Ergoterapeut søges til fast stilling på Ortopædkirurgisk Afdeling, sengeafsnit O1, OUH, Svendborg Sygehus
Region Syddanmark
Sengeafsnittet er for nylig blevet center for patienter med hoftenære frakturer, så disse patienter er den største kategori af vores patienter. Samlet set er de indlagte patienter i afsnittet akutte patienter, traume- og hoftefrakturpatienter, planlagte hofte- og knæpatienter og sammedagskirurgiske patienter. Til sengeafsnittet hører også et ortopædkirurgisk ambulatorie, hvor plejepersonale og fysioterapeuter fra sengeafsnittet også er tilknyttet.
Med denne stilling ønsker vi pr. 1. december 2024 at ansætte en ergoterapeut, som kan se sig selv i et tæt teamsamarbejde med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og fysioterapeuter, og hvor vi i fællesskab planlægger, koordinerer og udfører alle de behandlende og rehabiliterende opgaver omkring og i samarbejde med patienterne.
Målet med teamsamarbejdet er, at vi alle er helt tæt på patienterne og deres pårørende gennem hele indlæggelsen og dermed i fællesskab kan styrke den rehabiliterende indsats døgnet rundt. Det er derfor en fordel, hvis du kan lide at sætte din faglighed i spil, arbejde teamorienteret med patienten i fokus, og kan skabe overblik i de mange arbejdsopgaverne.
Stillingen er på 37 timer fra kl. 7-15 og weekendvagt ca. hver 3. weekend.
Personalegruppen består af ergo- og fysioterapeuter, social – og sundhedsassistenter og sygeplejersker.
Vi søger en ergoterapeut:
- Der kan se værdien i og kan arbejde i tværfaglige teams med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og fysioterapeuter, men også kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt – og som har en positiv, glad og motiverende adfærd.
- Der ser det som en spændende udfordring at arbejde med komplekse patientforløb, hvor mange forskelligartede opgaver må løses i fællesskab, så patienten modtager den mest optimale pleje, behandling og træning.
- Der har stor ansvarsfølelse for relationen med patienterne og deres pårørende.
- Der aktivt medvirker til kontinuerlige forbedringer og som både bidrager til og støtter op omkring udviklingen og styrkelsen af den rehabiliterende indsats.
Dine hovedopgaver som ergoterapeut er:
- At udføre ADL-vurdering hos alle relevante patienter, og efterfølgende udføre ADL-træning dagligt hos alle patienter med hoftenære brud.
- At stå stærkt på din monofaglighed i det tværfaglige samarbejde.
- At kunne prioriterer opgaverne hensigtsmæssigt i en travl hverdag
- At være ansvarlig for vurdering og udlevering af behandlingsredskaber.
- Sammen med dit team at tage ansvar for at tilrettelægge og udføre alle opgaverne hos og omkring patienterne.
- At samarbejde med fysioterapeuter omkring genoptræningsplaner, og plejepersonalet omkring plejeforløbsplaner og udskrivelsesrapporter.
- At have særligt fokus på at lave anamneser i forhold til tidligere funktionsniveau, boligforhold, behandlingsredskaber etc., samt dokumentation af informationer og observationer i EPJ.
- At score patienter med hoftebrud til RKKP registeret ud fra de ergoterapeutiske ansvarsområder, dysfagi etc
- At foretage dysfagi-vurdering og herunder vejlede i kost-og væskekonsistensen.
Vi tilbyder dig:
- Introduktion og oplæring i afdelingen.
- At tage del i udviklingen af, hvordan vi bedst muligt styrker den rehabiliterende indsats i de forskellige planlagte og akutte patientforløb.
- En afdeling med et meget engageret personale.
- Et personale med meget høj grad af sociale kompetencer og et godt psykisk arbejdsmiljø.
Har ovenstående vakt din interesse og kan du se dig selv i denne funktion og i vores afsnit, send da en ansøgning senest d. 21. oktober. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 44.
Hvis du ønsker at besøge os i afdelingen eller blot ønsker flere oplysninger om stillingen, så kontakt gerne teamledende terapeut Annika Nicolaas på tlf.: 29166766, oversygeplejerske Helle Nimb og oversygeplejerske Maja Lærke Rasmussen på tlf. 63201271.
TR for ergoterapeuter i Ortopædkirurgisk Afdeling, Nicolaj Benjamin Schøler Jacobsen træffes på tlf. nr.: 65412700
Vi glæder os til at høre fra dig!
Venlig hilsen Annika Nicolaas, Helle Nimb og Maja Lærke
Video med sygeplejersker fra sengeafsnit O1à https://youtu.be/Qz8Gge3EpZY
Følg os på Instagram på ortopaedkirurgisk_ouh
Afdeling: Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense-Svendborg
Stillingsbetegnelse: Ergoterapeut
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Svendborg
Ansøgningsfrist: 21 Oct 2024