Få opslag som dette inden alle andre

Økonomi- og udbudsansvarlig til DIF’s beskæftigelsesrettede indsats Startblokken

Danmarks Idrætsforbund



Økonomi- og udbudsansvarlig til DIF’s beskæftigelsesrettede indsats Startblokken

Vil du være med til at indfri Danmarks Idrætsforbunds vision om at skabe en national indsats, der kan være livsændrende for de borgere, der står uden for uddannelses- og jobmarkedet? Og brænder du for idrættens fællesskaber og potentialer deri? Så er du måske vores nye kollega.
Startblokken er finansieret af EU-midler og fondsmidler, og som økonomi- og udbudsansvarlig i Startblokken skal du derfor være ansvarlig for økonomistyringen for flere fondssamarbejder, klubber., offentlige institutioner og øremærkede EU-midler. Du bliver en del af en større økonomiafdeling, der administrerer økonomien i både DIF og de 62 specialforbund.

Hvad skal du arbejde med?
Du bliver en del af Startblokkens samlede arbejdsgruppe og bliver dermed en vigtig medspiller i den opgave, det danske samfund står overfor i forhold til at sikre, at de alt for mange borgere, der står uden for samfundets fællesskaber, bliver bedre inkluderet i det omkringliggende samfund. Startblokken blev lanceret i februar 2024, hvorfor indsatsen fortsat er under udvikling.
Læs mere omkring Startblokken.

Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Ansvarlig for at udarbejde budgetter og regnskaber på Startblokken i samarbejde med projektchefen.
  • Ansvarlig for strukturopbygning omkring afrapportering på udbud og til fonde i samarbejde med den dataansvarlige.
  • Implementering af Microsoft Power BI som økonomi- og projektstyringsværktøj.
  • Analyser, herunder på nøgletal.
  • Projektregnskaber.
  • Sparring, rådgivning og udarbejdelse af anbefalinger til ledelsesmæssige beslutninger.

OM DIG
Som person er du udadvendt, opsøgende og initiativrig. Du er god til at kommunikere, er detaljeorienteret og trives med en bred opgaveportefølje. Du har en god forretningsforståelse og elsker at arbejde med tal. Derudover er du hands-on og proaktiv i din opgaveløsning, trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt, men som en stærk teamplayer. Du trives med skiftende arbejdstider, spidsbelastningsperioder og mange bolde i luften.

IT-kompetencer og uddannelse

  • Erfaring med Microsoft Business Central 365 og Power BI er en fordel, men ikke et krav.
  • Erfaring med Microsoft Excel er en fordel.
  • HD-R eller tilsvarende.

VI TILBYDER
Vi tilbyder dig en spændende stilling i DIF, hvor du vil opleve at gøre en forskel på et område, der har stor betydning for DIF’s sociale profil. Der er en humoristisk og uformel atmosfære i organisationen, hvor samarbejde er en væsentlig prioritering i hverdagen. Der tilbydes gode personaleforhold såsom frokostordning, massageordning, fitnessrum og betalt frokostpause.

PRAKTISK INFO
Du vil blive tilknyttet økonomiafdelingen i DIF, Idrættens Hus i Brøndby.
Stillingen er en projektansættelse og er tidsbegrænset til 31. december 2027 med mulighed for forlængelse af stillingen. Stillingen er uden højeste arbejdstid med en løn, der modsvarer kravene til jobbets indhold. Du vil skulle referere til økonomichef Thomas Sørensen og vil have opgavemæssig ledelse af projektchef Rune Oland Tanggaard.

Tiltrædelse 1. februar 2025 eller hurtigst muligt.

NÆSTE SKRIDT
Er du interesseret? Så send en ansøgning og dit CV via linket senest 9. december kl. 23.59.

Ved spørgsmål:
Thomas Sørensen, [email protected], tlf. 23 63 86 96
Rune Oland Tanggaard, [email protected], tlf. 27 49 49 50

Afdeling:
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, Brøndby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Idrætsforbund



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Idrætsforbund

Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

DIF er Danmarks største idrætsorganisation, som arbejder for at fremme idræt og idrættens rammer og vilkår. Du kender os måske bedst for de fantastiske idrætstilbud, som vores 62 specialforbund, 9.000 foreninger og 470.000 frivillige hver uge skaber for vores knap to millioner medlemmer. Vi er også initiativtager sammen med DGI på Bevæg dig for livet, der skal få 600.000 flere danskere til at bevæge sig inden 2025. Vi er Danmarks olympiske komité, der sender atleter til OL, og vi er organisationen, der går forrest i kampen mod matchfixing og doping. Måske kender du os for vores sociale indsatser som DIF Get2Sport og DIF Soldaterprojekt. Eller du har oplevet, hvordan vi formidler bevægelsesglæde for tusindvis af skolebørn til Skole OL.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2693892//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.