Studentermedhjælper til Kommunikation og Marketing i Stena Recycling A/S
Stena Recycling
Studentermedhjælper til Kommunikation og Marketing i Stena Recycling A/S Brøndby
Drømmer du om et job inden for marketing og kommunikation, som tager del i den grønne omstilling? Er du god til at støve de gode historier op og formidle digitalt på bl.a. sociale medier og web? Vil du gerne være en del af et energisk miljø med kollegaer, som er helt nede på jorden og med en snært af affaldsnørderi? Så er det måske dig, vi leder efter som studentermedhjælper til Stena Recyclings HQ i Brøndby.
Stena Recycling er Nordens største genvindingsvirksomhed. Vi har mere end 80 års erfaring i en konstant foranderlig genanvendelsesbranche, og har viden og ekspertise til at gå forrest i udviklingen af bæredygtigere løsninger inden for genanvendelse.
Din opgave som studentermedhjælper:
- Vedligehold og opdatering af hjemmeside
- Udvikle spændende indhold og tekster, som repræsenterer vores brand på bedste vis til vores digitale platforme, f.eks. artikler, blogindlæg, små videoer og lign. til hjemmeside/SoMe/ nyhedsbreve
- Udføre mindre grafiske opgaver og videoproduktion
- Assistere til events, webinarer, seminarer og evt. Internt podcast
- Assistere og supportere vores afdelinger internt med nyhedsoplæg og indhold til vores intranet
- Hjælpe med SEO (search engine optimization) optimering af hjemmeside med gennemgang af søgeord og content optimering samt AdWords annoncering
- Løse ad hoc opgaver som salgsmaterialer, præsentationer, onepagers m.fl.
Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du som minimum er et par år inde i en videregående uddannelse inden for Kommunikation eller Marketing eller har anden relevant erfaring.
Vi lægger vægt på, at du har en skarp pen, digital flair og har erfaring med opsætning af grafisk materiale i InDesign og Photoshop. Desuden har vi behov for, at du er struktureret og kan arbejde selvstændigt.
Det er en fordel, hvis du har noget kendskab til affaldsområdet og/eller bæredygtighed. Derudover ser vi gerne, at du er udadvendt, engageret og vant til at arbejde selvstændigt.
I Stena Recycling arbejder vi ud fra et mind set - ”It starts with me”. Din rejse hos Stena Recycling begynder hos dig med dine evner, ambitioner og udvikling. Som arbejdsplads bestræber vi os på at skabe de bedste rammer med plads til faglig og personlig udvikling. At vokse med jobbet gør dig og Stena Recycling stærkere. Derfor begynder det hele med medarbejderen i centrum. Du skal turde gå forrest, være nysgerrig og opmærksom.
Du bliver en del af et godt team
Stillingen er placeret i vores Kommunikation og Marketingafdeling, men der vil være en tæt kontakt til især vores Bæredygtighedsafdeling, men også til produktområder og den øvrige organisation.
Hos Stena Recycling bliver du en del af en branche, som bevæger sig konstant. Omgangstonen er uformel, fællesskabet vægtes højt og samarbejde endnu højere.
Du bliver en del af en afdeling på tre medarbejdere med høj faglighed, tillid, engagement og holdånd. Vi har fokus på, i fællesskab, at sætte klare realistiske mål, som vi løbende følger op på. Det er vigtigt for os at arbejdsmængde og ansvar står mål med arbejdstid og kompetencer. Vi er gode til at fejre, både når det lykkes og når det ikke gør. For der skal være plads til at prøve noget af. Vi evaluerer løbende samarbejdet i teamet og er gode til at hjælpe hinanden med stort og småt.
Stillingen er på 15 timer om ugen med mulighed for flere timer i perioder og som udgangspunkt placeret i Brøndby i gåafstand til/fra Glostrup Station. Efter opstartsperioden vil det være muligt at arbejde hjemme nogle dage.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Communications and Marketing Manager, Cecilie Forsberg Thygesen på mail: [email protected]
Send din ansøgning og CV via vores hjemmeside. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og forbeholder os retten til at tage opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
DET STARTER MED DIG!
Når du træder ind i Stena Recycling, har du en mulighed for både at udvikle dig og os, og være med til at skabe en bedre fremtid for os alle. I Stena Recycling gør vi ikke tingene unødigt komplekse. Har du en god idé, og kan vi se, at den skaber værdi hos os eller hos kunderne, så er banen din. We care er vores måske vigtigste værdi, som alle ca. 4.300 kolleger i 9 lande kan spejle sig i. Det gælder fra sikkerhed – som altid er prioritet nummer 1 – til daglig interesse og omsorg for ens kolleger. I Danmark er vi ca. 430 medarbejdere fordelt på 18 lokationer. Skal du være den næste så bare husk, at hos Stena Recycling starter alting med dig. Læs mere på stenarecycling.dk/karriere.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: