Få opslag som dette inden alle andre

Ortopædkirurgisk Afdeling, sengeafsnit O1, Svendborg, søger pr. 1. december 2024 til d. 31. december 2025 en engageret fysioterapeut til et barselsvik

Region Syddanmark


I denne stilling ønsker vi, at ansætte en fysioterapeut, som kan se sig selv i et tæt tværfagligt teamsamarbejde med ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger, hvor vi i fællesskab planlægger, koordinerer og udfører alle de behandlende og rehabiliterende opgaver omkring og i et tæt samarbejde med patienterne og deres pårørende.

Målet med teamsamarbejdet i sengeafsnit O1 er, at vi alle er helt tæt på patienterne og deres pårørende gennem hele indlæggelsen og dermed i fællesskab dels kan styrke og justere den rehabiliterende indsats døgnet rundt. Det er derfor en fordel, hvis du kan lide at sætte din faglighed i spil og arbejde teamorienteret med patienten i fokus og, at du kan skabe overblik og flow i de mange vigtige arbejdsopgaver.

Stillingen er på 37 timer i dagvagt fra kl. 7.00-15.00, ca. 1-2 senvagter fra kl. 10.00-18.00 om ugen samt lørdagsvagt/weekendvagt ca. hver 3. weekend i dagvagt.

Personalegruppen består af ergo- og fysioterapeuter, social – og sundhedsassistenter, sygeplejersker og portører.

Patienterne er akutte, traume- og hoftefrakturpatienter, planlagte hofte- og knæpatienter og sammedagskirurgiske patienter. Til afdelingen hører også et ortopædkirurgisk ambulatorie, hvor personalet fra sengeafsnittet også er tilknyttet.

Vi søger en fysioterapeut:

  • Der kan se værdien i og kan arbejde i tværfaglige teams med ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger, men som også kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt – og som har en positiv, glad og motiverende adfærd.
  • Der ser det som en spændende udfordring at arbejde med komplekse patientforløb, hvor mange forskelligartede opgaver må løses i fællesskab, så patienten modtager den mest optimale pleje, behandling og træning.
  • Der har stor ansvarsfølelse for relationen med patienterne og deres pårørende.
  • Der aktivt medvirker til kontinuerlige forbedringer, og som både bidrager til og løbende støtter op omkring udviklingen af den rehabiliterende indsats hos patienterne.

Dine hovedopgaver som fysioterapeut er:

  • At udføre fysioterapeutisk undersøgelse og vurdering hos alle relevante patienter.
  • At afdække patientens bevægelsesproblemer, ressourcer og kontinuerligt udføre behandling og træning dagligt.
  • At stå stærkt på din monofaglighed i det tværfaglige samarbejde.
  • At være ansvarlig for vurdering, afprøvning og udlevering af behandlingsredskaber.
  • At stå for den præoperative undervisning og ganginstruktion med stokke af patienter, der skal opereres med en ny kunstig hofte eller knæ.
  • At udføre respirationsundersøgelse og behandling herunder mobilisering, lejring, vejrtrækningsteknik og behandling med PEP-fløjte etc.
  • Sammen med dit team at tage ansvar for både at tilrettelægge og udføre alle opgaverne hos og omkring patienterne.
  • At have særligt fokus på at lave anamneser i forhold til tidligere funktionsniveau, boligforhold, behandlingsredskaber etc., samt dokumentation af informationer og observationer i EPJ.
  • At skrive relevante genoptræningsplaner som led i patientens videre forløb og dermed sikre overgangen og samarbejdet med den sekundære sektor.

Vi tilbyder dig:

  • Introduktion og oplæring.
  • At tage del i udviklingen af, hvordan vi bedst muligt styrker den rehabiliterende indsats i de forskellige planlagte og akutte patientforløb.
  • En afdeling med et meget engageret personale.
  • Et personale med meget høj grad af sociale kompetencer og et godt psykisk arbejdsmiljø.

Har ovenstående vakt din interesse og kan du se dig selv i denne funktion og i vores afsnit, send da en ansøgning senest d. 21. oktober. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 44.

Hvis du ønsker at besøge os i afdelingen, læse funktionsbeskrivelsen eller blot ønsker flere oplysninger om stillingen, så kontakt gerne teamledende terapeut Annika Nicolaas på tlf. 29166766, oversygeplejerske Helle Nimb eller oversygeplejerske Maja Lærke Rasmussen på tlf. 63201271

TR for Fysioterapeuter på Ortopædkirurgisk Afdeling Camilla Lærkegaard kan ligeledes træffes på tlf: 51800258

Video med sygeplejersker fra sengeafsnit O1à https://youtu.be/Qz8Gge3EpZY

Følg os på Instagram på ortopaedkirurgisk_ouh

Vi glæder os til at høre fra dig!

Venlig hilsen

Teamledende terapeut, fysioterapeut Annika Nicolaas, oversygeplejerske Helle Nimb og oversygeplejerske Maja Lærke.

Afdeling: Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense-Svendborg

Stillingsbetegnelse: Fysioterapeut

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Svendborg

Ansøgningsfrist: 21 Oct 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2658948//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.