommune kan du søge denne på kommunens hjemmeside www.egedalkommune.dk.
Afdeling: Ølstykkegruppen

Ansøgningsfrist: 14 October 2024

Placering: Tofteparken, 15, 3650, Ølstykke

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Egedal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Egedal Kommune

Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke

Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2656639//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.