Director – sæt kursen for fremtidens grønne omstilling
Energinet
Vil du arbejde med projekter, der i den grad accelerer den grønne omstilling i et at Danmarks dygtigste fagmiljøer inden for frivillige aftaler, ekspropriation og geoscience? Og har du erfaringen til at have tre afdelingsledere i direkte reference samt tage de vigtige beslutninger som en del af et erfarent lederteam?
”Det bliver ikke mere spændende end det her. Du sætter et solidt aftryk på vores projektporte-
følje og spiller en væsentlig rolle i de infrastrukturprojekter, der baner vejen for den grønne omstilling,” udtaler Marian Kaagh, Vice President, Miljø og Rettigheder.
Stå i spidsen for morgendagens infrastrukturprojekter
Som vores nye kollega er du med til at sikre, at Energinet fortsat er en stor aktør i energi-
omstillingen og lever op til de politiske og samfundsmæssige forventninger. Mere konkret
får du ansvar for at:
- lede tre afdelingsledere, så deres cirka 50 medarbejdere kan udføre det operationelle arbejde bedst muligt
- implementere strategiske udviklingstiltag og sikre eksekveringen af vores store projektportefølje i tæt samspil med afdelingslederne
- drive udviklingsindsatser, der fremmer brugen af digitale løsninger og data for at optimere kvalitet og effektivitet i vores arbejdsgange
- sikre et oplyst grundlag for vores store investeringsbeslutninger ift. den grønne omstilling
- operere på strategisk og taktisk plan og stå i spidsen for langsigtede udbygninger af infrastruktur både til søs og til lands
Fra politiske beslutninger til konkrete resultater
Stillingen er en solid mulighed for at omsætte politiske ambitioner og beslutninger til konkrete handlinger i vores organisation samt styrke vores evne til at levere på strategiske mål. Derudover er du med til, at vi markant reducerer gennemløbstiden for vores anlægsprojekter samt optimerer processer og arbejdsgange – på den måde kan projekterne realiseres hurtigere og mere effektivt.
Visionær leder med klare ambitioner for den grønne omstilling
Der er flere indgange til stillingen, men vi forventer, at du har erfaring fra en lignende rolle med ledelse, gerne fra en stor aktør med anlægsprojekter.
Derudover er du:
- vant til at navigere i en politisk kontekst samt samarbejde med myndigheder, interesseorganisationer og borgere
- god til at skabe resultater gennem andre, og det er en fordel, hvis du har stået i spidsen af en større gruppe eller et ledelsesteam
Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-
godkendelsen.
Vil du gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV senest den 30. november. Vi inviterer løbende til samtale, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.
Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Vice President, Marian Kaagh, på tlf. +45 2333 8688.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.
Lokation: Fredericia / Ballerup
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: