Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder for Geoscience

Energinet



Har du erfaring med at lede et team af engagerede specialister, og arbejde med stakeholder management på højt niveau? Og kunne du tænke dig at videreudvikle og udbrede et centralt fagområde i Energinet, så vi mere effektivt og bæredygtigt kan udvide Danmarks energi-infrastruktur?

”Intet projekt kan realiseres, uden at dit team har undersøgt terræn, jord- eller havbund. Så du er med til at skabe selve fundamentet for vores el- og gasprojekter” fortæller Senior Director, Planlægning og Miljøvurdering Peter Kruse Ibsen.

Velkommen til vores lidt nørdede verden
På kontoret i Erritsø vil du stå i spidsen for Geoscience-teamet, der består af 9 geologer og geofysikere og er en blanding af unge, nyuddannede kolleger og af erfarne specialister. Dertil støttes afdelingen af konsulenter fra rådgivende ingeniørfirmaer. Vores primære opgave er at levere geotekniske og geofysiske undersøgelser, der gør det muligt for Energinet at planlægge, opføre og vedligeholde vores el- og gasinfrastruktur.

Afdelingen arbejder f.eks. med kortlægning af havbunden til Energinets søkabler, med forundersøgelser af geologi og grundvand til Danmarks kommende brint-infrastruktur samt med havbundsundersøgelser til Danmarks nationale udbud af havvindmølleparker.

Vi har indtil for nylig været en del af en større afdeling, men er nu blevet en selvstændig enhed. Geoscience er allerede godt integreret i Energinets arbejde med anlæg og vedligehold. Her får du ansvaret for at fastholde og videreudvikle afdelingens relationer og tværfaglige samarbejde. Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores lidt nørdede verden, hvor vi er stolte af vores faglighed, og den forskel vi er med til at gøre for den grønne omstilling.

Vi er optagede af, hvordan vi hele tiden kan finde de bedste løsninger, så miljøhensyn og eksekveringskraft går hånd i hånd. Vi hjælper hinanden og holder sammen i teamet - både fagligt og socialt” uddyber Peter.

Du og dit team sikrer at vores el-og gasprojekter kan gennemføres
Som afdelingsleder skal du lede og udvikle teamets processer som er nødvendige for den geotekniske støtte til Energinets projekter. Afdelingen er godt i gang med arbejdet på Energinets elinfrastrukturprojekter, og skal til at etablere samarbejdet med gasområdet. Alle projekter starter med dig og dit team, og I har derfor en meget bred kontaktflade både internt og eksternt.

Helt konkret kan du se frem til:

  • Personaleledelse og udvikling af højtspecialiserede medarbejdere
  • Holde overblik over afdelingens projekter og opgaver samt lede styringen af ressourcer
  • Udvikle og implementere nye samarbejdsprocesser med gasområdet, samt andre interne og eksterne interessenter
  • Lede optimering af processer og standardisering af løsninger og implementering heraf på tværs af Energinets samlede projektportefølje
  • Skabe målbar fremdrift på teamets opgaver og leverancer

Udviklingsorienteret leder med gode samarbejds- og kommunikationsevner
Du er god til at kommunikere og ser det som et vigtigt styringsværktøj i tværgående processer.

Du har en naturlig evne til at sætte en klar retning og etablere gode relationer med forskellige typer af interessenter. Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har en geofaglig baggrund, men du skal have evnen og lysten til at sætte dig ind i fagstoffet. Derudover skal du kunne navigere i en stor teknisk og kompleks organisation.

Som leder er du lyttende og ligefrem og kan skabe et godt arbejdsmiljø, hvor faglighed, trivsel og nye løsninger udvikles.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har solid erfaring som leder, gerne fra en teknisk eller politisk organisation
  • har erfaring med udvikling og forandring af et fagområde i en stor organisation
  • er vant til at samarbejde med både interne og eksterne interessenter

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og dit CV senest den 31. december 2024. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Senior Director, Planlægning og Miljøvurdering Peter Kruse Ibsen 24 79 61 06.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.

Lokation: Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2699946//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.