Driftschef til Paamiut
Kommuneqarfik Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq i Paamiut søger en driftschef til at varetage det overordnede ansvar for kommunens drifts- og vedligeholdelses opgaver og projekter i Paamiut og bygderne i Vest (Arsuk, Qeqertarsuatsiaat samt Kapisillit).
Som vores lokale driftschef i Paamiut bliver du det koordinerende bindeled, der skal sikre fremdrift i opgaver og projekter, primært i relation til kommunens samlede bygnings- og anlægsaktiver i Paamiut og bygderne.
Dit overordnede ansvarsområde vil derfor være bredt og inkluderer både drift- og vedligehold af kommunens bygninger, anlæg og infrastruktur samt materialgård, modtagerstation og entreprenørforretning.
Du vil få dagligt ledelsesansvar for kommunens samlede tekniske samt drifts- og vedligeholdelses personale i Paamiut og bygderne, hvilket bl.a. inkluderer både områdeledere og projektledere.
Du vil blive tilknyttet vores lokale administration i Paamiut og dit daglige arbejde vil tage udgangspunkt herfra.
Dog må du forvente nogen rejseaktivitet til kommunens bygder i Vestgrønland, da disse også hører ind under stillingens geografiske ansvarsområde.
Din daglig reference vil være til Regionschefen i Paamiut.
Som driftschef får du et selvstændigt og ansvarsfuldt job med god mulighed for faglig og personlig udvikling.
Du kommer til at arbejde med mangeartede og alsidige opgaver og projekter for at sikre god, stabil og ansvarsfuld drift af kommunens bygninger, anlæg og infrastruktur mv. til gavn for kommunens borgerne og erhvervsliv.
Dine vigtigste arbejdsopgaver bliver:
·Ledelse af kommunens samlede tekniske samt drifts- og vedligeholdelses personale i Paamiut.
·Koordinering af opgaver, primært i relation til drift- og vedligehold af kommunens bygninger, anlæg, infrastruktur og tekniske serviceydelser.
·Fremdriftssikring og opfølgning på opgaver og projekter, inklusiv opfølgning på kvalitet og økonomi.
·Løbende vurdering af vedligeholdelsesbehovet i relation til kommunens samlede bygnings- og anlægsaktiver i Paamiut.
·Levere lokalt input til kommunens drifts- og anlægsbudget.
·Konstruktiv sparring med kollegaer, både lokalt i Paamiut og i Nuuk, omkring opgaver og projekter.
·Ad hoc-opgaver, primært i relation til driftstekniske område.
Dine faglige og personlige kompetencer:
·Erfaring med ledelse samt drift, vedligehold og projektledelse.
·Grundlæggende teknisk og regnskabsteknisk forståelse.
·Kendskab til brug af IT, primært Office-pakken.
·Du kan håndtere mange bolde i luften.
·Du kan kommunikere klart og tydeligt, såvel skriftligt som mundtligt
·Du har en høj grad af selvstændighed, er positiv, engageret og ansvarsbevidst
·Du udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver
·Er dobbelt sproget på grønlandsk og dansk er en fordel, men ikke et krav.
Desuden skal du være klar til en hverdag, der ofte er uforudsigelig, hvilket kræver, at du kan skifte mellem forskellige arbejdsopgaver i løbet af dagen og stadig bevare overblikket. Du skal besidde evnen til at koordinere og trives med at være involveret i mange forskellige opgaver og projekter.
Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl
Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Regionschef Heidi Jeremiassen, tlf. +299 36 76 70 eller e-mail: [email protected]
Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 1089-24, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 13. december 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: