Få opslag som dette inden alle andre

Läntmannen Unibake – Demand Planner

GML-HR



Drømmer du om en stilling, hvor du skal sikre balance mellem supply og demand – og forme fremtiden for en af verdens førende brød- og bagværkproducenters supply chain?

Vi søger en engageret og innovativ Demand Planner, der både kan sikre pålidelige demand planer, udfordre forretningen og tage supply chainen til nye højder. Hvis du vil arbejde i spændingsfeltet mellem forecasting, forretningsudvikling og salgssparring, kan du være den helt rette profil til denne stilling.

Velkommen til Läntmannen Unibake
Du bliver en del af en dynamisk, international virksomhed med gode karrieremuligheder i ind- og udland. Lantmännen Unibake er en del af Lantmännen, som er ejet af 18.000 svenske landmænd. Lantmännen driver forretning indenfor alle områder fra jord til bord herunder agrikultur, maskiner, energi og fødevarer.

Med 6.000 kolleger og over 30 bagerier på tværs af 20 lande er Lantmännen Unibake én af verdens førende producenter af brød og bagværk. I Danmark kender du nok særligt Lantmännen for mærkerne Hatting og Schulstad.

Supply Chain-organisationen i sig selv består af 16 ihærdige, dedikerede og humørfyldte kolleger indenfor planlægning, S&OP, logistik og customer care.

Arbejdsstedet er i Hatting ved Horsens. Enkelte rejsedage kan forekomme.

Din nye hverdag
Som Demand Planner refererer du til Supply Chain Manager, Florian Pohl, og er en del af Supply Chain-ledergruppen. Din fornemmeste opgave er at drive demand planning, herunder lede dele af S&OP-processen samt sikre den fortsatte udvikling af demand planning-processerne.

“Som vores nye Demand Planner vil du stå i spidsen for etablering af profitable efterspørgselsplaner sammen med salg og marketing. Samtidig vil du også tage proaktiv del i transformationen af ​​vores planlægningsprocesser fra et volumenbaseret S&OP til et værdidrevet IBP”, siger Florian.

Dine konkrete opgaver bliver at:

  • Identificere og kommunikere forecasts inkl. risici og muligheder igennem tæt samarbejde med kommercielle teams
  • Vurdere og udfordre forretningen på betydningen af forandringer i markedet og udsving i forecast eller demand
  • Agere sparringspartner for salg bl.a. igennem udvikling af et stærkt pipeline-system for søsterselskaber og eksterne leverandører på 12-18 mdr.-basis
  • Deltage proaktivt i videreudvikling af demand-processer i tæt samarbejde med supply chain og kommercielle teams
  • Bidrage til supply review-møder, executive S&OP-møder samt internationale demand planner og super user fora

Kort sagt: En nøglerolle i supply chainen med fokus på samarbejde, data og udvikling.

Teamet har brug for disse kompetencer
Som Demand Planner får du afgørende vigtighed for organisationen og konkurrencedygtigheden. Vi søger derfor en kandidat, som helt naturligt kan gå i helikopteren og betragte helheden på nye måder. Du har evnen til at forbedre og optimere – og du kan ikke mindst knuse data og eksekvere demand planer med præcision.

Grundlæggende er du en tillidsvækkende, proaktiv og handlekraftig person. Du har derudover let ved at gennemskue komplekse problemstillinger og kan skabe overblik både for dig selv og dine omgivelser.

Vi forestiller os, at du har:

  • En relevant teoretisk baggrund som f.eks. Cand.merc., gerne med speciale indenfor supply chain
  • Minimum 5 års relevant erhvervserfaring
  • Erfaring med S&OP og planning – gerne i fødevareproducerende virksomhed
  • Erfaring med forecast-systemer og ERP-systemer
  • Eventuelt kommerciel erfaring
  • Du har gode kommunikationsevner både på dansk og engelsk, og du trives med en bred kontaktflade

Din arbejdstilgang er samarbejdsorienteret, systematisk og fremadsynet – og ikke mindst kan du spejle dig i værdierne åbenhed, helhedssyn og handlekraft.

Dine muligheder hos Läntmannen Unibake?
Hos Lantmännen Unibake er medarbejderne nøglen til succes – og det kendetegner virksomhedskulturen. Du kommer derfor ind i et miljø, hvor dine ideer værdsættes, og du kan vokse både fagligt og personligt.

Du får gode ansættelsesvilkår og rig mulighed for at udforske nye karriereveje i organisationen, hvis du ønsker dette. Lantmännen Unibake gør en dyd ud af et tæt samarbejde, synergier og videreudvikling af måden, tingene gøres på i samarbejde med resten af organisationen.

Vil du være en del af Lantmännen Unibake?
Lantmännen samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte Head of Business & People Development hos GML-HR Susanne Reinert på +45 2115 8781 for at høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt.

Ser du denne stilling som et naturligt næste skridt i din karriere? Så send din ansøgning og dit CV via ’Søg Stillingen’. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Om Lantmännen Unibake
Med 6.000 kolleger og over 30 bagerier på tværs af 20 lande er Lantmännen Unibake én af verdens førende producenter af brød og bagværk. I Danmark kender du Lantmännen Unibake for Hatting og Schulstad, men virksomheden står faktisk også bag rigtigt mange af de brød og kager, du finder på cafeer, i restauranter, på tankstationer, på hylder og i frysediske i supermarkedet.

I Lantmännen Unibake Danmark produceres frostbrød og kager til hele verden på tværs af tre bagerier i Jylland. Kulturen bærer præg af ønsket om at ’lykkes med vilje – sammen’, og du vil blive del af en virksomhed, som, til trods for store ambitioner og et højt tempo, møder hinanden med venlighed, hjælpsomhed og interesse.

Læs mere om Lantmännen Unibake på https://www.lantmannenunibake.dk/om-os/

11 / 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos GML-HR



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


GML-HR

Fredericiagade 17, 6000 Kolding

GML-HR er et konsulentbureau baseret på høj faglighed, ordentlighed og integritet. Vi arbejder sammen med førende virksomheder inden for de brancher vi fokuserer på. Vi tilstræber høj faglighed og kvalitet i leverancen. Vores ambition er at bygge et langvarigt partnerskab, der virker så godt, at kunderne vil anbefale os til deres netværk.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2699447//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.