Salgschef til Trygs Kundeservice Team Deltid
Tryg Forsikring A/S
Har du talent for at udvikle mennesker? Vil du være med til at skabe fremtidens kundeservice i Tryg? Vil du være en del af en ambitiøs, målrettet og passioneret ledergruppe, hvor synlig ledelse, fællesskab, salgsfokus og excellente kundeoplevelser er i centrum? Så er du måske vores nye Salgschef i Trygs Kundeservice Team Deltid!
Om jobbet | Vær med til at skabe fantastiske kundeoplevelser
Som Salgschef i Kundeservice får du ansvaret for vores deltids team på omkring 50 deltidsansatte studerende på vores lokation i Ballerup. De bemander vores indgående telefonlinjer om eftermiddagen/aftenen og om lørdagen, hvor de servicerer, rådgiver og sælger til Trygs kunder. Du må derfor forvente at skulle arbejde to aftener om ugen frem til kl. 20.00 og hver anden lørdag fra 9-16 – naturligvis med en ugentlig fridag, hvis du er på arbejde i weekenden. Du vil blive en del af et energisk lederteam på otte Salgschefer, én Projektleder og én Driftskoordinator, som alle refererer til Salgsdirektøren for Trygs Kundeservice.
Hverdagen med dit team bliver præget af et højt tempo og ambitionen om at nå dine mål – og gerne mere. Det bliver din opgave at udvikle og øge salget gennem dit team - og vigtigst af alt, sikre at hver eneste kunde får en excellent kundeoplevelse. Vi stræber efter at have de bedst performende medarbejdere i branchen, der samtidig skaber gode kundeoplevelser – og det skal du være med til at sikre.
For os er arbejdsglæde afgørende, og du vil derfor skulle arbejde med motivation bl.a. igennem performancestyring, træning og udvikling af dine medarbejdere. Derudover vil du indgå i et ambitiøst lederteam, hvor du vil få tæt sparring med de øvrige salgsledere og et fagligt netværk på tværs af Trygs forretningsområde.
Om dig | Tag ansvar og skab udvikling
Du lykkes i rollen, hvis du brænder for synlig og nærværende ledelse, salg, gode kundeoplevelser, og ikke mindst træning og udvikling af medarbejdere. Desuden er du vedholdende og brænder for at skabe resultater gennem andre. Du motiveres af at opnå dine mål, og finder det helt naturligt at have tydelige KPI'er i det daglige. Du har et højt drive og masser af energi, der smitter af på dit team og dine omgivelser.
Det er en fordel, hvis du kender til arbejdet i et stort og hektisk kundecenter, hvor kundedialogen primært foregår over telefon. Det er ikke et krav, at du har ledelseserfaring, i så fald er du klar til at tage opgaven på dig, og er indforstået med en stejl læringskurve til at begynde med.
Som leder sætter du en ære i at:
- Skabe relationer - og du er nærværende og menneskelig i din ledelsesstil
- Kommunikere tydeligt, konkret og du mestrer at give værdifuld feedback
- Holde hvad du lover og altid selv gå forrest
- Du har flair for at forstå tal og sammenhængen imellem forskellige KPI'er, som du nemt omsætter til konkrete handlinger ift. at drive performance
- Udvikle hver eneste medarbejder, og udfolde det potentiale de alle besidder
Du ved, at vi kun kan lykkes sammen. Derfor er det afgørende, at du er en holdspiller, som har overskud til at skabe et godt arbejdsmiljø omkring dig.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsdirektør Martin Weber på mail: [email protected]. Send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag, og senest den 20. december 2024, da vi løbende indkalder kandidater til samtale. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: