Få opslag som dette inden alle andre

Fem introduktionsstilling er til besættelse i foråret 2025 på Klinisk Farmakologisk Afdeling

Region Hovedstaden



Klinisk farmakologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital søger fem læger til introduktionsstilling. Med start fra 1. marts 2025 og fremefter.

Klinisk Farmakologisk Afdeling betjener hele Region Hovedstaden, men er fysisk beliggende på Bispebjerg Hospital. Afdelingen har ca. 65 ansatte primært bestående af læger, men flere andre faggrupper er repræsenteret, bl.a. farmaceuter og sygeplejersker samt et varierende antal ph.d-studerende.

En af afdelingens kerneopgaver er at sikre rationel farmakoterapi for patienten i både primær- og sekundærsektoren, og afdelingens hovedopgave er rådgivning af sundhedspersonale og administratorer vedrørende klinisk farmakologiske problemstillinger. Desuden varetager afdelingen en betydelig forskningsaktivitet og efteruddannelse af mange faggrupper inden for rationel farmakoterapi.

Afdelingen har landsfunktion med rådgivning ved forgiftninger (Giftlinjen), og herudover håndteres diverse forespørgsler vedrørende farmakologiske problemstillinger i Medicininfo.

Til afdeling er der tilknyttet en Fase-1 enhed, hvor de tidligste forsøg med lægemidler foretages, og en farmakoepidemologisk sektion som varetager en række undersøgelser af allerede markedsførte lægemidler.

Afdelingen bistår med medicinsanering hos patienter i Bispebjerg og Frederiksbergs Fællesmedicinske Ambulatorium og bidrager med lægemiddelanalyser i en nyetableret lægemiddel-og specialanalytiske enhed i tæt samarbejde med Klinisk Biokemisk Afdeling. Et team af læger og farmaceuter arbejder for at fremme rationel medicinanvendelse i praksissektoren og kvaliteten af det samlede medicineringsforløb i Region Hovedstaden.

Afdelingen arbejder desuden med "Sikker medicinering af børn", herunder lægemiddelrekommandationer til børn i begge sektorer, og indgår i regionens indsats med "Medicinsikkert hospital".

Som ansat i afdelingen kommer du til at:

  • Arbejde i et team af 6-8 yngre læger, der samarbejder bredt om afdelingens forskelligartede opgaver
  • Opnå en bred viden om lægemidler, inklusive lægemidlers farmakokinetik og -dynamik
  • Få kendskab til evidensbaseret medicin, kritisk litteraturlæsning og -søgning
  • Opnå kompetencer til at rådgive i rationel farmakoterapi og omkring bivirkninger
  • Få indblik i håndteringen af forgiftede patienter

Vi ønsker os en intro-læge som:

  • Er interesseret i farmakologi, den kliniske anvendelse af lægemidler og lyst til at lære endnu mere.
  • Er engageret og i stand til selvstændigt at planlægge og forme sin arbejdsdag
  • Besidder gode danskfærdigheder i skrift og tale, da afdelingen har mange formidlingsopgaver.
  • Ser frem til at deltage i et eller flere forskningsprojekter og afdelingens interne og eksterne undervisning.

Ansøgningsfristen er den 31.december 2024. Der vil blive afholdt samtaler i uge 2.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Der arbejdes sædvanligvis fra 8.00 - 15.24 på hverdage. Spørgsmål vedr. stillingerne rettes til uddannelsesansvarlig overlæge ph.d Henrik Horwitz tlf.: 38 63 59 74

Afdeling: Ny org

Bispebjerg Bakke 23, København

Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2699660//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.