Få opslag som dette inden alle andre

Proceskonsulent til fjernvarmeselskab

VEKS - Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S



Er du god til at analysere og optimere forretningsprocesser, og kan du samarbejde med forskellige teams for at identificere og implementere forbedringsforslag? Så er du måske den proceskonsulent, som vi søger.
VEKS er et af Danmarks største fjernvarmeselskaber, der leverer grøn fjernvarme til mere end 170.000 slutbrugere i det Storkøbenhavnske område og understøtter dermed målsætningen om at reducere Danmarks CO2-udledning. Vi er et non-profit fjernvarmeselskab, der leverer fjernvarme til 12 kommuner i det Storkøbenhavnske område. Vi er dedikeret til at levere sikker, pålidelig og grøn fjernvarme med stabile og konkurrencedygtige priser.

Vi søger en dygtig og erfaren Proceskonsulent til at styrke vores team og hjælpe os med at optimere vores forretningsprocesser. Du kommer til at være en del af Ledelsessekretariat, der foruden dig består af ti medarbejdere, og som blandt andet varetager bestyrelses- og direktionsbetjening, HR, jura, Kommunikation og arbejdet med processer.

Arbejdssted:
Vi er det sidste par år blevet en hel del flere, og vi forventer at blive endnu flere i de kommende år. derfor er vi flyttet ind i et nyt og større hovedkontor på Fabriksparken i Glostrup den 1. juli 2024. Der er tale om nyindrettede lyse og lækre lokaler, som er nemme at komme til på cykel, i bil og med offentlig transport.

Arbejdsområder:
Det, at vi er vokset med mange nye medarbejdere de sidste par år, gør, at der er et stort behov for at se vores eksisterende processer efter for at se, om de er tidssvarende og effektive, lige som at der kan være behov for processer, hvor der i dag ingen processer er. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i, at:

  • identificere, analysere og optimere eksisterende forretningsprocesser for at sikre effektivitet og kvalitet
  • samarbejde med forskellige teams for at identificere behov og implementere forbedringsforslag
  • udvikle og implementere løsninger og strategier for at optimere drift og ressourceudnyttelse
  • bidrage til at identificere og håndtere risici og usikkerheder i forretningsprocesser
  • rapportere og præsentere resultater og anbefalinger til ledelsen
  • være opdateret med branchens bedste praksis og teknologiske udviklinger inden for fjernvarme.

Kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du har følgende kompetencer:

  • 2-4 års erfaring som proceskonsulent, fx fra et konsulentfirma
  • Stærke analytiske færdigheder og evner til at identificere effektivitetsforbedringer
  • Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og som en del af et team
  • Forståelse af fjernvarmebranchen er en fordel
  • Relevant uddannelse inden for procesoptimering, forretningsudvikling eller lignende.

Vi tilbyder:

  • En spændende mulighed for at bidrage til den grønne omstilling
  • 37 timer inkl. frokostpause
  • Et fleksibelt arbejdsliv med flekstid og gode muligheder for hjemmearbejde
  • Personalegoder som fx sundhedsforsikring, motionsrum, frokost- og massageordning
  • Et dynamisk og engageret arbejdsmiljø med fokus på medarbejdertrivsel
  • Mulighed for faglig udvikling og vækst
  • En løn, der forhandles med udgangspunkt i din uddannelse, erfaring og den relevante overenskomst.

Har du den rette erfaring og passion for at optimere forretningsprocesser, hører vi gerne fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Michael Darmer på mobil 2092 9090 eller på mail [email protected].

Ansøg med dit CV og en motiveret ansøgning senest den 9. december 2023 kl. 12:00. Vi holder 1. samtale den 11. december 2024 og eventuelt 2. samtale den 16. december 2024.

VEKS anser mangfoldighed som en styrke og ønsker at fremme ligestilling. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, handicap, hudfarve, nationalitet, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team og sammen arbejde mod vores mål om at levere fremtidens grønne fjernvarme.

VEKS
Roskildevej 175, 2620 Albertslund
www.veks.dk, [email protected], T: 43 66 03 66

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos VEKS - Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


VEKS - Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S

Roskildevej 175, 2620 Albertslund

VEKS ejer og driver fjernvarmetransmissionssystemet vest og syd for København. Vi producerer og indkøber grøn fjernvarme, med det formål at levere konkurrencedygtig og miljørigtig varme til 20 lokale fjernvarmeselskaber - vores primære kundegruppe.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2694952//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.