Opslag hos Danmarks Nationalbank
Danmarks Nationalbank
Nyuddannet økonom til Nationalbankens arbejde som bank for bankerne
Vær med til at sikre en stabil finansiel infrastruktur i Danmark i teamet, der varetager rollen som Bankernes Bank. Med en økonomifaglig baggrund og stort personligt engagement samt proaktiv indstilling bliver du guld værd for Danmark, for banken og for dine kolleger. Ansøgningsfristen er den 20. december 2024.
Deling
Du løser opgaver med et enestående formål
Nationalbanken er den eneste af sin slags. Vi er samfundets bank, statens uafhængige rådgiver og landets vågne øjne på økonomien. Stabile priser, sikre betalinger og finansiel stabilitet kommer ikke af sig selv, og som medarbejder i Nationalbanken spiller du sammen med kollegaerne en central rolle i at sikre Danmark en robust økonomi.
Som Payment Infrastructure Specialist er du en del af teamet Betalinger i afdelingen Bank og Marked, hvor vi arbejder med en del af Nationalbankens kerneopgaver. Vores team arbejder med Nationalbankens betalingssystem, Kronos2, som er den mest centrale del af betalingsinfrastrukturen i Danmark. Systemet gør det muligt for pengeinstitutter effektivt og sikkert at gennemføre betalinger med hinanden som en forudsætning for et velfungerende finansielt system.
Dine primære opgaver omfatter:
- Forretningsmæssig overvågning af det pengepolitiske døgn, hvor der afvikles over 700 mia. kroner hver dag via forskellige betalings- og afviklingsløsninger.
- Analyse, udvikling, test og implementeringen af nye forretnings- og it-løsninger.
- Deltagelse i interne og eksterne arbejdsgrupper til udvikling af den finansielle infrastruktur.
- Vi arbejder med Nationalbankens vigtigste projekt, migreringen af dansk betalingsinfrastruktur til en samlet europæisk platform. Her indgår vi i forskellige projektopgaver som f.eks. udvikling af konkrete forretningsområder, udarbejdelse af risikovurderinger og forretningsgange, samt test med udgangspunkt i vores viden om forretningen.
Vores arbejde tager altid udgangspunkt i en risikobaseret tilgang, og vi samarbejder med mange forskellige funktioner i banken. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved høj faglighed og respekt for de forskellige fagligheder i banken. Vi arbejder sammen, lærer af hinanden og har højt humør. Du får spændende og afvekslende arbejdsdage, hvor der er rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Du har de essentielle forudsætninger for at lykkes
I Nationalbanken er vi imødekommende. Vi har fokus på anerkendelse, god ledelse og evnen til at bringe dine og vores forskelligheder i samspil. Vi tager os tid til hinanden – både når vi deler ud af vores viden, når der er brug for en hjælpende hånd, og når vi samles om fælles interesser.
Klar til at ansøge?
Du finder linket til ansøgningsportalen længere nede på siden.
Vi vil, at du både lykkes og trives i rollen som Payment Infrastructure Specialist. Derfor lægger vi vægt på, at du har følgende kvalifikationer for at søge stillingen:
- Du har en økonomfaglig eller samfundsvidenskabelig uddannelse og er enten nyuddannet eller har et par års erfaring. Det væsentlige er, at du som person kan lide at tage ansvar, stille dig i spidsen for opgaver og drive dem fremad.
- Du er initiativtagende, nysgerrig, teknisk interesseret og kan løse analytisk komplicerede opgaver.
- Det er vigtigt, at du er samarbejdsorienteret, dvs. at det er naturligt for dig at dele din viden og kommunikere klart og præcist på skrift og i tale på dansk og engelsk.
- Du er god til at danne relationer, og dit gode humør og din gode energi bidrager positivt til samarbejdet.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.
Faglig inspiration?
Læs mere om, hvordan vi arbejder for at skabe Sikre og effektive betalinger
Du er guld værd i Nationalbanken
Der er kun én Nationalbanken. Vores arbejde og vitale systemer har essentiel betydning for det finansielle og politiske Danmark, og for landets internationale relationer. Men selvom fagligheden er høj, er vi helt nede på jorden. Her er plads til forskellighed – og til det sociale og uformelle. Du kan fx løbe, dyrke yoga, spille floorball eller netværke til BANK-bar sammen med kollegerne i en af vores mange foreninger.
Dine kommende kollegaer
Læs mere om arbejdet og organiseringen i din kommende afdeling, Bank og Marked.
Vi ønsker at sikre rammerne for en effektiv opgaveløsning, en stor sammenfølelse og en god balance mellem livet på og uden for arbejdet. Vi arbejder som udgangspunkt fra bankens lokationer, men du har også mulighed for at planlægge din hverdag under fleksible former, herunder aftale en ugentlig hjemmearbejdsdag, hvis rolle og opgaver tillader det. Samtidig lægger vi stor vægt på din læring og løbende udvikling af færdigheder. Alle nyuddannede bliver f.eks. en del af vores 2-årige Academy-program. Vi mener det, når vi siger, at din udvikling er i højsædet. Du er nemlig guld værd i Nationalbanken.
2-årige Academy-program
Læs mere om vores 2-årige Academy-program, DNA, her.
Hvorfor er det guld værd at søge jobbet?
Som Payment Infrastructure Specialist i Betalinger bliver du ikke bare en del af medarbejderstaben i Nationalbanken. Teamets arbejde er helt essentielt for at understøtte Nationalbankens formål om sikre og effektive betalinger, hvorfor du vil blive betydningsfuld for opretholdelsen af den danske betalingsinfrastruktur.
Hvad er særligt ved at være en del af netop jeres team?
I vores team vægter vi fleksibilitet, ansvarlighed og grundighed højt. Vores arbejdsmiljø er præget af en uformel tone, hvor alle kan komme med deres input. Vores mål for arbejdskulturen er, at alle skal have det sjovt ved at gå på arbejde i vores team, også selvom vi arbejder med kritisk betalingsinfrastruktur. Derfor går teamets og individuelle succeser sjældent ubemærket hen uden en fejring.
Hvordan understøtter vi din udvikling?
Vi har i teamet etableret en fælles ramme for udvikling af faglige og personlige kompetencer. Heri indgår arbejdsområdets konkrete faglige kompetenceområder, som vi løbende evaluerer, både individuelt og på tværs af teamet. Med dette udgangspunkt planlægges arbejdet med konkrete opgaver, der kan understøtte udviklingen. Herudover arbejder vi med udvikling af personlige kompetencer med fokus på god trivsel i teamet.
Hvad er god ledelse ifølge nærmeste leder?
God ledelse handler om at omsætte teamets mål til en konkret retning for de opgaver, der skal løses. Det er vigtigt, at lederen sikrer, at teamet har fokus på et konstruktivt samarbejde, hvor forskellige synspunkter værdsættes. Det hele skal foregå i et imødekommende og godt miljø, hvor alle kan være sig selv og har interesse i at deltage aktivt i opgaveløsningen.
Hvor skal jeg arbejde?
Nationalbankens bygning i Havnegade i København gennemgår en større og nødvendig renovering, der tager flere år. Derfor har Nationalbanken adresse på Langelinie Allé 47 i København, mens renoveringen står på.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder for Betalinger, Peter Villumsen Dalsgaard eller chef for Bank, Jesper Mærsk. Oplysninger om ansættelsesvilkår fås hos HR-partner Ronny Schandorph.
Ansøg nu
Vi har gjort det nemt for dig at søge stillingen. Du skal blot uploade dit CV eller din LinkedIn-profil samt et eksamensbevis eller din seneste karakterudskrift. Skriv gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet i et tekstfelt. Vi vil gerne sikre en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om at undlade personlige oplysninger som fx billede og oplysning om din alder. Ansøgningsfristen er den 20. december 2024.
Processen herfra
Arbejdslivet i Nationalbanken
Vi tilbyder gode vilkår med sundheds- og tandforsikring, indretning af hjemmearbejdspladsen, gratis parkering og en god kantineordning. Det sociale liv i banken vægtes højt, ligesom foreningslivet, hvor du bl.a. kan løbe, dyrke yoga, spille floorball eller dele din interesse for kunst med kolleger.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: