Engagerede sygeplejersker søges til Sygeplejen Esbjerg Midt
Esbjerg Kommune
Sygeplejerske til Team Midt
Engagerede sygeplejersker søges til Sygeplejen Esbjerg Midt
Brænder du for den kommunale sygepleje, og kunne du tænke dig at blive en del af et team med spændende sygeplejefaglige opgaver, høj faglighed og stor medindflydelse på din arbejdsdag? Kunne du tænke dig en arbejdsplads hvor vi har et stærkt sammenhold og kontinuerligt fokus på det gode arbejdsmiljø? Så har du chancen nu!
Sygeplejen Esbjerg Midt søger pr. 1. februar 2025 en sygeplejerske til en fast stilling samt en sygeplejerske til et årsvikariat med mulighed for forlængelse.
Stillingerne er på 37 timer ugentlig. Ønsker du et andet timetal eller anden opstartsdato, kan dette aftales. Du vil komme til at arbejde i primært dagvagt og weekend hver 4. uge, hvor du har mulighed for at vælge mellem fast eller fleksibelt weekend-rul.
Som en del af teamet vil dine opgaver bl.a. være:
- Komplekse og akutte sygeplejefaglige opgaver hos borgere i eget hjem og sygeplejeklinikker – herunder samarbejde med sygehuse, praktiserende læger, akutteam mv.
- Foretage sygeplejefaglige udredninger og vurderinger
- Sikre koordinering, kontinuitet og sammenhæng i komplekse forløb
- Tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom
- Rehabiliterende sygepleje med fokus på borgers mestring
- Medvirke til at sikre god faglig dokumentation
Hvad kan vi tilbyde:
- Et selvstændigt job med stor medindflydelse på planlægning af egen dag
- Et velfungerende team med mulighed for faglig og personlig udvikling og hvor vi altid hjælper hinanden
- En spændende og dynamisk arbejdsplads med fagligt kompetente kollegaer, hvor borgerinddragelse og samarbejde vægtes højt
- En arbejdsplads hvor dialog og sparring er i fokus, og hvor et godt arbejdsmiljø vægtes højt
- Gode kollegaer med et godt sammenhold og plads til et godt grin
- Intro-program med mentorordning
Vi ønsker, at du:
- Har stor faglig stolthed, er ærlig, nysgerrig, opsøgende og har lyst til at arbejde med udvikling og nye udfordringer
- Er positiv og fleksibel i forhold til opgaveløsningen
- Medvirker til at sikre en rehabiliterende tilgang med fokus på at understøtte borgerens mestringsevne
- Kan bevare overblikket og prioritere opgaver i en uforudsigelig hverdag
- Aktivt medvirker til at bibeholde vores gode arbejdsmiljø til gavn for borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
Sygeplejen Esbjerg Midt består af 36 sygeplejersker, der leverer sygepleje hos borgere i eget hjem, i sygeplejeklinikker samt på plejehjem i Esbjerg midtby.
Sygeplejen er en selvvisiterende monofaglig enhed med fokus på høj faglighed og tværfagligt samarbejde. Vi er en del af en dynamisk organisation og således med til at forme og udvikle den kommunale sygepleje - bl.a. med etablering af nye samarbejdsflader med sygehuse og praktiserende læger samt løbende opgaveglidning fra sygehus til kommune. Vi har derfor også stort fokus på løbende kompetenceudvikling.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomsten mellem DSR og KL.
Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet reference fra nuværende eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, der bliver indhentet reference.
Har du spørgsmål, lyst til at vide mere, eller vil du gerne besøge os, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Bettina Benzon på tlf. 20 55 48 14 eller mail [email protected]
Ansøgningsfrist:
13. december 2024
Samtaler forventes afholdt uge 51.
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.
Send ansøgning
Fakta
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
13-12-2024 23:59
Tiltrædelse
1. februar 2025
Kontaktperson
Teamleder Bettina Benzon
Telefon 20 55 48 14
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: