Få opslag som dette inden alle andre

Psykolog til Team for Selvmordsforebyggelse

Region Syddanmark


Psykiatrisk afdeling, Odense søger Psykolog til Team for Selvmordsforebyggelse med ansættelse pr. 1. november 2024 eller snarest derefter.
Vores gode kollega har søgt ind på specialpsykologuddannelsen og der er derfor blevet en ledig stilling i Team for Selvmordsforebyggelse på Psykiatrisk afdeling Odense, som ønskes besat 1. december 2024. Det drejer sig om en fast stilling på 37 t/uge.

Team for Selvmordsforebyggelse, Odense: Teamet er et selvstændigt team, som drives sammen med Mobilteam og har fælles ledelse. Team for Selvmordsforebyggelse behandler patienter fra 18 år og uden øvre aldersgrænse, som har forsøgt, eller været tæt på, at udføre selvmord. Der tilbydes individuel tilpasset samtaleterapi af støttende karakter inspireret af KAT, hvor fokus er selvmordsprocessen, problemløsnings- og mestringsstrategier. Under nogle patientforløb vil der være behov for udredning af psykopatologi. Det er et subakut ambulant behandlingstilbud med forløbsvarighed på op til 10 samtaler. Team for Selvmordsforebyggelse har tæt samarbejde med Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM), som har døgnåbent. Team for Selvmordsforebyggelse, som du vil blive tilknyttet, har åbent på hverdage i almindelig arbejdstid.

Team for Selvmordsforebyggelse er et tværfagligt behandlingstilbud bestående 2 psykologer, sygeplejerske og sekretær. Herudover speciallæge og specialpsykolog, som også er tilknyttet mobilteam.

Vi tilbyder:

  • Høj faglighed
  • Varierede arbejdsopgaver
  • Godt tværfagligt samarbejde på tværs af alle faggrupper
  • Tværregionalt samarbejde i Center for Selvmordsforebyggelse, hvor der også er forskningsaktivitet
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab både i teamet og psykologgruppen
  • En stor psykologgruppe med monofaglige fora
  • En del af universitetshospitalet med mange specialer og mulighed for vidensdeling på tværs af teams
  • For ikke autoriserede psykologer vil der være supervision og arbejdsopgaver mhp at opnå autorisation indenfor 3 år efter sin ansættelse.
  • For autoriserede psykologer vil der være supervision rettet mod specialistuddannelse

Psykologens opgaver:

  • varetage samtaleforløb som primærbehandler
  • psykopatologisk vurdering, herunder udredning med fx PSE, SCID-V, WAIS-IV
  • i det daglige kliniske arbejde følger psykologen arbejdsrytmen i teamet og refererer til teamets behandlingsansvarlige læge

Vi søger en psykolog med:

  • Interesse for selvmordsforebyggelse
  • Klinisk erfaring
  • Kendskab til og gerne erfaring med udredning med relevante redskaber
  • Interesse for psykopatologi
  • Kendskab til eller erfaring med arbejde i tværfagligt team
  • Gode samarbejdsevner og gode evner til at holde flere bolde i luften på én gang

Organisatorisk:
Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg er et stort hus i evig forandring med mange hjørner og afkroge af psykiatrien, som man som psykolog stifter bekendtskab med gennem psykologgruppen, som består af ca 50 psykologer fordelt i Odense og Svendborg og repræsenteret i de fleste teams og afsnit på de to matrikler. Psykologerne har en ledende psykolog som nærmeste leder, men er samtidigt placeret i teams og afsnit, hvor de følger den daglige drift, der er ledet af en funktionsleder og overlæge, som psykologerne refererer til i det daglige arbejde. I psykologgruppen tilstræber vi samarbejde gennem faglig åbenhed og nysgerrighed på tværs af matrikler, teams og afsnit.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.

Afdelingen har en rygepolitik og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden. Ifm ansættelse vil der blive indhentet straffeattest jf regionens personalepolitik.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved: Overlæge Zoltan Barkanyi, telefon 51180084 eller Ledende psykolog Maria Krarup Kristensen, telefon 2364 5427

Ansøgningsfrist den 20. oktober 2024

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43.

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Odense - universitetsfunktion

Stillingsbetegnelse: Psykolog

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2656703//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.