Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til faststilling og barselsvikariat - Sengeafsnittet for Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme, Sygehus Sønderjylland

Region Syddanmark


Har du lyst til at arbejde med komplekse medicinske patienter i et stærkt tværfagligt miljø? Sengeafsnittet for Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme på Sygehus Sønderjylland søger lige nu sygeplejersker til en fast stilling og et barselsvikariat. Stillingerne er på 37 timer/uge i blandede vagter og hver 3. weekend.

Om afdelingen:
Vores sengeafsnit modtager patienter med et bredt spektrum af diabetes og hormonforstyrrelser, nyresygdomme, medicinske sår og intern medicinske sygdomme. Vi arbejder tværfagligt i tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, terapeuter, læger og udskrivningskoordinatorer, hvor vi sikrer sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Derudover har vi et tæt samarbejde med vores ambulatorier, som er en vigtig del af vores daglige opgaveløsning. Vi værdsætter et tæt samarbejde med de pårørende og øver os i at anvende fælles beslutningstagning i vores daglige arbejde.

Dine opgaver:

  • Sygepleje til patienter med både akutte og kroniske sygdomme inden for vores specialer
  • Koordinere og tilrettelægge patientforløb i samarbejde med vores tværfaglige team og samarbejdspartnere
  • Sikre god dialog med patienter og pårørende med fokus på sygdomsforståelse, egenomsorg og livsstilsændringer
  • Samarbejde med vores ambulatorier om at skabe de bedste patientforløb
  • Daglig sidemandsoplæring og vejledning af vores elever og studerende i tæt samarbejde med vores kliniske vejledere

Vi tilbyder:

  • En fast stilling eller et barselsvikariat på 37 timer/uge i blandede vagter
  • Fast weekendvagt hver 3. weekend
  • Mulighed for faglig udvikling og specialisering inden for diabetes, hormon- og nyresygdomme og medicinske sår
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab i en afdeling med højt fokus på trivsel
  • Et omfattende introduktionsprogram med følgedage hos vores nærmeste samarbejdspartnere
  • Kollegaer med blandede kompetencer og erfaring, som kan lide at lære fra sig
  • Faglig udvikling i form af holdundervisning, web-undervisning og e-learning
  • Medindflydelse på arbejdsplanlægning

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Trives med tværfagligt samarbejde og har lyst til at udvikle dig fagligt i samarbejde med et bredt team af fagpersoner
  • Er fleksibel og trives med skiftende vagter
  • Har gode samarbejdsevner, et positivt mindset og kan håndtere både akutte og planlagte patientforløb i en travl hverdag
  • Har lyst til at være en aktiv del af afdelingens udvikling

Ansøgning:
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV senest 08.12.2024. Vi afholder samtaler løbende.

Tiltrædelse 01.02.2025 eller efter aftale.

Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet reference inden ansættelse.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte

  • oversygeplejerske Lone Bojsen på telefon 7997 3210 eller e-mail
  • en af vores koordinatorer, Amira Halim og Karoline Borrisholt, på telefon 7997 3214

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Diabetes, Hormon- og Nyresygdomme Sønderborg

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Sønderborg

Ansøgningsfrist: 08-12-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2694861//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.